Nørregade 4, København

Sammen med Vestergade hører Nørregade til de gamle af byens hovedgader og var det tidlige Københavns hoved-indfaldsvej fra nord og i middelalderen byens bredeste gade. Oprindelig lå Nørreport for enden af Nørregade, men blev i 1671 flyttet til enden af den da nyanlagte Frederiksborggade, omtrent hvor Nørreport Station ligger i dag. Gaden nedbrændte totalt under bybranden i dagene 20.-23.oktober 1728 og i alt nedbrændte omtrent 250 ejendomme her i Nørre Kvarter. Bybranden 1795 var ikke lige så hård ved Nørregade, da kun husene efter kirken mod Gammel Torv blev ramt. Frue Kirke var under reparation og de omkringliggende stilladser blev godt nok antændt men hurtigt slukket. Englændernes bombardement af København i 1807 ramte derimod gaden hårdt for fjenden sigtede efter Frue Kirke, hvilket lykkedes på tredjedagen.Forhuset er opført 1811 for brændevinsbrænder J. Petersen. Ved en ombygning i 1852 fjernedes en oprindelig gavlkvist over et fag og heltaget ændredes til mansard, en gennemkørsel blev sløjfet og facaden forsynet med kordon- og hovedgesims. Samtidig ændredes opgangenes fremtræden. Sidehuset er opført samtidig med forhuset som en fem etagers bygning. Ved forhusets ombygning i 1852 ændredes også sidehuset til dets nuværende udseende.

I det følgende er der ikke taget stilling til lovligheden i tidligere udførte bygningsarbejder i ejendommen. Hele ejendommen er besigtiget, undtagen 3. sals lejlighed. Ejendommen er overvejende anvendt til erhverv, eller har været det, mens der er to lejemål til beboelse.Ejendommen er beliggende som et led i husrækken i Fiolstræde mellem Vor Frue Kirke og Gammeltorv-Nytorv, i Københavns Klædebo Kvarter, og består af et grundmuret forhus i fem fag. Det er opført med kælder og fire etager samt en udnyttet tagetage. I gården er et med forhuset sammenbygget sidehus på to fag og en med forhuset tilsvarende etagehøjde. Underfacaden er op til en profileret, hvidmalet kordongesims over stueetagen kvader-pudset og gråmalet. Facaden på de øvrige etager er pudset og malet lysegul, og øverst er en profileret, hvidmalet hovedgesims. Taget er et højt mansardtag hængt med røde tegl. I taget er til gaden fire brede heltagskviste, og midt i taget er en skorsten. I yderfaget mod nord er et indgangsparti til butikken via en nyere, grå butiksdør med fladbuet overvindue. Vinduerne i de tre midterste fag i kælder- og stueetagen er fladbuede og fagvist sammenkoblede til store, nyere butiksruder. I yderfaget mod syd er et indgangsparti, der betjener opgang og adgang til lejligheder, via en ældre, blåmalet fyldningsdør med et nyere, fladbuet overvindue med en nyere kunstnerisk udført glasdekoration. På de øvrige etager er taktfast anbragte, traditionelt udførte, firerammede og hvidmalede korspostvinduer med opsprosning af de nedre rammer. I tagets kviste er traditionelt udførte, trerammede, opsprossede og hvidmalede vinduer. Forhusets gårdside og sidehuset er fra sokkel til hovedgesims pudset og gulmalet, i forhusets yderfag i syd er en nyere, mørkegrøn pladedør med adgang fra trapperummet, og i sidehuset er en nyere, mørkegrøn pladedør med et ældre, torammet, hvidmalet overvindue med udgang fra bagtrappen. De øvrige vinduer til gårdsiden er ældre og traditionelt udførte, firerammede, hvidmalede korspostvinduer med opsprosning af de nedre rammer samt en del ældre hængsler. I taget er en nyere kvistudbygning mod gården med en traditionelt udført, hvidmalet og opsprosset fransk dør med udgang til en nyere altan, flankeret af to partier med nyere, skrå termovinduer, ligesom sidehuset har et nyere termovindue i køkkenfaget. I det indre er forhusets og sidehusets kælder- og stueetage sammenlagt til et gennemgående åbent plan med adgang til kælderen og det åbne stueplan mod gadens vinduespartier via en nyere ståltrappe med nyere brystninger i stål og håndlister i træ. I sidehuset er et nyere køkken i første fag, og herfra adgang til bagtrappen, en ældre, smal og gråmalet kvartsvingstrappe med brystningspaneler i brædder Der er åbne gennembrud i forhusets plan i kælder- og stueetage med for- og bagbutik, nyere hvide pladedøre, gulvet er linoleum i kælderen og laminat i stueetagen samt overvejende nyere overflader eller pudsede, hvidmalede vægge.Fra hovedindgangen i det sydlige yderfag i Nørregade er der adgang til et åbent entrérum med en indre kort ligeløbstrappe til stueetagen, og herfra er adgang til hovedtrappen beliggende mod gården, og fra trapperummet er adgang til gården via en tilsvarende indre og smallere ligeløbstrappe. Selve hovedtrappen er en ældre toløbstrappe, let afrundet på mellemreposerne, med snoet mægler nederst, udskårne, hvidmalede balustre (der også er anvendt i brystningen til entréens korte trappe) og en profileret håndliste, på væggene er der i trappeløbene endvidere nyere håndlister. Gulv og trin er beklædt med linoleum, og der er en gennemgående brystningspanelering i opgangen. Vinduerne har en del ældre stormkroge og anverfere. Hver repos betjener én lejlighed via traditionelt udførte, perlegrå fyldningsdøre med tilsvarende gerichter og nyere og traditionelt udførte greb. Fra 1. til 3. sal er der generelt velbevarede planløsninger, herunder med to repræsentative stuer til gaden, sekundære rum mod gården, mens køkken og toilet/badeværelse er i sidehuset. I lejlighederne er en centralt placeret skorstenskerne, gennemgående traditionelt udførte forsatsvinduer eller vinduer med koblede rammer, en del ældre stormkroge og anverfere, i rummene er der ældre og traditionelt udførte, en- og tofløjede, hvidmalede fyldningsdøre med traditionelle københavnergreb og nyere greb, og der er en del indstukne hængsler. Mod gaden har stuerne bevaret fuldpanelering samt brystningspaneler på en del af de øvrige vægge. Gulvene afslører ældre plankegulve under den nyere gulvbelægning af tæpper og laminat, mens 2. sal har nyere gulve med banevarer, antageligt dækkende ældre gulve. I stuerne på 1. sal er en del nedsænkede lofter af plader, der enkelte steder giver udsigt til ældre lofter, mens en del stuer og rum på de øvrige etager har bevaret eller traditionelt udført stukkatur og rosetter. Den indrettede tagetage har en nyere planløsning, traditionelt udførte fyldningsdøre, og i øvrigt nyere detaljer og overflader. I ejendommens spidsloft, indrettet til depot, er den ældre tagkonstruktion og gulv samt skorstenen synlige.

Den miljømæssige værdi knytter sig til ejendommens beliggenhed i Nørregade, hvor forhuset indgår som en del af husrækken, der består af bygninger fra samme periode, men med forskellige udtryk. I kraft af sin proportionering, sin enkle facadekomposition og materialeholdning indgår forhuset som en tidstypisk og fra flere vinkler meget synlig del af det historisk fortættede gadebillede i det indre København på en velkendt og livlig gade. Hertil kommer, at forhuset tillige er med til at opretholde den middelalderlige gadestruktur.Endvidere er der miljømæssig værdi knyttet til den tætte grunds traditionelle bebyggelsesstruktur med for- og sidehus omkring et lille gårdrum, der grænser op til en lignende bygningsmasse.

Den kulturhistoriske værdi for Nørregade 4 knytter sig til ejendommen som et eksempel på den nedtonede senklassicisme, der prægede periodens københavnske borgerhuse i tiden efter Københavns brand i 1795 og englændernes bombardement i 1807. Af regelsættet for det nye byggeri, der var blevet udarbejdet af stadsbygmester Peter Meyn og stadskonduktør J.H. Rawert umiddelbart efter branden, følger Nørregade 4 følgende punkter: At samtlige udvendige mure skulle bygges i grundmur, både i naboskel, imod gården og hovedgesimser måtte ikke længere være af træ.Klassicismen som ideal vandt indpas i takt med borgerskabets stigende indflydelse, og kom som stilart til at præge de bygninger, der blev opført i anden halvdel af 1700-tallet og første halvdel af 1800-tallet – og dermed store del af Københavns indre by. Nørregade 4 er fra 1811, og forhusets facade viser her et tidstypisk, enkelt og effektfuldt formsprog og en sikker sans for proportionering, herunder ned vinduernes regelmæssige takt og den konsekvente opdeling via kordongesimsen i en kvaderfuget underfacade og en prunkløs, glatpudset overfacade. Ligeledes er facadens korspostvinduer med opdelte nedre rammer kendetegnende for periodens bygninger. Endvidere er der kulturhistorisk værdi i den klare skelnen mellem den repræsentative facade og de mere funktionelt betingede gårdsider, der fremstår pudsede og med en muret gesims som eneste dekoration. Det borgerlige, klassicistiske bygningsideal afspejles i det indre af Nørregade 4 i såvel planløsning som i ejendommens interiører på etagerne over stueetagen, mens tagetagen repræsenterer en typisk, senere inddragelse af pladsen i takt med behovet for flere boliger steg i København. De generelt bevarede planløsninger med de tidstypiske, to repræsentative stuer en suite mod gaden, et eller to værelser mod gården samt køkken og badeværelser i sidehuset afspejler datidens boformer og dispositioner på hovedetagerne. De bevarede dele af de ældre og traditionelt udførte interiører har ligeledes kulturhistorisk værdi, idet de vidner om periodens udsmykningsideal og æstetiske præferencer. Af særlig værdi har den oprindelige hovedtrappe med samtlige detaljer samt de ældre bræddegulve under nyere belægning, de bevarede en- og tofløjede fyldingsdøre med indstukne hængsler og tilhørende klassicistiske gerichter, brystnings- og lysningspaneler, fuldt panelerede ydervægge mod gaden, og bevaret loftstukkatur samt vinduesrammernes håndsmedede anverfere og stormkroge.

Bygningens arkitektoniske værdi knytter sig i det ydre til den høje grundmurede ejendoms enkle facadekomposition med kordon- og hovedgesims, der giver facaden et afbalanceret udtryk ved sin opdeling mellem kvader- og glatpudsede flader. Båndet mellem stueetagen og første sal har endvidere den vigtige funktion, at den skaber en visuel balance i den ellers meget høje facade. De fladbuede gennembrud i stueetagen med den ældre hoveddør, kvader-fugningen og den glatte mur oven over samt den regelmæssige samt den taktfaste placering af korspostvinduer vinduer bidrager til bygningens overordnede rolige og værdige fremtræden. På gårdsiden knytter den arkitektoniske værdi sig til det prunkløse udtryk, den tætte vinduessætning og den enkle, ensartede farvesætning, der skaber et meget helstøbt, fortættet gårdmiljø.

Læs videre om

• Larsbjørnsstræde 19, København
• Soldenfeldts Stiftelse, København
• Visitationsbygningen (tidl.), København

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger - Slots- og Kulturstyrelsen