Nørregade 6, København

Nørregade hører til de ældste af byens hovedgader og var hovedindfaldsvej og en af middelalderens bredeste gader. Nørreport lå tidligere for enden af Nørregade men blev flyttet i 1671. Gaden nedbrændte totalt under bybranden i 1728. Bybranden i 1795 ramte kun husene efter kirken mod Gammeltorv. Englændernes bombardement i 1807 ramte gaden hårdt idet de sigtede efter Frue Kirke, hvilket lykkedes på tredjedagen. Hjørnebygningen er opført i 1812 for tobakshandler og fabrikant Peter Jørgen Petersen i én etage. I 1827-28 lod ejeren N. Wolff bygningen forhøje med tre etager. I 1898 ombyggedes heltaget til mansard dækket med skifer og sortglaserede tegl. Oprindeligt var der to kældernedgange, der begge var forsynede med dækplader. Der har været butik i stueetagen siden opførelsen. Indgangen var oprindeligt prydet med en konsolbåren dækplade.

Nørregade 6 ligger på hjørnet af Nørregade/ Dyrkøb og med Vor Frue Kirke som nabo. Ejendommen er en grundmuret hjørnebygning i fem fag mod Nørregade, et skråt hjørnefag og syv fag mod Dyrkøb og har fire etager over en høj kælder samt udnyttet tagetage. Mod begge gader er facadernes yderfag let fremskudte. Facaderne er glatpudsede og malet i en lys gråbrun farve i stueetagen inklusive kordongesimsen og en lys gullig nuance herover. En profileret hovedgesims med sparrehoveder danner overgang til mansardtaget, der er hængt med sorte tegl på den stejle side og tagpap øverst. Mod Nørregade er der tre kviste, hertil én i smigfaget og fire mod Dyrkøb. I den tilbagetrukne del af murfladen løber en sålbænksgesims under førstesalens vinduer. Vinduerne i yderfagene og det skrå fag har indfatninger på første og anden sal. På førstesalen er der tillige tilhørende fordakninger. Ud for hjørnefaget er der på første og anden sal en konsolbåren altan og over anden sal tillige en fordakning over. Kvistene har fladbuet tag og mørkmalet træbeklædning på fronten, tre af dem har guldmalede udskæringer. I hjørnefaget er der indgang til stueetagens, der er en butik. To udvendige trin fører op til et nyere dørparti. Her sidder en tofløjet glasdør med enkeltrammet overvindue i den høje og smalle dørniche. I det midterste fag mod Nørregade er der nedgang til kælderen. Her har dørnichen en nyere træbeklædning (ubehandlet) mens døren, en smal mørkegrøn fyldningsdør, med smalle stående fløje til begge sider, og glas i den øverste del formentlig er ældre. I det yderste fag mod Nørregade sidder porten med gennemgang til gården og med indgang til husets hovedtrappe. Samtlige vinduer fra førstesalen og op er småtopsprossede traditionelle korspostvinduer. Undtaget herfra er kvistene med guldudsmykning, hvor den midterste og bredere vinduesramme er uden sprosser. Vinduerne i kælder- og stueplan er store og gennemgående butiksvinduer. Vinduerne går under terræn med en jernrist over lyskassen. I portåbningen er der et nyere rammeopdelt glasparti med en glasdør. Over porten sidder der en konsolbåren gesims med sparrehoveder. Portpartiet og gesimsen er hvidmalede. Portgennemgangen er beklædt med travertin på væggene der afsluttes af en hvidmalet profileret gesims. Herover er vægge samt loftet glatpudset og hvidmalet. Belægningen består af ølandsfliser langs kanterne og opdalsten i midten. Døren til trappeopgangen er i glas med træramme. Dør og karme er mørkmalede. På gårdsiden er hjørnebygningen i fire fag mod Nørregade, tre fag mod Dyrkøb og sidehuset er i seks fag. Facaden er glatpudset og hvidmalet over en sortmalet sokkel. En profileret hovedgesims danner overgang til taget der er rødt og teglhængt på denne side med fem kviste (varierende typer) med zink på tag og flunke, og hertil er der enkelte nyere tagvinduer. Desuden ses elevatorens tårn i glas i tagfladen. Taget på sidehuset er et rødt teglhængt halvtag, mens den nederste del af hjørnebygningens mansard har røde tegl. Dørene til gårdsiden er grønmalede og nyere efterligninger af traditionelle fyldings- og bræddebeklædte døre. I sidehuset er en nedgang til kælderen samt en indgang til bagtrappen. Mod Nørregade er der foruden den til gårdsiden rundbuede portåbning ligeledes en nedgang til en kælder. I de to midterfag i stueetagen er vinduerne tilbagetrukket i lysningen, den ene med fladbuet stik over. Gårdrummets belægning er beklædt med en form for gummiafdækning. Vinduerne er traditionelt udførte korspostvinduer med en opdeling i de nedre rammer. I sidehuset er vinduerne desuden småtopsprossede med fire ruder i de øvre rammer og otte ruder i de nedre rammer. I faget hvor hjørnebygningen støder op til sidehuset er der i murfladen en mindre udbygning. Her er vinduerne et halvt korspostvindue, hvor der i nyere tid er etableret et toilet. Vinduerne starter først i førstesalshøjde i de tre fag imod Dyrkøb. Herunder er der etableret et nyere halvtag til cykler. I hjørnebygningens indre bærer stueetagen præg af at have været butik i mange år. Den er i øjeblikket under ombygning og fremstår med en åben plan – også i sidehuset. Alle overfladelag er helt eller delvist skrællet af. Der er ældre delvist bevarede lysningspaneler i sidehusets vinduer. I de to yderste fag med indbyggede skodder. Der er indsat en nyere jernspindeltrappe, der fører ned i kælderen. Kælderen er ligeledes under ombygning og fremstår ligeledes med en åben plan med niveauspring. Vægge og lofter fremstår delvist pudsede og delvist i blank mur. I en del af sidehuset er et loft med monierhvælv. Fra portrummet er der indgang til husets hovedtrappe, der er treløbet med firkantet durchsicht, hvori der i nyere tid er etableret elevator. Gelænderet har slanke jernbalustre og håndlisten er rund og i lakeret træ. Der er linoleum på trin og reposer og vægge og lofter er glatte og hvidmalede. Der er en gipsafstøbninger og gipsrelieffer på væggene i trapperummets stueetage. Der er tre indgangsdøre på hver etage, en tofløjet, fyldingsdør i midfor og fyldningsdøre eller nyere pladedøre til siderne. Dørene er grønmalede. På første-, anden- og tredjesalen fremstår hjørnebygningen med sidehus med en overordnet velbevaret planløsning. Stuer (i dag overvejende kontorer) en suite mod gaden, dog er der flere steder fjernet/ flyttet skillevægge og blotlagt bindingsværk. Mindre værelser (benyttes i dag ligeledes til kontorer) til gårdsiden samt hovedtrappe. I sidehuset er der toiletter og køkken. En lang smal gang til gårdsiden i forhuset mod Dyrkøb forbinder hjørne- og sidebygning. På etagerne ses en overvejende traditionel materialeholdning. Der er nyere trægulve herunder også parketgulve samt gulvtæppe i den smalle gang formentlig med trægulve under. Hertil pudsede hvide vægge, helpaneler til gadesiden samt brystningspaneler på øvrige vægge og lysningspaneler både mod gade og gårdside. Lofterne er pudsede og i stuerne til gadesiden har de stukkatur med rosetter og loftsgesimser, enten profilerede eller med sparrehoveder. Enkelte steder ses nedhængte pladelofter. I sidehuset er en ældre, toløbet bagtrappe. Enkelte steder ses ældre vinduer med stormkroge og anverfere. Skorstenskerner er overvejende bevarede. I tagetagen er der overvejende væg-til-væg tæpper og glatte hvide lofter og vægge samt traditionelt udførte fyldingsdøre. Baghuset er et pakhus i tre fag og fire etager med gavlkvist og udnyttet tagetage. Murfladen fremstår berappet og hertil er den hvidmalet i stueetagen og orange (nærmest laksefarvet) over den hvidmalede, retkantede kordongesims mellem stueetage og 1. sal. I murfladen er synlige fladbuede stik over vinduesfagene; i stueetagen er murstikkene dog ikke i overensstemmelse med de nyere dørfag. Dørene er i yderfagene traditionelt udførte fyldingsdøre med glas øverst. I stueetagens brede midterfag sidder en tofløjet glasdør i ramme. Over kordongesimsen ses en klassisk pakhusfacade med revleluger omkring midterfagets tofløjede franske altandøre. Over vinduerne er fladbuede stik og vinduerne er torammede med tre ruder i hver ramme i yderfagene. Mod det røde teglhængte tag er en profileret, hvidmalet gesims. I gavlkvistens front er en udligger og kvistens flunke afsluttes mod taget med en profileret hvidmalet gesims. I taget er der flere nyere tagvinduer. Alle døre, revleluger og vinduer er nyere men traditionelt udførte og grønmalede. I det indre fremstår baghuset med en nyere planløsning med trapperum, hvorfra der på hver etage er adgang til et kontor med en åben plan. Stueetagen er indrettet med toiletter og foyer. Der er nyere klinker på gulvet. I trapperummet er der en nyere toløbet trappe i mørk terrazzo. I kontorerne er der nyere traditionelle plankegulve. I tagetagen er der toilet og tekøkken. Alle døre i bygningen er nyere pladedøre. Murstenenes konturer kan aflæses i de hvidmalede vægflader. I lofterne er der synlige bjælker med hvidt pladeloft imellem.

Den miljømæssige værdi knytter sig til ejendommens beliggenhed i Nørregade og Dyrkøb overfor Vor Frue Kirke. Hjørnebygningen indgår som et integreret led i husrækken i begge gader med bygninger overvejende fra samme periode, men med forskellige udtryk. I kraft af hjørnebygningens proportionering, den enkle facadekomposition og materialeholdning indgår hjørnebygningen som et vigtigt element i det historisk fortættede gadebillede i det indre København, hvor det er med til at opretholde den middelalderlige gadestruktur. Endvidere er der miljømæssig værdi knyttet til den tætte grunds traditionelle bebyggelsesstruktur med hjørnebygning, sidehus og baghus omkring et regulært gårdrum.

Den kulturhistoriske værdi for Nørregade 6 knytter sig til ejendommen som et eksempel på den nedtonede senklassicisme, der prægede periodens københavnske borgerhuse i tiden efter Københavns brand i 1795 og englændernes bombardement i 1807. Af regelsættet for det nye byggeri, der var blevet udarbejdet af stadsbygmester Peter Meyn og stadskonduktør J.H. Rawert umiddelbart efter branden, følger Nørregade 6 følgende punkter: At samtlige udvendige mure skulle bygges i grundmur, både i naboskel, imod gården og hovedgesimser måtte ikke længere være af træ. Klassicismen som ideal vandt indpas i takt med borgerskabets stigende indflydelse, og kom som stilart til at præge de bygninger, der blev opført i anden halvdel af 1700-tallet og første halvdel af 1800-tallet og dermed store del af Københavns indre by. Hjørnebygningens facade har et tidstypisk med kordongesims og hovedgesims, betoningen af yderfagene og en prunkløs, glatpudset overfacade. Ligeledes er facadens korspostvinduer kendetegnende for periodens bygninger. Endvidere er der kulturhistorisk værdi i den klare skelnen mellem de repræsentative facader og de mere funktionelt betingede gårdsider, der fremstår pudsede og med en muret gesims som eneste dekoration. Det borgerlige, klassicistiske bygningsideal afspejles i det indre i såvel planløsning som i ejendommens interiører på etagerne over stueetagen. Tagetagen repræsenterer en typisk, senere inddragelse af pladsen i takt med behovet for flere boliger steg i København. De generelt bevarede planløsninger med de tidstypiske, repræsentative stuer en suite mod gaden, et eller to værelser mod gården samt køkken og toiletter i sidehuset afspejler datidens boformer og dispositioner på hovedetagerne. De bevarede dele af de ældre og traditionelt udførte interiører har ligeledes kulturhistorisk værdi, idet de vidner om periodens udsmykningsideal og æstetiske præferencer. Af særlig værdi har trapperne med samtlige detaljer samt de ældre bræddegulve, de bevarede en- og tofløjede fyldingsdøre med indstukne hængsler og tilhørende klassicistiske gerichter, brystnings- og lysningspaneler, fuldt panelerede ydervægge mod gaden, og bevaret loftstukkatur samt vinduesrammernes håndsmedede anverfere og stormkroge, der alle er typiske for perioden. Baghuset fremstår med en åben plan, traditionelle materialer og bevaret trækonstruktion.

Bygningens arkitektoniske værdi knytter sig i det ydre til den høje grundmurede ejendoms enkle facadekomposition med kordon- og hovedgesims horisontale opdeling og de betonede yderfags vertikale opdeling af facaden, der skaber dynamik og balance i en ellers enkelt udsmykket facade med den glatpudsede murflade som samlende funktion. Hertil bidrager den regelmæssige og taktfaste placering af korspostvinduerne til bygningens overordnede rolige og elegante fremtræden. På gårdsiden knytter den arkitektoniske værdi sig til det prunkløse udtryk, den tætte vinduessætning og den enkle, ensartede farvesætning, der skaber et helstøbt og fortættet gårdmiljø. , enkelt og effektfuldt formsprog og udtrykker en sikker sans for proportionering med vinduernes regelmæssige takt og den konsekvente opdeling

Læs videre om

• Nikolaj Plads 3, København
• Valkendorfsgade 5, København
• Vartov, København

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen