Nørregade 7, Randers

Forhuset er opført omkring 1770 og sidehuset er tilføjet omkring 1781. Forhuset er ombygget omkring 1800, hvor hjørnehusets stueetage sandsynligvis også blev grundmuret.

Nørregade 7 ligger i Randers ældste bydel med forhuset liggende ud til den lille plads hvor Nørregade møder Østervold, hjørnehuset ligger langs Lille Voldgade. Gennem nabohusets portåbning mod Nørregade er der adgang til en asfaltbelagt gård bag bygningerne. Bygningen er indrettet til kontorer og er hjemsted for Randers Amtsavis.

Forhuset i Nørregade 7 er en ni fag lang, toetagers bygning, der er grundmuret mod gaden og opført i sortopstolpet bindingsværk mod gården. Forhuset hviler på en mørk gråpudset sokkel og bærer et mansardtag hængt med røde vingetegl. I rygningen sidder to skorstenspiber med sokkel og krave. Mod gaden er de tre midterfag forhøjet i en treetages gavlkvist, der øverst har en todelt, hvidmalet revleluge med båndbeslag. Facadens murværk er pudset og gråmalet og afsluttes under tagudhænget af en trukket, hvidmalet gesims. Hjørner og midterparti er fremhævet af hvidmalede pilastre. Hoveddøren, der sidder i midterfaget, er en ældre fyldingsdør med opsprosset glasparti øverst og et overvindue med lanterne. Foran døren er en tretrins trappe med nyere smedejernsgelændere. Døren har en pudset, hvidmalet indfatning med en tandsnitprydet gesims over.

Hjørnehuset er grundmuret i stueetagen, murværket er pudset og gråmalet over en pudset og gråmalet sokkel. Den let udkragede første etage er udført i grønmalet bindingsværk med grågrønne tavl. Bygningen har rødt, teglhængt tag med helvalm omkring hjørnet.

Gårdsiden af både forhuset og hjørnehuset er opført i sortopstolpet bindingsværk med hvidkalkede tavl over en høj, muret sokkel. Hjørnehuset har en ligeløbstrappe og en svalegang, der er udmuret i bindingsværk og lukket øverst med vinduer. Begge bygninger har små udbygninger i bindingsværk, hvori der sidder flammerede bagdøre, der ligesom hoveddøren er blåmalet. I begge bygninger er vinduerne både mod gade og gårdside primært nyere, traditionelt udførte torammede vinduer eller korspostvinduer. Alle vinduer er hvidmalede.

Det indre er i begge bygninger præget af en delvis bevaret ældre grundplan med en langsgående midterskillevæg, der primært i forhuset inddeler bygningen i stuer og forstue med hovedtrappe mod gaden samt mindre rum, køkkener og badeværelser mod gården. I hjørnehuset er flere gennemlyste rum. Interiøret er overvejende præget af nyere overfalder, herunder glatte, pladebeklædte lofter og vægge, og nyere gulve. Dog er der i særligt i forhuset bevaret en del ældre fyldingsdøre med gerichter og beslagværk, en ildstedskappe, den ældre hovedtrappe, lofttrapper og bræddegulve. De glatte lofter har inddækket bjælkelag. Tagetagen er uudnyttet og anvendes til opbevaring, her ses den ældre og delvis forstærkede tagkonstruktion, de fritstående skorstene, ældre revledøre med høvlmærker og ældre låsetøj samt dele af et hejseværk. Undertaget er af banevarer. Der er en mindre kælder under forhuset, der er inddelt i to mindre rum. Her er gulvene støbte, væggene hvidkalkede og loftet er af brædder med pladebeklædning enkelte steder samt synligt, ældre bjælkelag.

Den miljømæssige værdi knytter sig til bygningernes beliggenhed i Randers ældste bykerne, hvor de er med til at opretholde den middelalderlige gadestruktur. Hertil kommer beliggenheden på hjørnet af Nørregade og Østervold, hvor facaden er et markant indslag i gadebilledet.

Den kulturhistoriske værdi knytter sig det ydre til det samlede anlæg med forhusets klassicistiske facade i pudset grundmur og hjørnehus og gårdside i bindingsværk. Forhusets grundmurede dele vidner om dets ombygning i 1800-tallet. Den repræsentative facade vidner endvidere om vigtigheden af, at bygningen fremstod præsentabel i gadebilledet i datiden. Gårdside og hjørnehus i bindingsværk viser således disse deles funktionelt betingede oprindelse og hermed sekundære positionen i bygningsanlæggets interne hierarki. Ligeledes er der kulturhistorisk værdi ved hjørnehusets konstruktion som et toetages bindingsværkshus med let fremkraget øvre stokværk mod gaden, som er en bygningstype, der er karakteristisk for Randers historiske bykerne. Bygningen er opført i 1781 med det tidstypiske, let fremkragede etagefremspring med vandrette profileringer, som dog ikke vandt indpas i Randers og derfor er forholdsvist sjældent set i bybilledet. Det etageinddelte bindingsværk vandt allerede indpas i slutningen af 1500-tallet, og konstruktionsmåden hang nøje sammen med den udvendige svalegang, som konstruktivt var afhængig af, at bjælkelaget uhindret kunne forlænges ud foran facadeplanet. Dette kan ses på gårdsiden, hvor den nu inddragede og overdækkede svalegang samt trappe er bevaret med hvidkalkede tavl og vinduer øverst. På traditionel vis giver svalegangen adgang til bygningens øvre stokværk, der ofte blev anvendt til lager.

I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til de bevarede dele af den ældre planløsning med den delvist bevarede langsgående væg og de ældre skillevægge, der inddeler bygningen i stuer og forstue med hovedtrappe mod gaden og sekundære funktioner mod gården, hvor særligt den bevarede ildstedkappe vidner om køkkenets oprindelige placering. Hertil kommer de bevarede ældre bygningsdele og detaljer herunder trapperne, fyldings- og revledøre med gerichter og beslagværk, paneler, lofternes bjælkelag og bræddegulvene, der vidner om bygningens høje alder og oprindelige funktion med beboelse i forhuset og sekundære funktioner i mod gården og i sidehuset. Det åbne og uudnyttede loftrum med synlig tagkonstruktion og dele af et hejseværk vidner tillige om tagetagens tidligere anvendelse til opbevaring.

Den arkitektoniske værdi ved Nørregade 7 knytter sig til det samlede anlæg bestående af forhus og hjørnehus. Forhuset er karakteriseret ved den klart definerede og velproportionerede bygningskrop, der afsluttes af tagets store ubrudte tagflader. Hertil kommer den symmetriske facade og det pudsede murværks hvide detaljer, der understøtter bygningens helstøbte og herskabelige ydre.

Hjørnehuset træder i karakter gennem sin anseelige længde, facadernes taktfaste og righoldige bindingsværk med mange vinduer samt det stejle, ubrudte heltag. Igennem bygningens forholdsvis simple materialevalg i opstolpet bindingsværk og kalkede tavl, fremstår den med et solidt og helstøbt udtryk. Hertil kommer gårdsidens sortopstolpede og rige bindingsværk, der får forhus og hjørnehus til at fremstå som et hele. Endelig giver trappen, svalegangen og de små udbygninger gårdsiden et levende og oplevelsesrigt udtryk.

I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig særligt til forhusets hovedtrappe og fyldingsdøre med gerichter, hvor den høje detaljering i snedkerarbejdet giver rummene et elegant og let herskabeligt udtryk.

Læs videre om

• Brødregade 25, Randers
• Niels Ebbesens Gård, Rådmand Jens Jensens Gård, Fårup
• Oust Møllegård, Randers

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen