Naboløs 1, København

Byen blev oprindeligt slet og ret kaldt Havn, siden København, og den var anlagt i strædet mod Amager. Herfra var det nemt at komme ud til Øresund, en af verdenshandelens maritime hovedveje. Den oprindelige kystlinje og havnefront lå mellem Rådhusstræde og Højbro. Havnen lå her i læ af de småholme, der i tidens løb blev sammenlagt til Slotsholmen. Den oprindelige by var omgivet af grave og havde én kirke, Sankt Clemens. Vestergade var dengang den vigtigste vej fra oplandet til færgestedet, der lå ved Højbro Plads. Bydannelsen og færgestedet var baggrunden for, at biskop Absalon placerede sin borg her. Naboløs, den korte gade ned til Gammel Strand, blev i middelalderen opfattet som en del af Hyskenstræde. Under de forskelligste navne optrådte gaden i 1500-årene og kaldtes i 1604 for Weigerhusstræde, efter det vejerhus, der i 1581 var blevet opført på Gammel Strand ud for den lille gade. Navneforvirringen fortsatte i 1600-tallet. Først 1713 blev betegnelsen Naboeløsstrede anvendt, og i en grundtaksation fra 1728 blev det stavet Naboeløs. Dette mærkelige navn skyldtes formentlig, at der op til bybranden i 1728 blot stod et enkelt hus, og da de omkringliggende gaders side- eller baghuse vendte ud mod gaden, men ikke havde indgang herfra, så er navnet Naboløs opstået. Naboløs 1, hjørnebygningen med sidehus, blev opført i 1798-99 af murermester og stukkatør H. C. Ondrup (1751-1814) efter Københavns anden store brand i 1795. Bygningen rummede fra starten butikker i stueetagen mod Læderstræde. Facaden blev pudset og oliemalet i 1872. Butiksindretningen mod Naboløs kom til i 1890'erne. Butikkerne mod Læderstræde er ændrede i facaden i nyere tid. Bygningen har i øvrigt ikke undergået væsentlige ændringer i det ydre siden opførelsen.

Ejendommen ligger på hjørnet af henholdsvis Naboløs og Læderstræde i det indre København og består af en hjørnebygning med et sidehus mod syd, der tilsammen omkranser et lille brostensbelagt gårdrum. Forhuset og sidehuset, herefter benævnt bygningen, er opført i grundmur i fire etager over en høj kælder med seks fag mod Læderstræde, et skråt hjørnefag og syv fag mod Naboløs. Forhuset bærer et rødt, teglhængt heltag, der følger smigfaget, mens taget på sidehuset er et ensidigt mansardtag. I rygningen ses i alt to skorstenspiber i gule sten med pudset sokkel. I tagfladerne mod gaden er i alt seks ældre kviste med trerammede vinduer, en lav trekantsfordakning samt zinktag og -flunker, og mod gården fire ældre taskekviste med torammede vinduer, flunker af bindingsværk og røde tegl. Hertil kommer nogle ældre og nyere tagvinduer samt et par ventilationshætter. Facaden er pudset og malet i en lys blå farve og har en let fremspringende sokkel, der nederst er sortmalet. Facaden opdeles af en hvid, glat kordongesims over den høje stueetage og afsluttes af en profileret hovedgesims. Mod Læderstræde er tre butiksdøre: to til kælderen og en til den høje stueetage. I hjørnefaget er en tofløjet butiksdør til den høje stueetage, og mod Naboløs er en ældre, tofløjet revledør med krydsopsprosset overvindue smykket af en kartouche i træ samt en butiksdør til kælderen. Alle butiksdøre skønnes at være nyere, de ældste kan være omkring hundrede år gamle. Foran samtlige døre ligger trappetrin af granit med smedede værn, kun trinene i hjørnefaget er støbte. I kælder- og stueetagen er vinduerne etrammede, kun mod Læderstræde er der ældre korspostvinduer med opdelte nedre rammer som på første og anden etage. Øverst er der ældre torammede og tredelte vinduer. Butiksdøre og vinduer er malet hvide, hoveddøren er mørkeblå, mens vinduerne i kvistene er brune. På første, anden og tredje etage er et vinduesfag mod Læderstræde blændet. Gårdsiden er pudset og malet lys rosa. Vinduerne er ældre vinduer, hovedsageligt krydspostvinduer med små ruder eller torammede vinduer med små ruder, men der er også enkelte korspostvinduer som mod gaden. Der er en ældre kælderdør med fyldinger, en nyere bagdør med en fylding nederst og en rude øverst fra trapperummet og fra butikken i stueetagen er en ældre, smal fyldingsdør. Både vinduer og døre er mod gården malet hvide. Desuden er der to vinduesåbninger i kælderniveau, der er udmuret med glasbyggesten. Bygningen rummer en butik i kælderen, to butikker i stueetagen og herover er der i alt otte lejligheder – en på hver side af hovedtrappen, hvoraf de to øverste er indrettet i tagetagen, der endvidere har adgang til det udnyttede spidsloft. I butikkerne er dele af en oprindelig planløsning bevaret, skønt enkelte skillevægge er fjernet over tid. I stueetagen giver en smal forstuegang adgang til den oprindelige hovedtrappe med tre løb, som ligger ud mod gården. Lejlighederne har en oprindelig planløsning med en lille forstue, fire stuer mod gaden, et køkken mod gården samt et lille badeværelse i midten, der hvor ildstedet oprindeligt var placeret – i forbindelse med skorstenen. I lejlighederne og i trapperummet er interiøret velbevaret og præget af et anseeligt antal oprindelige og ældre bygningsdele og -detaljer i form af brædde- og parketgulve, høje fodpaneler, brystnings- og lysningspaneler, fuldt panelerede vægge og pudsede vægge, enkelte med opspændte lærreder samt loftsstukkatur og rosetter. Hertil kommer de oprindelige en- og tofløjede fyldingsdøre med kannelerede felter og indstukne hængsler samt tilhørende, klassicistiske gerichter. Der er tillige bevaret blændrammer på væggene, indbyggede skabe ud for facadens blændede vinduer samt vinduesrammer med håndsmedede anverfere og stormkroge samt ældre, trukket glas. I køkkener og badeværelser er der overvejende en nyere materialeholdning med klinkegulve, linoleumsgulve, flisebeklædte vægge og lofter med listelofter, ligesom der i tagetagen er nyere bræddegulve, gipsbeklædte vægge og lofter samt nyere franske døre. Endvidere er trapperummets reposer og trappetrin belagt med linoleum. Kælderetagen er indrettet med støbte gulve, pudsede vægge og lofter med synlige bjælker.

Den miljømæssige værdi knytter sig til ejendommens beliggenhed på hjørnet af Læderstræde og Naboløs, hvor hjørnebygningen er med til at definere den middelalderlige gadestruktur og tillige indgår som en integreret del af det historisk dominerede bybillede i kraft af sin proportionering, facadekomposition og materialeholdning. Hertil kommer værdien af den traditionelle bebyggelsesstruktur med et sidehus, der sammen med hjørnebygningen mod gaden omkranser det lille brostensbelagte gårdrum, som er karakteristisk for den tætte indre by.

Den kulturhistoriske værdi for Naboløs 1 knytter sig til bygningen som et eksempel på et af de klassicistiske byhuse, der blev opført efter Københavns brand i 1795, hvilket det knækkede hjørne med et fag vinduer vidner om. Klassicismen som ideal vandt indpas i takt med borgerskabets stigende indflydelse, og kom som stilart til at præge de bygninger, der blev opført i anden halvdel af 1700-tallet og første halvdel af 1800-tallet – og dermed København. Det klassicistiske formsprog kommer til udtryk i den enkle og sparsomt dekorerede hjørnebygning kun forsynet med en glat kordongesims og en profileret hovedgesims. Hertil kommer facadernes taktfaste vinduessætning samt at hver facade enkeltvist er symmetrisk proportioneret. Ligeledes er facadens korspostvinduer med opdelte nedre rammer kendetegnende for periodens bygninger. Endvidere er der kulturhistorisk værdi i den klare skelnen mellem den repræsentative facade og den mere funktionelt betingede gårdside, der fremstår uden dekorationer og med smårudede vinduer. Det borgerlige, klassicistiske bygningsideal afspejles i det indre i såvel planløsning som interiører. Hjørnebygningens disponering med en tværgående forstue, der fører om til trapperummet mod gården med den herskabelige treløbede hovedtrappe og to hoveddøre til hver lejlighed, de repræsentative stuer en suite mod gaden samt et køkken mod gården er særdeles velbevaret. De bevarede dele af de oprindelige og ældre interiører har ligeledes stor kulturhistorisk værdi, idet de vidner om periodens udsmykningsideal og æstetiske præferencer. Af særlig værdi har den oprindelige hovedtrappe med alle detaljer, herunder vangerne med cirkelslag midtfor samt de oprindelige trægulve og fyldingsdøre med kannelerede fyldinger, indstukne hængsler og tilhørende klassicistiske gerichter, de kannelerede lysningspaneler samt fod-, brystnings- og fuldpanelerede vægge. De feltinddelte og lærredsbeklædte vægge har ligesom den righoldige loftstukkatur ligeledes stor kulturhistorisk værdi. Hertil kommer, at etagehøjden og ydermurenes vægtykkelse på traditionel vis mindskes opefter i bygningen.

Bygningens arkitektoniske værdi knytter sig i det ydre til den enkle facadekomposition med kordon- og hovedgesims, der giver facaden et afbalanceret og knapt udtryk. Kordongesimsen mellem stueetagen og første sal har endvidere den vigtige funktion, at den skaber en visuel balance i den ellers meget høje facade. De glatte murflader, enkle horisontale linjer og den regelmæssige og taktfaste placering af vinduer og døre bidrager til bygningens overordnede rolige og værdige fremtræden. På gårdsiden knytter den arkitektoniske værdi sig til det prunkløse udtryk, den tætte vinduessætning og den enkle, ensartede farvesætning, der skaber et meget helstøbt gårdmiljø.

Læs videre om

• Lille Strandstræde 10, København
• Nybrogade 18, København
• Nyhavn 29, København

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen