Naffet 14, Haderslev

Bygningen blev formodentlig opført i 1740 af Hans Juhl, som et bindingsværks forhus i to etager med fremspringende gavlkvist og indkørsel i det østligste fag. Sidehuset blev opført samtidigt. Facaden blev pudset omkring år 1858 og hejsekvisten blev tilføjet i østgavlen. I 1862 blev den lave portbygning, der tidligere tilhørte nabohuset nr. 16 lagt til nr. 14, og derefter var der ikke brug for den tidligere port, som dermed blev lukket og inddraget til beboelse. Samtidig blev østgavlens underetage grundmuret. Ejer var på daværende tidspunkt købmand Mads Schierrebeck. I 1982 blev bygningen registreret og beskrevet med gulmalet facade og grønmalet sokkel. I karnappens sider på første etage var der ovale vinduer med svungne sprosser, og midt på karnappen stod der "FRELSENS HÆR".

Forhuset ligger i en husrække midt i en ældre del af Haderslev. Forhuset, er opført af bindingsværk i to etager på i alt syv fag, hvoraf de tre midterste fag fremstår som en karnap på tre etager og dermed rejser sig i taget som en høj gavlkvist. Taget er et rødt, teglhængt afvalmet tag med en hvid skorstenspibe i rygningen, to små tagvinduer i tagfladen mod gården og en hejsekvist i østgavlens tagflade. Facaden er pudset, kvadrefuget og lysegråmalet over en mørkegrå sokkel. Facaden er tillige prydet med en profileret hovedgesims, etagebånd og fladbuede vinduesindfatninger og sålbænke trukket i puds. Selve vinduerne er nyere, blåmalede vinduer med koblede rammer. I underetagen er de korspostdelte, mens de øvre er torammede, og i gavltrekanten ses et halvrundt vindue med vifteinddelte sprosser. Hovedindgangen består af to ældre, tilbagetrukkede, blåmalede fyldingsdøre med store diagonalt opsprossede vinduer. Bygningens gårdside og det sammenbyggede sidehus fremstår i brunmalet bindingsværk med hvidkalkede tavl over en sorttjæret sokkel og afsluttet af en muret gesims. Dog er østgavlens underetage omsat i grundmur, og sidehusets søndre gavltrekant er brædde-beklædt, og gavlen er delvist dækket af en nyere grundmuret bygning. Sidehusets tag er et heltag med samme tagsten som på forhuset. Sidehusets fag nærmest forhuset er tilbagetrukket og har en stor, nyere, brunmalet trætrappe til første etage. Under trætrappen findes en støbt trappe ned til kælderen. Alle døre er ældre, brunmalede revledøre. Vinduerne er nyere, gråmalede vinduer, der er udført som korspostvinduer i stueetagen mens de øvrige er torammede. Mellem østgavlen og nabohuset er en mindre portbygning med teglhængt heltag og en tofløjet revleport. I det indre er der indrettet flere lejligheder i både forhus og sidehus. Forhuset har en gennemgående diele med traditionelle ældre overflader og en ældre trappe. Lejlighederne har alle nye overflader, herunder gipslofter og gulvtæpper samt fyldings- eller glatte døre, med undtagelse af sidehuset, hvor flere rum har synligt bjælkelag med brædder imellem. Loftet i både forhus og sidehus er uudnyttet og har en ældre trækonstruktion. Kælderen anvendes til opbevaring og vaskekælder. Her er bevarede stengulve og et ældre ildsted.

Bygningens miljømæssige værdi knytter sig til dens placering som en del af husrækken, hvor den er med til at fastholde gadens karakterfulde gadeforløb. Hertil kommer den bevarede, traditionelle bebyggelsesstruktur med forhus, portgennemkørsel og baghus, hvis autenticitet underbygges af den bevarede pigstensbelagte gårdsplads.

Bygningens kulturhistoriske værdi knytter sig i det ydre til bygningens udvikling gennem årene, hvor bindingsværket på gårdsiden og sidehuset afspejler den traditionelle bygningstradition i 1700-tallet, mens facaden vidner om de nye strømninger der kom til i 1800-tallet. Dette gælder den pudsede facade med kvadrefugning og de tidstypiske detaljer som gesimsbånd og vinduesindfatninger med fladbuede stik.

Hertil kommer den gennemgående port, hejsekvisten, og sidehuset, der tilsammen afspejler bygningens tidligere status og funktioner, hvor sidehus og gårdrum fungerede som opbevaring og handel, muligvis i forbindelse med en købmandsforretning. Fortællingen fortsætter i det indre, hvor det store loft fremstår som et rum med synlig tagkonstruktion og bevaret hejsehjul, og i kælderen ses de kraftige kampestensvægge og et tidligere ildsted. I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig endvidere til den delvist bevarede grundplan med gennemgående diele, der er egnskarakteristisk i Sønderjylland, samt til den traditionelle placering af stuer mod gaden. Hertil kommer de bevarede ældre materialer, der underbygger 1700-tallets bygningskultur herunder gulve af fliser, ølandssten og teglsten, brystningspaneler af brædder, synlige loftbjælker med bræddelofter i sidehuset samt hovedtrappen og de få ældre fyldings- og revledøre med ældre beslag.

Den arkitektoniske værdi ved Naffet 14 knytter sig i det ydre til den velproportionerede og enkle form med den karakteristiske brede og høje karnap. Denne sørger for en overordnet symmetri i bygningens facade, hvilket underbygges af de taktfaste klassicistiske vinduer og det store, ubrudte, helvalmede tag. Hertil kommer murværkets kvadrefugning, som tildeler den ellers enkle facade et let mønster, der spiller fint sammen med de hvide pudsdetaljer, og samtidig giver bygningen et elegant udtryk uden at være prangende. Gesimsbåndene inddeler facaden i et naturligt horisontalt snit, der elegant brydes af den vertikale og opadstræbende karnap. Endvidere knytter den arkitektoniske værdi sig til det tilbagetrukkede indgangsparti med de vinkelstillede døre, der virker lette og raffinerede med deres diagonale sprosser. I stor kontrast til dette fremstår gårdsiden og sidehuset med et helt andet arkitektonisk udtryk, men også her er de ubrudte tagflader vigtige for opfattelsen af et harmonisk og velproportioneret bygningsvolumen, og det optegnede bindingsværk fremstår let herunder.

Læs videre om

• Apotekergade 1, Haderslev
• Gåskærgade 30, Haderslev
• Storegade 82, Haderslev

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen