Nakkehoved Fyr, der ligger på Fyrbakkerne øst for Gilleleje.
.

Nakkehoved Fyr, der består af Vestre og Østre Fyr, blev opført 1771‑72 med G.D. Anthon som arkitekt. Begge fyr var kulfyr, og Vestre Fyr med en højde på 7,5 m blev anlagt ca. 350 m fra det 6,3 m høje Østre Fyr. Fyrene tændtes d. 1. april 1772, men slukkedes d. 1. december 1772 pga. problemer med dels at inddrive fyrpenge, dels teknikken. Først i april 1800 blev de tændt igen, men de var atter slukkede i perioden 1808‑14 pga. Englandskrigen.

I 1833 blev fyrene lampefyr. Østre Fyr lukkede i 1898, da Vestre Fyr blev til linsefyr, blev forhøjet til 21 m og fik en flammehøjde på 54 m.o.h. Vestre Fyr er stadig i funktion. I 1938 købte kommunen Østre Fyr, der i 1976 blev fredet og i 1978 ført tilbage til sit udseende fra omkring år 1800. Det er verdens eneste bevarede overdækkede kulfyr. I 2005 åbnede Fyrhistorisk Museum i fyret.

Videre læsning

Læs mere om Kulturhistoriske museer og kulturarv i Gribskov Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Kulturhistoriske museer og kulturarv

Eksterne links