Med en størrelse som en spurv optager den lille flagspætte ikke megen plads, og selv på en spinkel gren kan to af de små spætter let finde sig til rette, i hvert fald for en stund. Som dansk ynglefugl er lille flagspætte forholdsvis sjælden. Den ynglede for første gang i Nordsjælland i 1964 og har siden spredt sig over store dele af landet, især til Nordsjælland og Bornholm, som i dag huser de tætteste bestande. I Sønderjylland er den stadig en stor sjældenhed, men kan bl.a. opleves i Draved Skov.
.
I dagene efter en massestranding af kaskelotter i 1996 blev de fleste bugseret op på stranden på det nordlige Rømø til opmåling og prøvetagning. Samtidig blev underkæberne fjernet for at undgå tyveri af tænderne. Alle de strandede kaskelotter var hanner, og i takt med forrådnelsen førte en stigende gasudvikling i bughulen til, at penis blev presset ud af genitalspalten. De følgende dage blev hvalerne parteret for at sikre bløddele og skeletter til forsknings- og udstillingsformål.
.
Langs Teltkrovej i det sydøstlige hjørne af Kongens Mose vidner store tørvegravssøer om en tidligere omfattende tørveindvinding. Pindstrup Mosebrug A/S havde indvindingsretten frem til 2005, men pga. Naturfredningsloven fra 1979 og en senere fredning blev indvindingen betydeligt indskrænket. Pindstrup mente, at der var tale om ekspropriation og krævede en erstatning på 15 mio. kr. af staten. Sagen nåede helt til Højesteret, som dømte til statens fordel.
.
Som lette, hvide uldtotter vajer frøstandene af smalbladet kæruld over mose og marsk hele sommeren igennem. På trods af den overfladiske lighed med bomuld har udnyttelsen af kæruld til klæde været yderst begrænset, da frøulden er for kort og skør og må blandes med anden uld, før den kan spindes. Til gengæld har fattigfolk udnyttet den som fyld i fx dyner og puder i stedet for de mere kostbare fjer og dun.
.

En lav befolkningstæthed og en forholdsvis beskeden andel bebyggelse og infrastruktur har givet plads til store naturarealer. Strukturudviklingen mod større bedrifter presser dog naturen, og især de helt små naturområder har måttet vige pladsen for et voksende markareal, ligesom landbrugslandskabet fragmenterer naturområderne og hæmmer dyrenes og planternes spredningsmuligheder. Samtidig trues næringsfattige naturtyper af luftbåren ammoniak fra de mange husdyrbrug. En intensivering af landbruget har også medført, at mange enge og overdrev er groet til pga. manglende græsning og høslæt. I forvaltningen arbejder kommunen på at bevare og styrke naturområdernes tilstand. Derudover er der udpeget en række økologiske forbindelser, som skal forbinde naturområderne med hinanden og give dyr og planter mulighed for at sprede sig mellem områderne. De økologiske forbindelser ligger overvejende i forbindelse med vandløbene. Der sættes fokus også på truede arter som løgfrøen, hvis bestande søges styrket ved oprensning af ynglevandhuller, ligesom der gennemføres naturgenopretning i form af EU LIFE‑projekter i både Hønning Mose og Kongens Mose. I henhold til målsætningen i det nationale skovprogram om at øge det samlede danske skovareal til 20‑25 % inden udgangen af det 21. århundrede har Tønder Kommune desuden udpeget 8.626 ha til mulig ny skovrejsning.

Naturbeskyttelse, fredninger og Natura 2000

I Tønder Kommune er 11.470 ha naturområder beskyttet af Naturbeskyttelseslovens § 3, hvilket svarer til ca. 9 % af kommunens areal. De store inddigede marskområder og det foranliggende marine forland ud mod Vadehavet betyder, at de ferske enge og strandengene tilsammen udgør mere end halvdelen af de naturbeskyttede arealer. Ud over § 3‑områderne har kommunen 28 arealfredninger, som tilsammen dækker ca. 4.400 ha. De største fredninger udgøres af Margrethe Kog på ca. 1.245 ha samt to store fredninger på hhv. 880 ha og 640 ha på Rømø. Mange af naturområderne er også beskyttet af EU’s fuglebeskyttelses‑ og habitatdirektiver. I Tønder Kommune kommer det til udtryk i seks Natura 2000‑områder, der tilsammen omfatter seks habitatområder og ni fuglebeskyttelsesområder. Fire af Natura 2000‑områderne ligger helt inden for kommunegrænsen, mens to områder, Vadehavet samt Lindet Skov, Hønning Mose, Hønning Plantage og Lovrup Skov, må deles med nabokommunerne. Vadehavsområdet med Ballum Enge, Tøndermarsken og det meste af Rømø indgår desuden i Ramsarområdet Vadehavet, ligesom hele Vadehavet og en smal kyststrækning langs fastlandet og rundt om Rømø er udlagt som natur‑ og vildtreservat.

Tidligere blev snæblen betragtet som en selvstændig art, men nyere undersøgelser har vist, at den blot er en langsnudet økotype af helten, som den bl.a. adskiller sig fra ved at have en salttolerance på helt op til 32 ‰. I forvaltningsmæssig sammenhæng behandles snæblen dog stadig som en egen art.

.

Videre læsning

Læs mere om natur og landskab i Tønder Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Natur- og landskabsforvaltning