Sommeren igennem åbner brudelys sine skærme med hvide til rosa blomster i en skønhed, som ifølge plantens navn nok skulle være en brud værdig. Brudelys er en forholdsvis sjælden, flerårig sumpplante, som kan vokse ud til omkring en meters dybde. Man kan bl.a. opleve den hist og her langs Bjerndrup Mølleå og Sønderå samt i Ulvemose.
.

Gennem tiden har store naturarealer måttet vige pladsen for landbrug, bebyggelse og infrastruktur. I 2008 underskrev Aabenraa Kommune derfor den internationale miljøkontrakt Countdown 2010, hvilket betyder, at kommunen har forpligtet sig til at understøtte FN’s 2010- mål om at bremse tabet af biologisk mangfoldighed.

For at målrette forvaltningen og sikre mangfoldigheden har kommunen udpeget en række områder med særlige naturbeskyttelsesinteresser. De omfatter bl.a. Aabenraaskovene, Bolderslev Skov, Ulvemose, Tinglev Mose, Frøslev Mose, Hostrup Sø, Sønder Ådal og Okseøerne. Kvaliteten af disse områder må ikke forringes ved fx bebyggelse eller af luftbåren ammoniak. Spredningsmulighederne for dyr og planter mellem naturområderne sikres ved udpegningen af en række økologiske forbindelser. Disse forbindelser ligger overvejende i tilknytning til ådalene.

Kommunens skovareal ligger under landsgennemsnittet og er langt fra målet i det nationale skovprogram fra 2002 om, at 20‑25 % af Danmarks areal skal være skovdækket inden udgangen af 2000-tallet. Aabenraa Kommune har derfor udlagt flere arealer til mulig ny skovrejsning, bl.a. nord for Rødekro, ved Hellevad, på nordsiden af Bylderup-Bov samt i forbindelse med Bommerlund og Frøslev Plantager.

For at give befolkningen mulighed for naturoplevelser samt at styrke den generelle sundhed og livskvalitet skal adgangen til naturområderne også forbedres. Det skal bl.a. ske ved at udbygge stinettet, så der kommer en bedre forbindelse mellem byerne og naturområderne. Samtidig skal kendskabet til kommunens vandre- og cykelruter øges.

Naturbeskyttelse, fredninger og Natura 2000

I Aabenraa Kommune er knap 6.000 naturområder beskyttet af Naturbeskyttelseslovens § 3. Tilsammen dækker de 7.563 ha, hvilket svarer til 8 % af kommunens samlede areal eller lidt under landsgennemsnittet på knap 10 %. Dertil komme en række fredede områder, hvoraf Bolderslev og Uge Skove, Løjt Land, Varnæs Hoved, Kruså Tunneldal, Tinglev Sø og Mose, Frøslev Mose, Bjergskov og Sønder Hostrup Overdrev er nogle af de største.

Der er et stort overlap mellem disse områder og Natura 2000-områderne, hvoraf kommunen huser fem. Et af dem er Bolderslev Skov, som med sine 157 ha er en af Danmarks største naturskove. Den meget artsrige, urskovsagtige skov, som bl.a. har en stor forekomst af småbladet lind, blev sammen med Uge Skov fredet i 1999. På grund af naturtyper som elle- og askeskov, bøg på muld, skovbevokset tørvemose og kransnålalge-søer samt tilstedeværelsen af stor vandsalamander er begge skove siden udpeget som Natura 2000.

Af de resterende fire Natura 2000-områder ligger områderne Hostrup Sø, Assenholm Mose og Felsted Vestermark; Tinglev Sø og Mose, Ulvemose og Terkelsbøl Mose samt Frøslev Mose inden for kommunegrænsen. Derimod må Natura 2000-området Vadehavet, som i Aabenraa Kommune omfatter fuglebeskyttelsesområdet Sønder Ådal og habitatområdet Vidå med tilløb, Rudbøl Sø og Magisterkogen, deles med både Tønder, Esbjerg og Fanø Kommuner. Derudover har kommunen et enkelt vildtreservat, som omfatter Kalvø og bunden af Genner Bugt. Reservatet blev oprettet i 1984 og har et areal på ca. 150 ha.

Den Sønderjyske Bjergsalamander

I parringsdragten er den 7,5‑8,5 cm store han af bjergsalamanderen vores mest farvestrålende padde. Bugen er dybt orangerød og adskilles af en lyseblå stribe fra det hvide, sortplettede bånd på den nederste del af kropssiderne. Den gråbrune ryg har et tydeligt blåligt skær og kulminerer i en 1‑2 mm høj, gul rygkam med sorte pletter. Den noget større hun er mere afdæmpet i farverne og mangler bl.a. den lave rygkam.

.

På en efterårsdag i 1948 i et klasseværelse på Aabenraa Statsskole rakte den 12-årige Uwe Hänel begejstret hånden i vejret for at fortælle sin noget skeptiske lærer, lektor Agnete Bisgaard, at han ved Aabenraa havde fundet en bjergsalamander. Denne skepsis var nu velbegrundet, for på dette tidspunkt var den farvestrålende salamander slet ikke kendt fra Danmark. Det følgende forår bekræftede den unge skoleelev dog sit bemærkelsesværdige fund, og samme år kunne Agnete Bisgaard i tidsskriftet Flora og fauna kundgøre bjergsalamanderen som en ny art for Danmark.

I 1975 blev Bjergsalamandergruppen dannet med Agnete Bisgaard i spidsen, og op gennem 1970’erne, 1980’erne og 1990’erne gjorde den et stort arbejde ved at dokumentere bjergsalamanderens udbredelse i Sønderjylland samt at grave nye og oprense eksisterende vandhuller. Og arbejdet bar frugt. Hvor der i midten af 1970’erne kun var registreret bjergsalamandre i 48 ud af 600 undersøgte vandhuller, er salamanderen i dag kendt fra over 200 vandhuller.

Ser man bort fra en udsat bestand i Bernstorffparken i Gentofte Kommune, er bjergsalamanderen i Danmark kun kendt fra skovene omkring Aabenraa samt fra et par småskove nær Flensborg Fjord. Uden for Danmark er arten udbredt ned gennem Mellem- og Østeuropa og videre sydpå på Balkanhalvøen. Desuden er der isolerede forekomster i Nordspanien og Syditalien.

I Danmark er bjergsalamanderen tæt knyttet til løvskov, og meget tyder på, at det er agerlandet, som sætter grænsen for dens videre udbredelse. Den yngler typisk i skyggede, kølige vandhuller på under 100 m2, som ligger enten inde i skoven, i skovbryn eller indtil ca. 80 m fra skovkanten. Efter yngletiden går den på land for at tilbringe resten af året på skovbunden.

Bjergsalamanderen er fredet i Danmark, hvilket også gælder nogle af dens vigtigste yngleområder. Den fremgang, som blev skabt af det store bevaringsarbejde, har dog betydet, at den ikke længere betragtes som truet.

Videre læsning

Læs mere om natur og landskab i Aabenraa Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Natur- og landskabsforvaltning