Guldborgsund Kommune arbejder ud fra en kommuneplan for perioden 2019‑31. Heri indgår en lang række analyser og planer for natur og landskab.

Overordnet arbejder man med det såkaldte Grønt Danmarkskort. Det er et redskab udarbejdet af staten, som viser, hvor Danmarks eksisterende natur er. Men det viser også, hvor det vil give god mening at skabe nye naturområder som fx skov og vådområder samt skabe sammenhæng mellem dem. Rent praktisk betyder det, at kommunen udarbejder retningslinjer og udpeger naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser, potentielle naturområder, økologiske forbindelser og potentielle økologiske forbindelser. Man udarbejder også retningslinjer for prioritering af kommunens naturindsats inden for de ovenstående områder.

Guldborgsund Kommune har udpeget to områder med større sammenhængende landskaber. Det er Smålandsfarvandet med de nære kystområder og det sydlige Midtlolland med kystområdet inden for Hyllekrog i Lolland Kommune. Her ønsker man at undgå større tekniske anlæg som store vejbyggerier, ferieparker, vindmølleparker, solcelleparker og tilsvarende anlæg, der påvirker natur og landskab i særlig grad.

Kommunen har desuden kortlagt jordbrugsområder med særlige natur- og landskabsværdier for at sikre, at det er muligt at drive jordbrug i almindelig drift, samtidig med at man sikrer karakteristiske landskabselementer som kyster, skove, ådale og karakteristiske morænelandskaber. I den forbindelse tager man også hensyn til værdifulde naturområder som fx småmoser og vandhuller eller områder, der kan have muligheder for naturgenopretning.

Kommunens kortlægning viser, at der er mange lavbundsarealer i Guldborgsund Kommune, og her er man opmærksom på mulighederne for at lave naturgenopretning i områderne. Tilsvarende har man analyseret, hvor man ønsker skovrejsning, og er på den måde forberedt, hvis nogen har ønsker til fx nybyggeri, ændring af driftsformer mv.

Guldborgsund Kommune arbejder løbende med målene i planerne for Natura 2000-områderne i kommunen og opdaterer vidensgrundlaget for § 3-beskyttet natur. Men også uden for disse specielle naturområder arbejder man med at forvalte naturen. Det sker ofte i samarbejde med lodsejere, hvor man samarbejder om hegning, græsning, pleje og stier, så naturen tilgodeses og samtidig kan blive mere tilgængelig. Et godt eksempel på samarbejde med en lodsejer er samarbejdet i forbindelse med Bøtøskoven og Bøtø Enge, som ejes af Den Danske Naturfond. Her har Guldborgsund Kommune et udstrakt samarbejde med fonden om naturgenopretningen og driften.

Guldborgsund Kommune har lagt et stort arbejde i et stort EU LIFE-naturprojekt i Horreby Lyng. Samtidig er kommunen samarbejdspartner i projektet Naturlandet Lolland-Falster, hvor man prioriterer tilgængelighed og oplevelser højt.

Naturbeskyttelse, fredninger og Natura 2000

Guldborgsund Kommune har et areal på 90.060 ha, og af disse er kun 4.726 ha, svarende til 5,2 %, beskyttet efter Naturbeskyttelseslovens § 3. Heraf udgør 1.343 ha eng, 1.308 ha mose, 1.135 ha strandeng, 804 ha sø og 134 ha overdrev.

Dertil kommer også en række fredninger. Fredningerne rummer beskyttelse af natur lige fra enkeltstående ege ved Maribosøerne, stengærder ved Fuglsang til højmosen Horreby Lyng. Der er i alt 27 fredninger i kommunen.

Der findes syv vildtreservater: Fanefjord-Grønsund, Guldborgsund, Majbølle, dele af Maribosøerne (Hejrede Sø, Røgbølle Sø, Søndersø), Nysted Nor, Rødsand og TårsVig. Fælles for dem alle er, at de beskytter vandfugle og sætter begrænsninger for færdsel og jagt.

Flere naturområder er omfattet af EU’s fugle- og habitatdirektiver. Der er seks Natura 2000-områder i Guldborgsund Kommune. Det største er Natura 2000-området, som ud over farvandet Guldborg Sund med tilhørende strandenge, øer og holme, dele af Smålandsfarvandet også omfatter Rødsand og dele af Bøtø Nor. Der er seks EF-fuglebeskyttelsesområder, syv EU-habitatområder og fire Ramsarområder.

Sjældne sommerfugle på Sydøstfalster

Sort ildfugl har sin eneste danske bestand på det sydøstlige Falster. Her holder den til i åbne områder med sandet jord. Sommerfuglen har to årlige generationer, og der er flest individer i anden generation. Det er denne generation, der overvintrer i form af en halvvoksen larve, som gemmer sig mellem visne blade.
.

For de fleste arter af dagsommerfugle er det kombinationen af mikroklimatiske forhold, foderplanters tilstedeværelse og nektarplanter, der afgør, om arten kan etablere sig og fastholde bestanden i området.

Mange sommerfugle og andre insekter foretager træk på flere tusinde kilometer. Særligt i varme forsomre kan der ses store mængder af trækkende sommerfugle langs Falsters østkyst. Sydfalster virker som en ledelinje for indtrækkende sommerfugle, og med de store uopdyrkede arealer er der muligheder for, at arterne kan etablere sig i området.

Dette har gjort sig gældende for de to arter spejlbredpande og sort ildfugl. I skovlysningerne i Bøtøskoven findes spejlbredpande som et af de få steder i Danmark. Dens larver lever af forskellige græsser i fugtige områder. Den voksne sommerfugl er karakteristisk ved sin flotte underside med små »sølvspejle«. Sort ildfugl er formentlig genindvandret til landet i 1991, hvor en lille bestand blev fundet på Det Falsterske Dige. Den findes nu også i Bøtøskoven og Bøtø Nor. Hannen kendetegnes ved sin mørke stålgrå farve. Naturgenopretningsprojektet i Bøtø Plantage har bevirket, at begge arter er gået frem i området.

På Sydfalster findes der en del sommerfuglearter, som på landsplan ikke er almindelige, men som er lokalt forekommende på Falster. Det drejer sig bl.a. om argusblåfugl, isblåfugl og markperlemorsommerfugl. En enkelt gang er der også truffet skakbrætsommerfugl, en sydlig art, der måske vil sprede sig nordpå med et varmere klima. I 2003 blev violet perlemorsommerfugl fundet her for første gang i Danmark. Den sjældne sommerfugl var formentlig blæst over Østersøen fra Tyskland. Violet perlemorsommerfugl var talrig på diget i både 2004 og 2005, men er ikke set siden 2006.

Videre læsning

Læs mere om natur og landskab i Guldborgsund Kommune

Læs også om

Se alle artikler om Natur- og landskabsforvaltning