I forvaltningen ønsker Horsens Kommune både at sikre og bevare de store landskabelige kvaliteter samt at beskytte den biologiske mangfoldighed. Ud fra deres geologi, topografi og kulturhistorie er der udpeget en række bevaringsværdige landskaber, som især knytter sig til fjordlandskabet samt ådals-, sø- og bakkelandskaberne. Disse landskaber skal som udgangspunkt friholdes for byggeri, vejanlæg og tekniske anlæg.
Af hensyn til bl.a. den biologiske mangfoldighed er der også udpeget en række områder med særlige naturbeskyttelsesinteresser. Her skal naturen bevares og om muligt forbedres. For at give dyr og planter muligheder for at sprede sig mellem områderne forbindes de af økologiske forbindelser, som overvejende ligger i ådalene. Derudover har man udpeget de lavbundsarealer, der kan genoprettes som naturområder. Også råstofgrave skal ved endt indvinding så vidt muligt genskabes som natur. Der er dog undtagelser. Når gravningen er ophørt, skal Fyel Mose fx reetableres, så der kan bygges sommerhuse, mens graveområdet Bygholm er målsat til byudvikling efter endt gravning og reetablering.
I forbindelse med det nationale mål om, at skovarealet i 2090 skal udgøre mindst 20‑25 % af Danmarks areal, har Horsens Kommune udpeget flere områder til ny skovrejsning. Skovrejsningsområderne ligger hovedsagelig i tilknytning til byer som Gedved, Hatting, Torsted og Brædstrup. For at nå målet skal der i kommunen i gennemsnit rejses 27 ha skov om året, hvilket kommunen selv vurderer vil blive vanskeligt at leve op til.