Med hovedet tilbage og næbbet på vid gab tæller gulspurven: »En, to, tre, fire, fem, seks … syyyyv«
Med hovedet tilbage og næbbet på vid gab tæller gulspurven: »En, to, tre, fire, fem, seks … syyyyv«. Af . Begrænset anvendelse

Natur- og landskabsforvaltning i Kalundborg Kommune

Navnet fransk bredpande blev benyttet første gang i 1958 og kommer af det videnskabelige navn Pyrgus armoricanus. Armorica er et gammelt navn for den del af Gallien, som bl.a. omfatter Bretagne, og antyder, at sommerfuglen oprindelig blev beskrevet fra Frankrig. På dansk er den tidligere blevet kaldt plettet bredpande eller armoricanus-bredpande.
.
Licens: Begrænset anvendelse
Med hovedet tilbage og næbbet på vid gab tæller gulspurven: »En, to, tre, fire, fem, seks … syyyyv«. Gulspurven er en af de almindeligste fugle i Danmark, og med tælleremsen i baghovedet er dens sang også en af de lettest genkendelige. Den træffes overalt i det åbne landskab, hvor hannerne synger højt fra toppen af træ og krat. De danske gulspurve er standfugle, men om efteråret får de selskab af gulspurve, der trækker ned fra Sverige og Finland.
.
Licens: Begrænset anvendelse
De fleste skyggebiller er brune til sorte biller, som lever en skjult tilværelse i trøsket træ, gamle svampe eller som skadedyr i kornlagre og hønserier. Svovlgul skyggebille er dog en farvestrålende undtagelse, der med sine klare lysegule farver er svær at overse, når den i juni-august fouragerer på hvide skærmblomster. Den foretrækker varme, sandede områder og kan bl.a. optræde i stort antal på Nekseløs solbeskinnede skrænter og overdrev.
.
Licens: Begrænset anvendelse

Naturen og landskabet i Kalundborg Kommune præges i høj grad af den lange kyst, som betyder, at knap 39 % af kommunens areal ligger i kystnærhedszonen. Dertil kommer en intensiv landbrugsdrift, råstofudvinding og tekniske anlæg som vindmøller. Kommunen rummer dog også store naturområder samt hele 19 dyre og plantearter, som er opført på EU’s habitatdirektivs bilag IV.

Kommunen ønsker derfor både at beskytte kysternes og de andre naturarealers biologiske og landskabsmæssige værdier samt at sikre offentligheden adgang til områderne. Naturarealerne er kortlagt i Grønt Danmarkskort, som bl.a. omfatter Natura 2000-områderne på land, § 3-områder, naturfredninger, særlig værdifulde skove samt eksisterende og potentielle økologiske forbindelser.

I 2014 blev ca. 8.500 ha natur certificeret som Naturpark Åmosen, der derved blev den første naturpark under Friluftsrådets mærkningsordning. Såvel Kalundborg som Sorø og Holbæk Kommuner samarbejder om naturparkplanen for det store område, der breder sig over alle tre kommuner. I Kalundborg Kommune omfatter naturparken bl.a. Lille Åmose, Tissø og Halleby Å.

Naturbeskyttelse, fredninger og Natura 2000

I Kalundborg Kommune er mere end 5.000 små og store arealer med eng, hede, mose, overdrev, strandeng og sø beskyttet af Naturbeskyttelseslovens § 3. Tilsammen dækker de ca. 15 % af kommunens areal, hvilket er betydeligt over landsgennemsnittet.

En stor del af naturarealerne i kommunen er desuden beskyttet af fredninger. Blandt de mange natur og landskabsfredninger er Bjergsted Bakker, Vesterlyng, Nekselø, Reersø og Flasken, sydsiden af Røsnæs, Saltbæk Vig, nord og østbredden af Tissø samt Gisseløre og Torsø. Derudover har Danmarks Naturfredningsforening fremsat forslag til fredning af et 62 ha stort græsningslandskab i bakkerne ved Tømmerup.

Knap 13 % af kommunens landareal er beskyttet af EU’s habitat og fuglebeskyttelsesdirektiver. Det kommer til udtryk i fire Natura 2000-områder, hvoraf de to deles med nabokommunerne. De fire områder omfatter tilsammen fire habitatområder og fire fuglebeskyttelsesområder. Saltbæk Vig og kysten øst herfor samt Nekselø og sydøstspidsen af Sejerø er også udpeget som Ramsarområde.

Sluttelig er den inderste del af Kalundborg Fjord, Alleshave Bugt og den østlige del af Tissø udpeget som natur og vildtreservater. Det sætter bl.a. begrænsninger for færdslen og betyder, at alle former for jagt er forbudt.

Den franske bredpande

På bl.a. Røsnæs og Vesterlyng samt ved Saltbæk Vig og i Havnemark på Asnæs kan man sidst på foråret og igen i højsommeren være heldig at støde på den sjældne franske bredpande. Det eksklusivt klingende navn dækker over en lille gråbrun, tætbygget dagsommerfugl med hvide prikker. I Danmark kan den kun forveksles med spættet bredpande, som den til gengæld kan være vanskelig at skelne fra. Fransk bredpande kan dog bl.a. genkendes på, at de hvide pletter på bagvingerne er utydelige eller udtværede.

Den lille sommerfugl findes næsten udelukkende på varme, soleksponerede strandoverdrev med lav og lysåben vegetation. Her kan man opleve den, når den flyver ivrigt fra blomst til blomst eller lægger æg på bakkesoløje, knoldet mjødurt og krybende potentil, som larverne lever af. I modsætning til spættet bredpande optræder den i to generationer. Den første generation flyver normalt fra midt i maj til sidst i juni, mens anden generation er på vingerne fra sidst i juli til sidst i august.

Tidligere var fransk bredpande vidt, men lokalt udbredt langs kysterne i Nord- og Vestsjælland samt på Bornholm. Fra 1960’erne gik den voldsomt tilbage, og i 1980’erne fandtes arten kun inden for et lille område på Røsnæs. Måske hjulpet på vej af klimaforandringernes stigende temperaturer lader fransk bredpande dog til igen at være i fremgang, og siden 2006 er den ud over flere steder på Røsnæs også fundet på Vesterlyng, ved Saltbæk Vig, på Asnæs og i Veddinge Bakker. Trods fremgangen vurderes den stadig som truet (EN) i den danske rødliste fra 2019.

Videre læsning

Læs mere om natur og landskab i Kalundborg Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Natur- og landskabsforvaltning