Natur- og landskabsforvaltning i Kolding Kommune

Med sin rustrøde farve, kløftede hale og hvide felter på undersiden af vingerne er den røde glente en af vores lettest genkendelige rovfugle. Ud over at nedlægge levende bytte som mus, fugle og padder optræder den elegante fugl også som ådselæder. Den ses derfor ofte langs tættrafikerede veje, hvor den bl.a. ernærer sig af trafikdræbte dyr.

Elmer Pedersen.

Licens: Begrænset anvendelse

For bedre at kunne prioritere indsatsen og dermed forbedre forvaltningen af naturområderne udarbejdede Kolding Kommune en Naturkvalitetsplan i 2012. I planen blev kommunen opdelt i otte geografiske delområder, for hvilke der udarbejdedes otte lokale naturplaner. Ud over at rette søgelyset mod sjældne arter som blåhatjordbi, femplettet køllesværmer og ternet møgbille sætter naturkvalitetsplanen mål for kommunens tilsyn med beskyttede naturarealer og prioriterer indsatsen for at bevare og styrke dyre- og plantelivet i de områder, hvor naturværdierne er størst. Det gælder fx områder som Skærsø, Svanemose, Skamlingsbanken, Vester Nebel Å, Stenderupskovene og Hejls Nor.

Som en væsentlig del af forvaltningen har Kolding Kommune gennemført flere naturprojekter siden Strukturreformen og sammenlægningen i 2007. Et af de største var genopretningen af Vester Nebel Å og etableringen af et omløbsstryg ved Ferup Sø 2007‑08. Også anlæggelsen af et 600 m langt serpentinerstryg i Dalby Møllebæk er blandt de mere opsigtsvækkende projekter. Dertil kommer bl.a. udlægning af gydegrus i Kolding Å, rydning af krat og efterfølgende græsning langs Vester Nebel Å og Truds Å samt etablering af en faunapassage ved Seest Mølleå. For at forbedre livsbetingelserne for ederfugl er det desuden besluttet at udlægge stenrev ved Skibelund og Trappendal. Udlægningen af revene skal kombineres med udplantning af ålegræs.

Naturbeskyttelse, fredninger og Natura 2000

I Kolding Kommune er 4.162 naturområder beskyttet af Naturbeskyttelseslovens § 3. Tilsammen dækker de 3.328 ha, hvilket svarer til ca. 5,5 % af kommunens areal.

Kommunen rummer også en række forskellige fredninger. De to største er den 480 ha store fredning ved Stenderup Hage og den 128 ha store fredning af området omkring Skamlingsbanken. Mindre natur- og landskabsfredninger er Skærsø; Bloksbjerg, Elkærholm, Skvatmølle; Stubdrup; Gudsø Vig; Drabæks Mølle og dam; Strårup Skov og Christinero. I 2020 begyndte Kolding Kommune at arbejde for en fredning af skoven Marielund. Ønsket er at beskytte og fremtidssikre et af Koldings mest besøgte naturområder med store værdier inden for både natur, kultur og friluftsliv.

En del af kommunen er desuden beskyttet af EU’s habitat- og fuglebeskyttelsesdirektiver. Det kommer til udtryk i de to Natura 2000-områder: Svanemose og Lillebælt. Svanemose er det mindste og omfatter både selve Svanemose og den nærliggende Fovslet Skov. Lillebælt er et langt større område, som strækker sig ind i flere forskellige kommuner. I Kolding Kommune omfatter det Stenderupskovene og kysten fra Stenderup Hage til kommunegrænsen i syd, herunder Hejls Nor. Samme kyststrækning samt Sønderskov og Hejls Nor er desuden udpeget som Ramsarområde.

Hele kommunens kyststrækning samt flere kystnære naturområder som Stenderupskovene, Solkær Enge og Hejls Nor indgår også i Naturpark Lillebælt. Naturparken, der blev godkendt som Dansk Naturpark af Friluftsrådet i 2017, dækker et areal på ca. 370 km², hvoraf ca. 70 % er hav. Kolding Kommune deler det store område med Fredericia og Middelfart Kommuner.

Et naturområde genopstår: Solkær Enge

I ly af Skamlingsbanken løber Binderup Mølleå stille østpå mod Lillebælt. Nedstrøms Sønder Bjert bliver den til Solkær Å, der tidligere snoede sig gennem frodige enge, til den lige før udløbet i Lillebælt løb gennem en 10 ha stor strandsø.

Et voksende landbrug førte dog til et ønske om bedre afvanding af engene. I anden halvdel af 1800-tallet blev åens udmunding derfor beskyttet af en sluse, og i 1923 blev Solkær Å flyttet mod syd til en gravet landkanal. Det gamle åløb blev gravet dybere, og der blev opsat vindmotor, som skulle sørge for oppumpning til landkanalen, der lå 2 m højere end engene. Afvandingssystemet med pumpestation og dige blev moderniseret med omfattende statsstøtte i perioden 1952‑55. Efterhånden satte tørvejorden sig dog, og mod slutningen af 1900-tallet lå jordoverfladen 60 cm lavere end før afvandingen. Den landbrugsmæssige udnyttelse var ikke længere rentabel, og området groede til i tagrør, brændenælder og pilekrat.

En visionsplan for Stenderuphalvøen, som Kolding Kommune udgav i 1995, indeholdt bl.a. etableringen af en brakvandssø i engene, og knap 10 år senere var det 182 ha store naturområde med engsø, strandenge og ferske enge en realitet. Solkær Enge blev anlagt som et Vandmiljøplan II-projekt, hvor især engsøen skulle opfange en del af det kvælstof, som udledes til vandløbet fra landbrugsarealerne i oplandet. Det nye område blev indviet d. 15. september 2004, men da der på det tidspunkt var lavvande i Lillebælt, blev engene for en kort stund afvandet igen, da gravemaskinen fjernede den sidste forhindring.

Fuglene indtog hurtigt det nye vådområde, og efter bare en uge var der set såvel havørn som vandrefalk, tinksmed og en lang række andre fuglearter ved søen. Både trane og havørn etablerede sig i løbet af få år som ynglefugle i engene, der i dag betragtes som et af kommunens vigtigste fugleområder.

Den røde glentes tilbagekomst

Da Miljøministeriet i 2007 valgte at udpege en række sjældne dyr og planter som kommunale ansvarsarter, faldt valget for Kolding og seks andre kommuner på den røde glente. I 1800-tallet var den elegante rovfugl en almindelig ynglefugl i Danmark, men da den blev anset for en trussel mod bl.a. fasaner og andet jagtbart vildt, blev den efterstræbt. Resultatet blev, at glenten forsvandt fra landet i begyndelsen af 1900-tallet.

Den røde glente blev helårsfredet i 1922. I de følgende årtier var der spredte yngleforsøg, men det var ikke før 1970’erne, at den reelt genindvandrede fra Sverige og Tyskland, hvor bestandene var i fremgang. De første yngleforsøg fandt sted i Vonsild Skov umiddelbart syd for Kolding, og efter en langsom begyndelse spredte glenterne sig til det meste af Jylland, Fyn og Sjælland. Landets samlede ynglebestand af røde glenter lå på 38 par i 2003‑04, men var allerede i 2018 vokset til mere end 200 par. Fremgangen var også tydelig i Kolding Kommune, som i 2019 havde otte ynglende glentepar.

De danske glenter har i høj grad været trækfugle, men de stadig mildere vintre betyder, at især de voksne fugle ofte bliver i landet vinteren over. Her får de selskab af svenske glenter, som enten overvintrer i Danmark eller passerer landet på vejen mod overvintringspladserne i Sydvesteuropa. Og antallet lader til at stige. I januar 2020 blev der således sat en ny rekord for overvintrende glenter i Danmark, da der blev optalt hele 432 fugle fordelt på 52 forskellige lokaliteter.

Videre læsning

Læs mere om natur og landskab i Kolding Kommune

Læs videre om

Friluftsliv i Kolding Kommune

Læs også om

Se alle artikler om Natur- og landskabsforvaltning