Eremithannerne afgiver en ram, frugtagtig lugt, som rådnende pærer. Duftstoffet udskilles som parringssignal, der tiltrækker hunner. Artens slægtsnavn Osmoderma betyder ligefrem lugt fra huden. Man kan se, om arten er i træ, ved at analysere en luftprøve fra et formuldningskammer.
.

Lejre Kommune har gennemført en række større naturpleje- og naturgenopretningsprojekter med tilskud fra Miljøministeriet og EU. Nogle af projekterne har til formål at sikre og beskytte en række sjældne, truede eller karakteristiske naturtyper og arter i Natura 2000-områder, mens andre har til formål at bevare og fremme den biologiske mangfoldighed uden for disse områder.

Kommunen foretager løbende naturovervågning og naturpleje, bl.a. af udvalgte sårbare og sjældne arter. I Kirkemosen i Ryegård Dyrehave overvåges fx sjældne sommerfugle, som er knyttet til hedemoser og højmoser, for at man kan foretage den nødvendige pleje af mosen. Ynglefuglene på de ubeboede øer og holme i Roskilde Fjord overvåges i samarbejde med Roskilde og Frederikssund Kommuner, og i Gøderup Mose har man gennem mange år optalt orkidéen kødfarvet gøgeurt. Her har man kunnet se, at bestanden svinger med ændringer i drift og vandindvinding.

Det er et ønske fra kommunens side, at både borgere og erhvervslivet inddrages aktivt i naturpleje, som typisk består i hegning med henblik på afgræsning af et areal, af høslæt, rydning af uønsket forekomst af træer og buske eller oprensning af vandhuller.

Naturbeskyttelse, fredninger og Natura 2000

Over 30 % af kommunens areal er omfattet af landskabsfredninger. Størst er den ca. 1.800 ha store fredning på Ledreborg Gods. Ryegaard Gods (1.181 ha) og omegn er blevet fredet for bl.a. at sikre det smukke fjordlandskab ved Dejligheden. Fredningen af Nørre Hvalsø- Kisserup (1.132 ha) blev gennemført i 1980 for at undgå uønsket byudvikling og binde omkringliggende fredninger sammen. Hertil kommer fredningen af hele Bognæshalvøen (476 ha).

1.713 ha eng, hede, overdrev, mose, strandeng og sø, svarende til godt 7 % af kommunens areal, er beskyttet af Naturbeskyttelsesloven § 3. Heraf tegner moser sig med 642 ha for størstedelen.

Flere områder er udpeget som Natura 2000-områder beskyttet af EU’s fuglebeskyttelses- og habitatdirektiver. Det gælder Roskilde Fjord, hvis lave vand og mange små øer og holme udgør et af Danmarks vigtigste yngleområder for vandfugle, og habitatområderne Ejby Ådal, landskabet omkring Ryegaard og Egernæs i bunden af Isefjord samt dele af Bidstrup Skovene.

Eremitten på Bognæs

I de 300‑500-årige egetræer på Egehoved på Bognæs lever den uhyre sjældne bille eremit. Den hører til torbisterne og er med sine 24‑34 mm en af vores største biller.

Eremitten er tæt knyttet til gamle, mørnede løvtræer, især eg. Her tilbringer billen det meste af sit liv i hulheder i stammen eller i tykke, rådne grene i toppen af kronen. Larverne lever i kamre af formuldet ved og er 3‑4 år om deres udvikling. Der kan leve eremitter i flere årtier i samme kammer. Den er meget stedbunden, og de fleste biller forlader ikke det træ, de levede i som larve. Bestandene har derfor meget svært ved at sprede sig til andre træer og er meget sårbare over for ødelæggelse af træerne.

Eremitten har været et sjældent syn i Danmark i mere end 100 år. Det skyldes ikke alene fjernelse af gamle træer, men i flere tilfælde også mangel på friholdelse af yngletræerne, der skal være solbeskinnede for at være egnede for de varmekrævende biller. Eremitten er truet, og den blev artsfredet i Danmark i 1991 og er omfattet af habitatdirektivet. Den findes stadig nogle få steder på Sjælland og på Lolland. Bognæs Storskov huser den største forekomst af eremitter i Danmark.

Videre læsning

Læs mere om natur og landskab i Lejre Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Natur- og landskabsforvaltning