Forestillingen om det røde egern udfordres mange steder på Fyn, hvor den charmerende gnaver bærer en sortbrun pelsdragt. Trods farven er de sorte egern, som man kan opleve i de nordfynske skovområder, formentlig alle krydsninger med de røde egern, som siden 1800-tallet er blev udsat over det meste af landet. Såvel de røde som de sorte egern blev totalfredet i 1994.
.

Nordfyns Kommunes natur og landskab samt nærheden til kysten er af stor betydning for både turisme og bosætning, og i kommunen er der derfor et stort fokus på at sikre naturarealerne.

I forbindelse med udarbejdelsen af Grønt Danmarkskort har kommunen udpeget en række værdifulde naturområder, som kædes sammen af økologiske forbindelser, der skal sikre dyrenes og planternes bevægelse mellem områderne. De fleste værdifulde områder og forbindelser ligger langs kysterne, i Natura 2000-områderne og Langesøskovene samt ved vandløbene. Langesøskovene, Enebærodde og et område ud mod Odense Fjord er desuden udpeget som særlig værdifulde landskaber. Flere af naturområderne plejes med fx græsning og høslæt. Plejen omfatter også vådområder og småbiotoper som vandhuller, diger og levende hegn.

Nordfyns Kommune er forholdsvis skovfattig, og for at øge skovarealet har kommunen udpeget en række områder til mulig ny skovrejsning. De udpegede arealer ligger hovedsagelig vest for Otterup og sydøst for Bogense.

Naturbeskyttelse, fredninger og Natura 2000

Knap 3.000 naturområder i Nordfyns Kommune er beskyttet af Naturbeskyttelseslovens § 3. Tilsammen dækker de 2.710 ha, svarende til ca. 6 % af kommunens areal. Dertil kommer nogle få natur- og landskabsfredninger. Den absolut største er den 3.247 ha store fredning af Æbelø, Æbelø Holm, Dræet, Drættegrund og det omkringliggende havområde, efterfulgt af den 296 ha store fredning af Hofmansgave og Enebærodde. De resterende fredninger er alle omkring eller under 50 ha.

En del af kommunen er beskyttet af EU’s habitat- og fuglebeskyttelsesdirektiver. Det kommer til udtryk i to Natura 2000-områder, som tilsammen omfatter to habitatområder og to fuglebeskyttelsesområder. Kysten fra Enebærodde og vestpå til grænsen til Middelfart Kommune er desuden udpeget som Ramsarområde. Derudover rummer kommunen hele fire natur- og vildtreservater: Mågeøerne, Gyldensteen Strand, Nærå-Agernæs og Odense Fjord.

Fyns sorte egern

Egernet indvandrede sandsynligvis til Danmark for ca. 11.200 år siden, hvor en åben birke- og fyrreskov begyndte at dække landskabet. Siden bredte egernet sig til det meste af landet, som indtil de første rydninger i stenalderen var næsten helt skovdækket. Opdyrkning og især græsning betød dog, at skovarealet faldt dramatisk, og egernbestanden fulgte med. Omkring år 1800 var det danske skovareal reduceret til 3‑4 %, og 100 år senere kunne egernet kun påvises i større bestande på Fyn og Vestsjælland samt i nogle få bestande i Jylland. Egernets pelsfarve varierer fra helt rød til helt sort eller koksgrå. Hvilken farve de oprindelige danske egern havde, vides ikke, men meget tyder på, at den sorte farvevariant har domineret i de gamle vestsjællandske og især fynske egernbestande.

Mange steder på Fyn har der sandsynligvis også levet rent sorte bestande. Billedet er dog uklart, da man i sidste halvdel af 1800-tallet og i første del af 1900-tallet begyndte at udsætte egern mange steder i Danmark. Valget faldt tilsyneladende oftest på røde egern fra Tyskland eller Skandinavien, og i dag er de røde egern udbredt over det meste af landet, hvorimod det sorte egern er et sjældent syn uden for Fyn. De sorte og røde egern tilhører samme art og vil parre sig og få unger med hinanden, hvor de mødes. Størstedelen af de sorte egern, som man kan opleve i Langesøskovene og andre steder på Fyn, er derfor krydsninger med en blandet, sort og rød pelsfarve. DNA-undersøgelser har dog kunnet påvise en tilsyneladende ren bestand af sorte egern ved Faaborg på Sydfyn. Herfra har man i 2011 indfanget og udsat egern på Nordlangeland i et forsøg på at bevare den oprindelige sorte farvevariant.

Videre læsning

Læs mere om natur og landskab i Nordfyns Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Natur- og landskabsforvaltning