En hasselmus afsløres kortvarigt af fotografens blitzlys, mens den klatrer behændigt i en nyudsprunget birk på en lun forårsnat i Hvidkildeskovene. Sit navn til trods er hasselmusen ikke en mus, men hører til familien af syvsovere, som er nærmere beslægtet med egern og murmeldyr.
.
På slanke vinger står en rovterne stille i luften, inden den i et styrtdyk kaster sig i havet for at fange de fisk, som udgør dens hovedføde. Rovternen er verdens største terne og bliver næsten lige så stor som en sølvmåge. Mens den imponerende fugl er en regelmæssig trækgæst om efteråret, er den en meget sjælden ynglefugl i Danmark, og det var derfor lidt af en sensation, da et ynglepar slog sig ned på Storeholm i Det Sydfynske Øhav i 2012.
.

Svendborg Kommune har som mål at bevare og styrke de værdifulde landskaber samt at udvikle dem i en sammenhængende grøn-blå struktur, der omfatter naturtyperne i bakkelandet, ådalene og langs kysterne. Mange af de mest værdifulde naturområder er knyttet til kysten og Det Sydfynske Øhav, heriblandt Vejlen, Monnet, Thurø Rev og de mange småøer og holme. Ellers er det samlede naturareal forholdsvis lille, og de enkelte områder er sårbare, fordi de ofte er små og fragmenterede. For at sikre dyrenes og planternes mulighed for at sprede sig mellem områderne er der bl.a. udpeget potentielle økologiske forbindelser rundt om Storskov, øst for Bøllemose Huse, omkring Fårehave, vest for Svendborg samt langs Tåsinges vestkyst.

Som Klimakommune Plus er Svendborg Kommune forpligtet til at reducere CO2-udledningen med mindst 2 % om året. I den forbindelse er der bl.a. udpeget 3.610 ha til ny skovrejsning. De overvejende bynære arealer, som bl.a. ligger rundt om Skårup og Stenstrup samt på Tåsinge omkring Bregninge, skal desuden øge befolkningens rekreative muligheder.

Naturbeskyttelse, fredninger og Natura 2000

I Svendborg Kommune er ca. 2.100 ha moser, enge, strandenge, overdrev og søer beskyttet af Naturbeskyttelseslovens § 3, hvilket svarer til ca. 5 % af kommunens areal. Dertil kommer ca. 250 km beskyttede vandløb.

Flere naturarealer er desuden beskyttet af en række natur- og landskabsfredninger. De største fredninger omfatter bl.a. en del af Svinehaverne, Vejlen på Tåsinge, Monnet, Lunkebugten, Syltemade Ådal, egnen omkring Lundeborg og arealer omkring Stokkebæk ved Hesselager. Mindre fredninger tæller især en lang række stengærder og stendiger samt vandhuller med klokkefrøer på Skarø, Hjortø og Hjelmshoved.

Der ligger seks Natura 2000-områder i kommunen, som her omfatter seks habitatområder og tre fuglebeskyttelsesområder. Omkring 37.550 ha af Det Sydfynske Øhav er desuden udlagt som Ramsarområde.

Sluttelig er dele af Øhavet og Storebælt udlagt som tre natur- og vildtreservater, der hovedsagelig skal beskytte fuglelivet. I Svendborg Sund, Thurø Sund og Thurø Bund findes et mindre byreservat på 660 ha, hvor jagt er forbudt året rundt. Begrænsningerne i jagt og færdsel varierer mere i det ca. 22.000 ha store Sydfynske Øhav Vildtreservat, som afgrænses af Skarø, Drejø, Tåsinge, Langelandsbroen, Langeland og Ærø. Eksempelvis er jagt og brætsejlads forbudt året rundt på havet omkring Monnet, mens der er adgangsforbud på en række mindre øer og holme i fuglenes yngletid. Også den lille ø Vresen i Storebælt er udpeget som vildtreservat, hvor jagt og færdsel er forbudt fra d. 1. oktober til d. 30 juni.

Hasselmusen – den danske syvsover

Hasselmusen er en orangebrun 6‑9 cm lang gnaver med en lang og tæt behåret hale. Den er den mindste af de europæiske syvsovere og den eneste repræsentant for syvsoverfamilien i Danmark. Navnet syvsover er velvalgt, for udover birkemusen er hasselmusen den eneste danske gnaver, som sover vintersøvn. Det foregår fra september‑oktober til april‑maj i en foret planterede, som hasselmusen anlægger under fx en trærod eller træstub.

Om sommeren udskifter den vinterreden med en eller flere kuglerunde reder af blade, bark og andet plantemateriale, som den bygger oppe i vegetationen. Den kan dog også anlægge rederne i hulheder i træer eller i opsatte redekasser. De karakteristiske sommeropholds‑ og ynglereder er ofte den letteste måde at opdage hasselmusen på, da den både er nataktiv og færdes adræt oppe i træer og buske og derfor sjældent ses.

I Danmark findes hasselmusen formentlig kun på Midt‑ og Sydsjælland, Langeland og Sydfyn. Her lever den bl.a. i lyse løv‑ og blandskove med en frodig underskov af frø‑ og frugtbærende buske og småtræer. En intensivering af skovdriften og afviklingen af stævningsdriften har sammen med fragmentering af egnede levesteder medført, at hasselmusen er gået betydeligt tilbage. I Svendborg Kommune findes den dog spredt i hele det næsten ubrudte bælte af skov, der strækker sig fra vest til nord, og synes at have en forholdsvis stor bestand i Hvidkildeskovene. Den er også iagttaget i Sofielund ved Svendborg samt i nogle få mindre skove på Østfyn. De spredte bestande medførte, at hasselmusen blev udpeget som ansvarsart for Svendborg Kommune i forbindelse med Strukturreformen i 2007.

Hasselmusen er siden 1980’erne tilsyneladende forsvundet fra flere skovområder i Jylland samt på det østlige Fyn og sydlige Sjælland, og i den danske rødliste vurderes den som truet og i tilbagegang. Siden 2009 har den derfor været beskyttet af hhv. Naturbeskyttelsesloven og Lov om Jagt og Vildtforvaltning. Derudover er hasselmusen opført på bilag IV i EU’s habitatdirektiv, hvilket bl.a. betyder, at den hverken må indfanges eller forstyrres, ligesom dens levesteder ikke må beskadiges eller ødelægges.

Videre læsning

Læs mere om natur og landskab i Svendborg Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Natur- og landskabsforvaltning