Nederdammen 31, Ribe

Ribes historie strækker sig tilbage til omkring år 700, hvor vikingetidens købmænd og håndværkere samlede sig på en anlagt handelsplads ved den nordre bred af Ribe å. Det var også i Ribe, at Ansgar opførte Danmarks første kristne kirke omkring 860. Igennem flere hundrede år var Ribe en vigtig handelsby og et magtcentrum for både kongen og den indflydelsesrige katolske kirke. I middelalderen lå der både en kongeborg, Riberhus, hvor kun slotsbanken nu er tilbage samt adskillige kirker og flere klostre. Efter reformationen i 1536, da kirken mistede sin politiske og økonomiske magt, forsvandt de fleste kirkelige anlæg. Tilbage er kun Ribe Domkirke og Sct. Catharinæ Kloster.

Grundlaget for Ribes rige handelsliv var åen, der løb igennem byen. Den fungerede som transportvej fra Vesterhavet, og Ribe blev på den måde porten til Østersø-området. Men i løbet af 1500-tallet vendte udviklingen. Skibene sejlede i stigende omfang rundt om Skagen, og andre byer, først og fremmest København, blev efterhånden førende inden for fjernhandelen. Også kongemagten rykkede ud af byen, og i de følgende århundreder var Ribe en kriseramt by med faldende befolkningstal. Åen sandede til, og havnen mistede sin betydning.

Efter den dansk-tyske krig i 1864 kom den nye grænse til at gå lige syd for Ribe. Byen lå nu i udkanten af kongeriget og havde mistet sit hidtidige opland mod syd. Ved genforeningen i 1920, var Esbjerg for længst blevet landsdelens førende havne- og industriby. Nybyggeriet i Esbjerg fortsatte, og derfor begyndte man allerede tidligt at udvikle bevaringsstrategier for Ribes bykerne. I 1912 blev et dige etableret og i 1914 Kammerslusen, hvilket betød at den tidligere daglige påvirkning af tidevandet kunne reguleres, så borgerne i Ribe ikke længere havde de samme problemer med vandet som tidligere.

Bygningen på Nederdammen 31 blev oprindeligt opført som et bindingsværksgavlhus omkring år 1490. Oprindeligt var gavlhuset 17 fag langt og målte 8 x 25 meter i grundplan, hvor gadestokværkets rumhøjde var cirka 3,5 meter. Det samlede areal har været imponerende 400 kvadratmeter foruden et stort tagrum. Gavlen stod oprindeligt et stykke ude i det nuværende gaderum, men om den har haft udgravede stokværk vides ikke. På husets østside har der under tagudhænget siddet næsten 1,5 meter lange knægte, som nok har haft en svunget form. Hvem der lod bygningen opføre vides ikke, men den senere ejerliste gennem 1500- og 1600-tallet omfatter borgere, der tilhørte de højere sociale lag, så som adelsmænd og lensmænd samt en skattemester og okseeksportør.

I slutningen af 1600-tallet stod den daværende ejer, Maren Jesdatter Kærgaard, for en større udvidelse af bygningen, og i den forbindelse er det sandsynligt, at det yderste fag og hele gavlen blev fjernet for at bygningen kunne tilpasses de nye nabobygninger. Gennem tiden har bygningen gennemgået flere om- og tilbygninger, der har sløret det tidligere gavlhus. Årstallene for disse bygningsarbejder vides ikke med sikkerhed. Af ejerlisten kan deres erhverv aflæses, og indtjeningen som hestehandler, gæstgiver og værtshusholder, har nok ikke givet råd til de store udvidelser eller til vedligehold af de fine bygningsdetaljer, som da bygningen var ejet af mere velhavende folk. Ved en ombygning af bygningen i 1986 fandt man frem til det bevarede bindingsværk, som herefter blev restaureret. I dag er bygningen Nordens ældst daterede bindingsværkshus. Dendrokronologiske undersøgelser har påvist, at træet er fældet omkring år 1482-86. Regner man ud fra træets åretæthed, må man antage, at træet er plantet flere hundrede år før.

Bygningen, Nederdammen 31, ligger som en del af husrækken i Ribes handelsgade. Det fredede tømmer i to stokværk udgør gavlene i det nuværende forhus, der ikke er omfattet af fredningen. Oprindeligt var tømmeret en del af langsiderne i et gavlhus. Tømmeret i bindingsværks-konstruktionen er udført af egetræ og har fem højstolper, der svarer til omkring en tredjedel af den oprindelige bygnings længde. Bindingsværket er i dag synligt i nabobygningens portrum, inde i forhusets butik i stueetagen samt i lejligheden på første sal. Bindingsværket fremstår olieret, mens tavlene imellem er pudsede og hvidmalede. De to vægge er konstrueret ens med gennemgående højstolper. Mellem stolperne er bevaret de fleste løsholter, der er vandrette tømmerstykker, som her deler murværket mellem stolperne i fire tavl over hinanden, to tavl i hver etage. Løsholterne er tappede og fornaglede ind i siden af stolperne. Øverst er højstolperne tappet op i tagremmen. Bjælkerne mellem første og andet stokværk er tappet ind i stolperne, mens det øverste bjælkelag er lagt oven på tagremmen ved hver stolpe. Bjælkerne understøttes af knægte. Bindingsværket har desuden, for at opnå stivhed i tværretningen, korte og lange skråbånd, også kaldet ranker. De skrå ranker er bladet sammen på tømmerets inderside. I stolperne ses en ældre nummerering.

Den miljømæssige værdi knytter sig til bygningens placering på Nederdammen, der udgør en vigtig del af Ribes middelalderlige bykerne. Ved gaderne Mellemdammen og Nederdammen fornemmer man åens og slusernes tætte forbindelse til byen, samt hvordan disse er indbyrdes afhængige. Det bevarede gade- og åforløb sørger for at man kan aflæse historien om byens grundlæggelse. I middelalderen var den strategiske placering af en by netop der, hvor land- og vandtrafik mødtes, og hvor åen dannede en sejlrende, som var forbundet til det åbne hav.

Den kulturhistoriske værdi knytter sig til, at det to stokværk høje bindingsværk er det ældst bevarede bindingsværk i Norden. Bygningens alder påvises ved dateringen af træet og de unikke konstruktionsprincipper med højstolper og lange skråbånd, som vidner om bygningskulturen i 1400-tallet. De lange, skråbånd, som kaldes ranker, er modsat de øvrige og senere skråstivere ikke så brede som stolperne, og ses derfor kun på indersiden, hvor de strækker sig skråt henover både stolper og løsholter. Anvendelsen af de lange ranker blev sidenhen, i 1500-tallet, afløst af en konstruktionsmetode, hvor man anvendte korte, dobbelte skråstivere i stedet for. I Nederdammen 31 er alle samlinger på sædvandlig vis tappede sammen med trænagler. Dog er de skrå ranker bladet på vægtømmerets inderside. En sådan bladning, der kan være skåret i form af et hageblad eller et svalehaleformet blad, hindrer ranken i at skride. I stolperne kan man tillige finde en ældre nummerering.

At den oprindelige bygning blev opført som et gavlhus, der var en typisk bygningstype for perioden, aflæses ved langsiderne vinkelrette placering på gaden, ved takten af stolper samt de overliggende bjælker.

Den arkitektoniske værdi knytter sig til stolpernes og bjælkernes taktfaste placering, der giver en naturlig rytme, hvor konstruktionsprincipperne er nemme at aflæse. Hertil kommer de bevarede tapsamlinger, som fuldender helheden og styrker autenticiteten.

Læs videre om

• Grønnegade 22, Ribe, Esbjerg
• Korsbrødregade 5, Ribe
• Skolegade 1 C, Ribe

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen