Befolkningsudviklingen i Nexø 1787‑2018.

.
Nexø Havn blev hårdt beskadiget under det sovjetiske bombardement d. 7.-8. maj 1945. I bygningen tv. havde et stort antal tyske flygtninge søgt ly, men den blev ramt af en fuldtræffer, og flygtningene blev dræbt.
.

Nexøs ældste købstadsprivilegium er fra 1346, hvor ærkebispen i Lund gav byen tilladelse til at benytte de samme retsregler som Helsingborg og holde torvedag hver torsdag. Nexø har formentlig oprindelig været et fiskerleje, og i middelalderen var byen præget af det store sildefiskeri i Østersøen og handelen med hansestæderne, især købmænd fra Kolberg.

Byen blev udsat for store ødelæggelser under krige i hhv. 1510 og 1645, og pestepidemier i 1618 og igen i 1654 krævede hhv. 262 og 413 dødsofre. Trods disse svækkelser har Nexø højst sandsynligt altid været en af øens største byer. I 1753 havde den 989 indbyggere; i 1769 var tallet steget til 1.172. I 1760’erne begyndte man med succes at sende levende fisk til København, og også øl var en god salgsvare. Frederiks Stenbrud, der blev anlagt af staten i 1754 for at forsyne bl.a. københavnske byggerier med sandsten, stimulerede søfarten på Nexø, og den voksede endnu mere efter ca. år 1800, hvor havnen blev forbedret. Samtidig steg indbyggertallet, som i 1801 lå på 1.274, til 1.414 i 1855.

Oplandshandelen synes at have spillet en stigende rolle fra slutningen af 1800-tallet. Samtidig vandt industrien mere indpas, bl.a. med et granitstenhuggeri, et jernstøberi samt et maskinværksted. Derimod havde det nu privatejede Frederiks Stenbrud kun ringe betydning fra 1872, hvor det blev ramt af oversvømmelse ved en stormflod, til 1922, hvor det blev tørlagt. Byen fik nyt havnebassin 1878‑79, og der skete flere havneudvidelser i hhv. 1891 (bl.a. med anlæggelse af tørdok), 1904‑05, 1914 og 1942‑48. I 1877 begyndte Det Østbornholmske Dampskibsselskab at sejle i rutefart på København, og i år 1900 blev jernbanen mellem Rønne og Nexø indviet. I perioden 1870‑1911 øgedes Nexøs indbyggertal fra 1.584 til 2.703.

Et nyt råd-, ting- og arresthus blev opført i 1856, og i årene 1884‑96 blev der både oprettet teknisk skole, realskole og seminarium (sidstnævnte blev nedlagt i 1917). Der blev opført sygehus i år 1900 og gas-, el- og vandværker ca. 1900‑10.

Et sovjetisk bombardement ramte Nexø d. 7.-8. maj 1945 og beskadigede eller ødelagde 856 af byens 900 huse. Senere på året forærede den svenske stat byen 75 træhuse.

Nexø oplevede en jævn, men beskeden befolkningsvækst gennem 1900-tallet. I 1930 var der således 2.819 beboere, i 1950 var tallet steget til 3.280 og i 1970 til 3.527. Selv om de fleste indbyggere nu levede af håndværk eller industri, fastholdt fiskeriet en stærk position i byens erhvervsliv, og mange industrier beskæftigede sig da også med behandling af fisk. Derudover havde byen bl.a. en møbelfabrik og flere landbrugsrelaterede industrier.

Ved Kommunalreformen i 1970 blev Nexø administrativt center i Nexø Kommune. I tiden omkring 1970 var fiskeriet i stærk vækst, og det førte til endnu en stor udbygning af havnen i 1980’erne; siden er det gået meget tilbage for fiskeriet. Til gengæld har turismen haft fremgang, og Nexø er også blevet ramme om flere nye institutioner, bl.a. Glas- og Keramikskolen (nu Kunstakademiets Designskole, Bornholm) og Center for Regional- og Turismeforskning.

Videre læsning

Læs mere om Nexø

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Byhistorie