Niels Ebbesens Gård, Rådmand Jens Jensens Gård, Fårup

Randers var i 1600-tallet som følge af sin geografiske placering ud til fjorden, som skabte et stort opland, en vigtig handelsby og perioden blev en af de driftigste perioder i Randers historie. Rådmand Jens Jensens Gård er en af de rigt udsmykkede købmandsgårde med snitdekoreret bindingsværk, som blev opført i den blomstrende handelsperiode i den middelalderlige bydel i Randers i 1600-tallet.

Storegade 13, også kaldet Niels Ebbesens Gård og Raadmand Jens Jensens Gård er ifølge en inskription på porthammeren opført i 1643.

Ifølge overleveringen var det her, Niels Ebbesen slog den holstenske grev Gert ihjel 1340, men huset blev først opført 303 år senere. Den øverste luge står altid åben, så Gert ifølge historien kan flyve ud. Storegade 13 med forhus og sidehus udgør sammen med Storegade 11 et komplekst og meget sammenbygget anlæg. De tre nordre fag er yngre opført i en kopi af øvrige fag i årene mellem 1761 og 1791. Sidehuset er antageligt opført samtidig med forhuset. Forhuset er bygget sammen med et sidehus, som er ti fag langt og tre stokværk højt. Sidehuset er forlænget i øst og udgør resten af en syv fags forlængelse.

Et syv fag langt sidehus nord i gården blev i 1700-tallet føjet til Storegade 13s matrikel. Bygningen, som oprindelig var syv fag lang med gennemstukne bjælkeender fra øverste bjælkelag, bar en svalegang til gården, som i dag er udmuret.

Under en restaurering i 1891 fik forhusets gadefacade udskiftet det nederste tømmer. Ældre fotografier viser, at der oprindeligt var dobbelte skråstivere.

Bygningen har siden 1975 været ejet af fonden til Bevarelse af Gamle bygninger i Randers Kommune ejendomme, der i 1986-87 gennemførte en gennemgribende restaurering af ejendommen, og indeholder erhvervslejemål i stueetagen med en restaurant, og tre boliger beliggende i første stokværk samt i sidehus og baghus.

Ejendommen, Niels Ebbesens Gård, Rådmand Jens Jensens Gård ligger i den middelalderlige bymidte i det historiske handelscentrum i Randers og består af et forhus mod Storegade, et sidehus med en svalegang beliggende ud til et smalt pigstens- og flisebelagt gårdrum samt et toetagers baghus sammenbygget med Storegade 11. Forhus, sidehus og den nordre fløj udgør et komplekst og sammenbygget anlæg.Forhuset er en længebygning i tre stokværk med rigt renæssance-dekoreret bindingsværk med snitværkstømmer. Bygningen står på en lav sokkel af sten og bærer et rødt, teglhængt heltag med kraftig opskalkning til gaden og skorstenspiber i rygningen. Mod gaden er tagfladen ubrudt, mens der mod gården er en kvist og udluftningskanaler. Første- og andet stokværk har udkragning, der er båret af forenklede volutsvungne knægte. Fyldholtene er prydet med en dobbelt tandsnitsfrise. Overgangsremmen bærer et hulsnit, og bjælkehovederne har vandrette bånd med dobbeltsvungen profil og øget med et ekstra afsluttende stafled. Bjælkernes nederste hjørner er affasede. Facadens bindingsværk er malet i en lys grøn og violet med rødmalede tavl. Mod gården har forhuset et enkelt, gråmalet bindingsværk med hvide tavl og en udmuret svalegang. Dørene i facaden er etfags glasdøre hver med foranliggende granitstenstrappe med sortmalet jerngelænder. I de sydvestre fag er en rundbuet portåbning med porthammer og teksten: Herre jeg tror paa dig. Lad mig aldrig beskemmis. Frels mig ved din retferdighed. Bøy dine øren til mig hielp mig ver for mig en sterck kleppe og fast slaat at hielpe mig. 1643. Jens Jensøn. Marren Jensdatter. Portåbningen er i bindingsværk over en tjæret kampestenssokkel. I åbningen ses en ældre, flammeret revleport. Mod gården er nyere glasfyldingsdøre med foranliggende blåmalede revledøre.

Udsnit af bindingsværksdetalje og porthammeren. Sidehuset er opført i tre stokværk i bindingsværk med gennemstukne bjælkeender, skråstivere i gavlen og i siderne og mod nord dobbelte dokker. Mod øst og vest er to fløje i ét stokværk samt en nordvendt tilbygning i to stokværk tillige i bindingsværk. Bindingsværket er gråmalet med hvide tavl. Taget er rødt, teglhængt og helvalmet med hejsekvist samt en skorstenspibe. Vinduerne er i forhus og sidehus overvejende nyere to- og trefags koblede vinduer, mens de i forhusets stueetage er høje, smalle og med sprosseopdeling. De gadevendte vinduer og døre er malet i en grøn farve, mens de mod gården er malet i en blå farve.

Niels Ebbesens Gård, Rådmand Jens Jensens Gård er indrettet med erhvervslejemål i stueetagen og boliger i første stokværk, sidehus og baghus. I forhuset er en restaurant, der består af et kontorlokale mod gården og tre restaurationsrum mod gaden, hvoraf de to rum er forbundet med sidehuset. Forhuset og sidehusets rum adskilles af to trapper, der forbinder de to gulvniveauer, hvoraf gulvniveauet mod gaden ligger lavest. Fra forhuset forgrener restaurantlokaler samt et langt smalt industrikøkken sig til sidehuset. Det resterende sidehus og baghus er indrettet som bolig, hvoraf sidehusets gavlfag er indrettet til lejlighed i tre etager med adgang til en rest af en svalegang. Lejligheden har en vestvendt nyere trappe, der giver adgang på tværs af etagerne. Fra forhusets sidehus giver en ældre ligeløbstrappe adgang til tagrummet, der er i to etager og står delvist står uudnyttet med fremdraget bindingsværksgavl og understrøget, nyere tegltag, synligt bjælkelag, skorstenskerner og bræddegulve, ældre revleluger med kløverbladsudskæring. I tagrummet ses sammenbygningen med Storegade 13 samt forhusets oprindelige bygningshøjde, som erkendes i de bevarede gavle. Sidehusets tagetage er udnyttet til opbevaringsrum og opdelt af lette skillevægge og har en delvis synlig tagkonstruktion. Under forhuset er en kælder.

I det indre fremstår både forhus, sidehus samt den nordre fløj kraftigt ombygget og er karakteriseret ved et interiør med nyere materialer og overflader og nyere bygningsdele og -detaljer, herunder nyere plade- og revledøre, trapper, linoleums-, brædde-, flise- og tæppebelagte gulve. Af ældre overflader kan nævnes bindingsværksskillevægge og synligt loftsbjælkelag samt den uudnyttede tagetage med synlig tagkonstruktion og med spor efter om- og tilbygninger. Dertil kommer de ældre revleluger med kløverbladsmotiv.

Den miljømæssige værdi ved Rådmand Jens Jensens Gård knytter sig til beliggenheden i Storegade, hvor forhuset indgår i gadens husrække og bidrager til det historiske bymiljø i Randers ældste bykerne. Forhuset, sidehuset samt baghuset og det smalle, langstrakte gårdrum skaber, i samspil med de øvrige side- og baghuse, et anlæg, der vidner om et tidligt bymiljø med kombineret erhverv og bolig. Forhuset er med til at opretholde Randers middelalderlige bystruktur, hvor det enestående, rigt dekorerede og snitprydede bindingsværk bevirker, at bygningen indtager en særdeles markant position i bybilledet.

Den kulturhistoriske værdi ved det samlede bygningsanlæg knytter sig til bygningen som en repræsentant for Randers købmandsgårde, som de blev opført i 1600-tallet. De rigt udstyrede købmandsgårde vidner om Randers blomstrende handelsperiode i første halvdel af 1600-tallet, som var baseret på byens placering ved fjorden, der skabte et stort opland til byen.

Storegade 13s anseelige størrelse i tre stokværk med rigt dekoreret bindingsværk udført med udkragende stokværk, tandsnitsfrise volutsvungne knægte, profilerede bjælkeender og overgangsrem og fyldstykke med hulsnit er tidstypisk og egnskarakteristisk for bindingsværket i den historiske bykerne i Randers omkring renæssancen. Hertil kommer de dobbelte dokker under vinduerne, de gennemstukne bjælkeender med dobbeltnagler og herover tagskægsleddet, hvor udsmykningen fra overgangsfoden gentages. Konstruktionen med et så markant tagskægsled er en unik konstruktion, som ligeledes er egnstypisk for Randers. Forhusets gårdside med det enkle bindingsværk og brugsorienterede udtryk står i kontrast til den repræsentative facade, hvorved Randers-købmændene kunne manifestere deres velstand udadtil.

Den Lutherske glæde ved skriftens ord afspejlede sig i brug af skriftsteder på hammertræ over døre og porte. Dette er også gældende i Storegade 13, hvor porthammerens tekst refererer til Gud og årstallet 1643, der bevidner bygningens opførelsesår og navnene, som henviser til ejerne Jens Jensen og Maren Jensdatter, der lod gården opføre. I renæssancen var det billedskæreren, som udførte snitværket på knægtene og overgangsremmene. Håndværkere, der før reformationen havde arbejde i kirker og klostre, fik efter reformationen mulighed for at vise deres kunnen på de bedrestillede borgeres bindingsværkshuse.

I tagetagen vidner spor efter den oprindelige bygningshøjde om bygningens udviklingshistorie. Endvidere er der kulturhistorisk værdi knyttet til forhusets portgennemkørsel med adgang til sidehus, baghus og den langstrakte grund, der vidner om et ældre bebyggelsesmønster, som er karakteristiske for byhuse og købmandsgårde omkring 1600-tallet.

Den arkitektoniske værdi ved Rådmand Jens Jensens Gård knytter sig til den store købmandsgård i tre stokværk, det rigt dekorerede bindingsværk med snitværksprydet tømmer, der i kraft af de mange finurlige og elegante udskæringer får bygningen til at træde i karakter blandt de øvrige bygninger i Storegade og giver et levende og særdels imponerende udtryk.

Den arkitektoniske værdi knytter sig til det velproportionerede, bygningsvolumen i tre stokværk, der træder i karakter på grund af forhusets anseelige længde, facadens taktfaste og righoldige bindingsværk samt det kraftigt opskalkede heltag med to skorstenspiber i rygningen. Bygningens farveholdning med lys violet tømmer, røde tavl samt lyse grønmalede bindingsværksdekorationer giver bygningen et særligt og karakterfuldt udtryk. Den store, ubrudte tagflade mod gaden, det fremkragede bindingsværk, der er rigt smykket med udskæringer, giver sammen med porthammeren med guldstafferet inskription et elegant og karakterfuldt udtryk. Hertil kommer kontrasten mellem den repræsentative facade og gården, der fremstår ydmyg, hvilket skyldes fravær af dekoration og den hvide og grå farvesætning.

Læs videre om

• Hvidsten Kro
• Langå Hospital, Christen Skeels Stiftelse
• Store Rosengård, Randers

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen