Nielstrup, Ollerup

Nielstrup omtales helt tilbage i første halvdel af 1300-tallet, den nuværende hovedbygning blev opført i 1820 på voldstedet, der var omgivet af vandfyldte grave indtil ca. 1900, hvor de blev kastet til. En endnu ældre borgbanke, Nielstrup Voldsted, findes endnu i Dyrehaven mellem Nielstrup og Hvidkilde. I 1861 blev der tilbygget en længe mod nord, der siden blev nedrevet i 1980'erne, da bygningen var angrebet af ægte hussvamp. På ældre fotografier ses det, at døre og vinduer tidligere har været malet i en mørk farve. I det indre er den gennemgående midterskillevæg gennembrudt et sted, så der er fremkommet en stor, gennemlyst stue. Køkkenet er i 1900-tallet flyttet fra kælder til stueetage.

I det kuperede og let skovklædte landskab ligger Nielstrup på et gammelt voldsted. Hovedbygningen har en åben have med store, omgivende træer. Over for hovedbygningen ligger en trelænget grundmuret avlsgård, der ikke er omfattet af fredningen. Nielstrups hovedbygning er en elleve fag bred, grundmuret bygning i en etage over en høj kælder. Bygningen hviler på en sokkel af tilhugne sokkelsten. Bygningen bærer et halvvalmet tag hængt med røde vingetegl, der er to ældre kviste i den østlige tagflade og fire ældre tagvinduer i den vestlige tagflade. I rygningen sidder tre ældre skorstene med sokkel og krave. Sokkel og murværk fremstår pudset og malet i henholdsvis grå og hvid, sokkel, midter- og sidefag fremstår refendfugede, det øvrige murværk er glatpudset. Murværket afsluttes under tagudhænget af en tandsnitprydet hovedgesims.

I den symmetrisk opbyggede facade er de tre midterste fag fremhævet i en midtrisalit, der bærer en tandsnitprydet trekantfronton. Herunder sidder en nyere, hvidmalet hoveddør med fyldinger foran er en høj, stentrappe med metalgelændere. Havesiden er opbygget som facaden dog uden midtrisalit, men med de tre midterste fag let fremhævet og en symmetrisk, muret terrasse med støbte balustre og trappe foran. Soklen på denne side fremstår glatpudset. Gavlene fremstår ligeledes glatpudsede med et etagebånd, og i den nordlige gavl er der tillige en kælderdør i midterste fag. Vinduerne i stueetagen er korspostvinduer med todelte underrammer, kældervinduerne er opsprossede, torammede vinduer, mens loftetagens vinduer i gavlene er torammede med tre ruder. Alle vinduer er ældre og hvidmalede.

I det indre har stueetagen af en traditionel ældre grundplan, hvor de repræsentative, forbundne stuer vender mod haven, mens mindre værelser, kamre og forstuen vender mod facaden. Køkkenet er placeret i bygningens nordvestlige hjørne. Stuer, værelser og kamre har overvejende med traditionelle, ældre overflader, herunder bræddegulve, pudsede hvidmalede lofter med enkel stukkatur og rosetter samt en- og tofløjede fyldingsdøre med gerichter og ældre dørgreb samt beslagværk, væggene er malede eller tapetserede. Der er også bevaret ældre ovnnicher med dekorative, stukkerede indramninger. Kælderen har en ældre grundplan præget af en central fordelingsgang med adgang til funktionsrum på hver side. Kælderen fremstår med ældre overflader, herunder støbte gulve, pudsede, kalkede vægge samt pudsede lofter, dørene er ældre grøn- eller blåmalede revledøre eller enkle fyldingsdøre med ældre gerichter, greb og beslagværk. Det tidligere køkken har ligget i det nordvestlige hjørne, hvor der er bevaret dele af en ældre madelevator. Loftetagen er et åbent loftrum indrettet med tre mindre loftrum. Den ældre tagkonstruktion er synlig og taget er understrøget. Loftet anvendes til opbevaring.

Den miljømæssige værdi ved Nielstrup knytter sig til hovedbygningens idylliske beliggenhed i en sænkning omgivet af græs og skovklædte bakker. Hertil kommer hovedbygningens beliggenhed nær den trelængede avlsgård, der sammen danner et harmonisk og stateligt hovedgårdsanlæg.

Den kulturhistoriske værdi ved Nielstrup knytter sig i det ydre til hovedbygningens klassicistiske udformning defineret ved den symmetriske opbygning og det horisontale præg, der understreges af den gennemgående hovedgesims, midt- og sidefagenes refendfugning og det stort set udbrudte, halvvalmede tag. Det klassicistiske formsprog fremhæver endvidere hovedbygningen som den fornemmeste bygning i gårdanlæggets interne hierarki. Hertil kommer udformningen af bygningens langsider, hvor den østvendte side gennem sin orientering mod tilkørselsvejen og med sin rigere dekoration fremstår som bygningens repræsentative facade. I modsætning hertil fremstår gårdsiden ligeledes symmetrisk opbygget, men med reduceret brug af dekorative elementer.

I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til de bevarede dele af den ældre grundplan, hvor midterskillevæggen opdeler bygningens på langs med repræsentative stuer vendt mod haven og sekundære rum og værelser orienteret mod gården. Hertil kommer de bevarede ældre overflader og bygningsdele, herunder ældre bræddegulve, fyldingsdøre og revledøre med gerichter og beslagværk, ovnnicher, pudsede lofter og stukkatur, der bidrager til at bibeholde en traditionel og stemningsfuld atmosfære i det indre.

Den arkitektoniske værdi ved Nielstrup knytter sig i det ydre til den fritliggende bygnings symmetriske og udtalt horisontale præg, der fokuseres i det fremhævede midterparti. Bygningens fornemme og velproportionerede udtryk understreges endvidere af det afvalmede tags elegant, opskalkede grater og den konsekvente anvendelse af få dekorative elementer, som eksempelvis tandsnitmotivet på hovedgesims og trekantgavl samt refendfugningen på sokkel og stueetagens murværk. Havesiden fremstår med et udpræget horisontalt præg gennem den ubrudte tagflade og den gennemgående hovedgesims, herved fremstår denne side med en nedtonet og værdig tyngde.

I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig til de højloftede og velbelyste stuer, hvor de ældre, traditionelle overflader og bygningsdele tilsammen danner et herskabeligt og stemningsmættet interiør, der harmonerer med bygningens anselige alder og herskabelige oprindelse.

Læs videre om

• Baagøes Gaard, Svendborg
• Strandgade 53, Troense
• Vester Skerninge Kro

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen