Nikolaj Kunsthal hører under Københavns Kommune og har til huse i Nikolaj Kirke. Den store brand i København i 1795 satte et punktum for bygningens tid som kirke. I perioden 1917‑58 husede bygningen Københavns Kommunes Hovedbibliotek og 1958‑78 Orlogsmuseet samt skiftende kunstudstillinger.

I 1957 etablerede kunstpioneren Knud Pedersen et kunstbibliotek i bygningen, hvor man kunne låne kunstværker. Op igennem 1960’erne dannede Nikolaj rammen om en række avantgardemanifestationer, bl.a. blev nogle af de første internationale Fluxus-happenings opført her i 1962. I 1981 blev Nikolaj, Københavns Kommunes Udstillingsbygning, en realitet. Siden midten af 1990’erne har stedet haft fokus på den eksperimenterende samtidskunst, fra 2011 under navnet Nikolaj Kunsthal.

Videre læsning

Læs mere om Billedkunst i Københavns Kommune

Læs videre om

Se alle artikler om Billedkunst