Nikolaj Plads 23, København

Hjørneejendommen på Nikolaj Plads 23 blev opført i år 1800 for snedkeren Johan Pengel af arkitekten H.C. Schmidt, der havde en baggrund som håndværker og arkitekt fra Kunstakademiet. Schmidt var ligesom andre samtidige arkitekter under indflydelse af Harsdorffs klassicisme, og med inspiration herfra lod han en række borgerhuse opføre efter Københavns brand i 1795. Blandt andet Nikolaj Plads 23 og Vingårdsstræde 19. Schmidt gjorde karriere inden for borgerbevæbningen og brandvæsenet og fik en stor betydning i forbindelse med brandvæsenets overtagelse af den udbrændte Nikolaj kirkeruin, hvis istandsættelse og ombygning han forestod. I den forbindelse var han en af Danmarks første arkitekter, der arbejdede med nygotiske motiver og bliver således inden for dansk arkitekturhistorie betragtet som en overgangsfigur mellem klassicismen og historicismen i Danmark. Nikolaj Plads 23 hører dog til blandt de huse, som Schmidt opførte i klassicistiske stil, med det for tiden typiske affasede hjørne, som var en del af den nye brandforordning efter branden i 1795. Branden i 1795 hærgede området omkring Nikolaj Kirke og ødelagde en række af kvarterets ejendomme og kirken. Husene omkring kirken vekslede mellem enetages boder og to til flere etages bindingsværksgårde samt grundmurede renæssanceejendomme. Den 5. juni 1795 udbrød der brand på Holmen. Tre dage efter lå en stor del af byen som en rygende ruinhob med knap 1000 nedbrændte huse fra Holmens Kanal over Nikolaj Plads, mellem Kanalen og Strøget, over Rådhusstræde til Vestergade og det meste af Vester- og Nørrevold. Omkring 3.500 familier var blevet hjemløse og måtte have hjælp. Stadsbygmester Peter Meyn og stadskonduktør J.H. Rawert udarbejdede en genopbygningsplan. Reglerne for det nye byggeri var, at gaderne skulle gøres bredere, ligesom der skulle skabes pladser, der kunne fungere som brandbælter. Således opstod Højbro Plads, mens Gammeltorv og Nytorv blev slået sammen. Husenes hjørner skulle brækkes på 5 alen til 1 fag vinduer med piller, og husenes højde måtte ikke overstige 18 alen foruden taget, hvis gaden var 18 alen bred, ellers måtte man gå op til en højde af 24 alen. Alle udvendige mure skulle bygges i grundmur, både i naboskel, imod gården og i alle side- og baghuse. Da de nedbrændte kvarterer skulle genopbygges, var håndværkerstanden rustet til at tage denne opgave, da murermestre og tømrermestre havde modtaget undervisning om bygningskunst på Kunstakademiet hos arkitekt C.F. Harsdorff og havde lært at tegne velproportionerede, enkle facader i overensstemmelse med tidens klassicistiske stil. Det kan særligt ses i kvarteret syd for Nicolaj Kirke, hvor smalle borgerhuse trykker sig sammen på de gamle Skipperbodegrunde. Efter branden i 1795 skete en genopbygning af de huse og gårde, som var blevet ødelagt, og således ændrede kvarteret omkring Nikolaj Plads karakter. Matrikler blev sammenlagt og der blev opført en række større og nye ejendomme i flere etager – borgerhuse i klassicistisk stil. Nikolaj Plads 23 blev restaureret og moderniseret i 1981-82 af arkitekterne Per Kristensen og Susanne Birgens. Under restaureringen blev bygningen i det ydre delvist forsøgt tilbageført til det oprindelige klassicistiske udtryk.

Nikolaj Plads 23 er en hjørnebygning, der på ligger på søndre del af pladsen. Ejendommen er sammenbygget med naboejendommene, og sammen omkranser de et smalt, aflangt gårdrum. Bygningen er opført i fire etager i grundmur, i fire fag mod Nikolaj Plads, syv fag mod Nikolajgade og et affaset hjørne. Bygningen har glatpudsede og malede facader i to gule nuancer og hviler på en lav, sort sokkel. Bygningen har et rødt, teglhængt helvalmet tag med en skorstenspibe i rygningen. I tagfladerne ses syv nyere, rundbuede kviste. En smal kordongesims formidler overgangen mellem stueetagen og de øvrige etager. Mellem anden og tredje etage er et fladt blændingsfelt smykket med mæanderbort og mod taget en sparrenkopgesims. De dekorative elementer er hvidpudsede. Facaden har tre indgangspartier: I smigfaget og i de to yderste fag. Indgangen i smigfaget er en nyere, fyldingsdør med glaspartier, mens de to øvrige døre er nyere, dobbeltfløjede fyldingsdøre med bossering og overvindue. Hjørneindgangen og det vestvendte indgangsparti er smykket med en højtsiddende fordakning hvilende på kannelerede konsoller i en lys rosa sandsten. Facadens vinduer er traditionelt udførte, firerammede klassicistiske vinduer med todelte underrammer, mens de i fjerde etage er torammede vinduer med todelte underrammer. Gårdsiden er glatpudset og malet lysegul. De gårdvendte vinduer er firerammede med todelte underrammer, hvoraf en række vinduer er ældre med en slank støbejerns-opsprosning i underrammen. I stueetagen ses endvidere nyere, etrammede butiksvinduer med opsprosning. Dørene er alle grønmalede, mens vinduerne er hvidmalede. I ejendommens stueetage, første, anden og tredje sal er bevaret eller genskabt dele af ældre grundplaner med gadevendte stuer og sekundære rum mod gården, mens tagetagen har en nyere planløsning. Ejendommen er indrettet med butiks- og kontorlokaler i stueetagen, første og anden sal, mens tredje sal og tagetagen er boliger. I stueetagen er to forstuegange med adgang til baggården og bygningens to trapperum, der udgøres af en hoved- og køkkentrappe. Hovedtrappen er en ældre toløbstrappe med indstemte trin i vangerne, dokkegelænder samt brystninger med kanneleringer og firkanter. Der er pudset under løbene. Køkken- og kældertrappen er smalle ligeløbstrapper med indstemte trin i vangerne og et enkelt værn af tremmer. Alle trapper stammer antageligt fra bygningens opførelse. Hoved- og køkkentrappen forbinder alle etager, der har en én lejlighed på hver etage. Kælderen er opdelt i mindre rum med støbte gulve, murede og pudsede vægge og lofter med synlige bjælker, hvorimellem der er pudset. Stueetagen er indrettet med et forrum med en elevator, et gadevendt rum over to fag samt et stort gadevendt butikslokale over seks fag. De sekundære rum, herunder en lille gang, et gårdvendt toilet, en garderobe og et magasinrum med forbindelse til køkkentrappen er placeret mod gården. Første og anden sal indeholder kontorer og er indrettet med et forum med elevator og gadevendte rum mod Nikolajgade og Nikolaj Plads. De sekundære funktioner, herunder toilet, køkken og opbevaringsrum ligger mod gården med adgang til køkkentrappen. Tredjesal rummer en bolig og er indrettet med et forrum, et værelse og en smigfagsstue mod Nikolaj Plads samt værelser og stuer mod Nikolajgade. Mod gården er et nyere indrettet badeværelse og køkken med forbindelse til bagtrappe. Tagetagen er indrettet til bolig i nyere tid og rummer gadevendte værelser, et hjørnevendt rum med synlig skorstenskerne og køkken mod Nikolaj Plads samt et badeværelse mod gården. Stueetage, første, anden og tredje sal er karakteriseret ved både ældre og nyere overflader, herunder nyere brædde-, tæppe-, flise- og linoleumsgulve. I stueetagens vinduesvægge er nyere brystnings- lysnings- og helpanelering, mens de øvrige etager har vinduesvægge med ældre, antageligt oprindelig kanneleret brystnings-, lysnings- og helpanelering. Endvidere ses nyere glatte brystningspaneler. Der er nyere plade- og fyldingsdøre med gerichter samt enkelte bevarede ældre fyldingsdøre med indstukne hængsler og gerichter, nyere listebeslåede, feltinddelte vægge over ældre og nyere brystningspaneler. Lofterne er glatpudsede eller med stukkant. På anden sal er en ældre, rundbuet kaminniche, og i smigfaget er en markant stukkatur med tandsnitsmotiv. Endvidere ses pladebeklædte lofter. Der er nyere faste skabe. Mod gården ses ældre vinduer antageligt fra 1800-tallet med slank opsprosning i støbejern. Tagetagen har nyere overflader samt bygningsdele og -detaljer, herunder brædde- og flisegulve, pudsede vægge og lofter og pladedøre med gerichter.

Den miljømæssige værdi ved Nikolaj Plads 23 er relateret til bygningens beliggenhed mod Nikolaj Kirke, hvor hjørnebygningen indgår i middelalderbyens smalle gader og kompakte bebyggelse. Bygningen er, med sit udprægede klassicistiske facadeudtryk, i samspil med de øvrige ejendomme med ens bygningshøjder, stringente facader med taktfast vinduessætning og få stilistiske virkemidler og indgår som et vigtigt element i gadens husrække.

Den kulturhistoriske værdi ved Nikolaj Plads knytter sig til hjørnebygningen som et eksempel på den nedtonede klassicisme, der prægede periodens københavnske borgerhuse i tiden efter Københavns brand i 1795. Klassicismen som ideal vandt indpas efter enevældens afvikling i takt med borgerskabets stigende indflydelse, og kom som stilart til at præge de bygninger, der blev opført i København i anden halvdel af 1700-tallet og første halvdel af 1800-tallet. Det klassicistiske formsprog kommer til udtryk i hjørnebygningens enkle og sparsomt dekorerede facade, der er forsynet med sandstensfordakninger og en simpel, retkantet kordongesims og en sparrenkopgesims. Det klassicistiske formsprog kommer ligeledes til udtryk gennem facadens taktfaste vinduessætning samt den tidstypiske markering af hovedindgangen og de yderste fag med en sandstensfordakning i rødlig Nexø-sandsten, som i slutningen af 1700-tallet var det foretrukne byggemateriale til udsmykninger af de Københavnske borgerhuse. Den kulturhistoriske værdi ved Nikolaj Plads 23 knytter sig overordnet til ejendommen som en repræsentant for en klassicistisk hjørnebygning opført efter Københavns brand i 1795 med en stringent facadeproportionering med store taktfaste vinduespartier, og hvor der anvendes få dekorative virkemidler inspireret af antikken, som det ses i de konsolbårne fordakninger samt i facadens mæanderbort. Den enkle omgang med det grundlæggende klassicistiske formsprog er meget typisk for det velbevarede Øster Kvarter genrejst efter bybranden i 1795. Endvidere er der kulturhistorisk værdi i den klare skelnen mellem den repræsentative facade med klassicistiske, dekorative elementer og den mere funktionelt betingede gårdside, der fremstår uden dekorationer, men i stedet med enkle, pudsede murflader. I det indre er der kulturhistorisk værdi relateret til de bevarede eller genskabte elementer af en ældre og traditionel planløsning med de sekundære rum placeret mod gården og stuer og værelser mod gaden. Hertil kommer de ældre trapper, hovedtrappen samt bagtrappen med forbindelse til gårdrummet, der vidner om opbygningen i en ældre boligstruktur fra 1800-tallet. Endvidere kommer de ældre bygningsdele og -detaljer, herunder vinduesvæggene med panelering, fyldingsdøre med indstukne hængsler, der alle vidner om bygningens alder og om periodens udsmykningsideal og æstetiske præferencer.

Den arkitektoniske værdi ved Nikolaj Plads 23 ligger i den enkle, klassicistiske ejendom i fire etager med den stringente rolige facade med taktfast vinduessætning og det karakteristiske affasede smigfag, der skyldes en brandforordning og praktisk nødvendighed i starten af 1800-tallet, men som tilfører bygningen en elegant overgang mellem Nikolajgade og Nikolaj Plads. Facadens enkle, dekorative elementer, herunder mæanderborterne, kordongesimsen og tandsnitsfrisen betoner overgangene i bygningens facade. Facaden modsvares af den nøgterne gårdfacade. I det indre er der arkitektonisk værdi relateret til den traditionelle materialeholdning samt de ældre eller traditionelt udførte bygningsdele og -detaljer, herunder bræddegulve, pudsede vægge, vinduesvægge med hel- og lysningspaneler samt brystningspanelerne, som bryder lyset og danner skyggevirkninger på vægfladerne. I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig til de gadevendte stuer samt trapperummet, hvor de fint forarbejdede og nedtonede snedkerdetaljer forlener rummene med klassicismens stringente og diskrete elegance.

Læs videre om

• Den Treschowske Stiftelse, København
• Hestgardekasernen og Materialgården, København
• Store Kongensgade 62, København

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen