Nikolaj Plads 3, København

Nikolaj Plads 3 blev opført i perioden efter Københavns brand i 1728 og er et af de få eksempler fra Nikolaj Plads på en ejendom, der delvist overlevede Københavns brand i 1795. Forhusene med de karakteristiske store gavlkviste med kraftige gesimser var inspireret af en af datidens førende arkitekter Johan Kornelius Krieger, der udgav en eksempelsamling med grundmurede huse i to og tre etager. Karakteristisk for Kriegers bygninger var, at de var opført i tre etager med en gavlkvist mod gaden og facader pyntet med brede gesimsbånd. Det søndre forhus til Lille Kongensgade med gavlkvist over fire fag blev opført 1728 for vinhandler Hendrich Nissen og var oprindeligt i bindingsværk. Førsteetage blev grundmuret før 1835. Det vestre forhus med gavlkvisten over to fag blev opført 1758 for vinhandler Andreas Sommertzen. Indgangen til ejendommen lå tidligere i gavlen mod Lille Kongensgade. Den 5. juni 1795 udbrød der brand på Holmen. Tre dage efter lå en stor del af byen som en rygende ruinhob med knap 1000 nedbrændte huse fra Holmens Kanal over Nikolaj Plads, mellem Kanalen og Strøget, over Rådhusstræde til Vestergade samt det meste af Vester- og Nørrevold. Reglerne for det nye byggeri var, at gaderne skulle gøres bredere og der måtte skabes pladser, der kunne fungere som brandbælter. Således opstod Højbro Plads, mens Gammeltorv og Nytorv blev slået sammen. Husenes hjørner skulle brækkes på 5 alen til 1 fag vinduer med piller og husenes højde måtte ikke overstige 18 alen foruden taget, hvis gaden var 18 alen bred, ellers måtte man gå op til en højde af 24 alen. Alle udvendige mure skulle bygges i grundmur, både i naboskel, imod gården og i alle side- og baghuse. Da de nedbrændte kvarterer skulle genopbygges, var håndværkerstanden rustet til at tage denne kæmpeopgave, da murermestre og tømrermestre havde modtaget undervisning om bygningskunst på Kunstakademiet hos arkitekt C.F. Harsdorff. Mestrene havde lært så meget, at de kunne tegne enkle, velproportionerede facader i overensstemmelse med tidens klassicistiske stil. Efter branden i 1795 skete en genopbygning af de huse og gårde, som var blevet ødelagt, og således ændrede kvarteret omkring Nikolaj Plads karakter. Matrikler blev sammenlagt, og der blev opført en række større og nye ejendomme i flere etager – borgerhuse i klassicistisk stil. Nikolajgade 3 er et eksempel på forhuse, som delvist har overlevet branden, og som dermed skiller sig ud fra de øvrige klassicistiske ejendomme, som er karakteristiske for Nikolaj Plads.

Nikolaj Plads 3 er en hjørnebygning, der ligger på den nordlige side af Nikolaj Plads mod Lille Kongensgade. Ejendommen udgøres af to sammenbyggede forhuse. Det vestre forhus er tillige sammenbygget med naboejendommen mod Østergade, hvorfra der er indgang. Ejendommen mod Østergade er ikke omfattet af fredningen og indgår således ikke i fredningsbeskrivelsen. De to forhuse fremstår som én sammenbygget ejendom. Nærværende beskrivelse tager udgangspunkt i en samlet bygningsbeskrivelse. Hjørneejendommen er grundmuret i to etager over en kælder. Bygningen hviler på en høj, gråpudset sokkel med let fremspring. Taget er opskalket og behængt med røde tegl med en skorstenspibe i rygningen. Der er enkelte støbejernsvinduer i tagfladen, og mod gaden og gården ses flere nyere kviste, hvoraf den ene er udformet som en fransk altan. I facaden mod Lille Kirkestræde er en gavlkvist over fire fag med en hvidpudset, profileret gesims, mens der mod Nikolaj plads er en gavlkvist over to fag med et ældre, rundbuet vindue med indfatning. Facaderne er glatpudsede og gule med en hvidpudset kordongesims, der tværdeler nederste og øverste murplan. Under taget er en kraftig, hvidpudset tagfodsgesims. I facadernes yderste fag ses øreliséner, der danner lette nichevirkninger i bygningens facade. Ejendommens gårdside er opført i bindingsværk med enkelt-dokker med hvidmalet tavl og træværk. Mod gårdene er en frontkvist over fire fag i bindingsværk. Hovedindgangen til Lille Kirkestræde er placeret i det yderste fag og udgøres af en ældre, grønmalet fyldingsdør med afrundede spejlfyldinger og et overvindue samt et foranliggende granittrin. Mod gården er to nyere fyldingsdøre med opsprossede glaspartier. Vinduerne i facaderne er af forskellig alder og udformning. Der er to- og firerammede vinduer med todelte underrammer, mens stueetagens vinduer er store, nyere butiksvinduer. Gårdsidens vinduer er ældre og traditionelt udførte kryds- og tværpostvinduer med fire- og seksdelte rammer samt nyere to- og firerammede vinduer. Alle vinduer er hvidmalede. Ejendommen er indrettet til butiksformål og kontorlokaler og har en nyere planløsning. Stueetagen er sammenbygget med naboejendommen på hjørnet af Østergade, hvorfra der er indgang. Sammenbygningen omfatter både stueetagen og første sal. Stueetagen er kendetegnet ved nyere overflader, herunder malede bræddegulve, pudsede vægge og nedhængte lofter. Endvidere er der nyere bygningsdele og -detaljer, herunder pladedøre og butiksinventar. En traditionelt udført og nyere trætrappe med indstemte trin i vangerne, drejede balustre og malet håndliste fører til bygningens førstesal. Førstesalen udgør et vinkelformet gadevendt rum. Mod gården er der en smal korridor med prøverum og udgang til et gavlvendt trapperum. Førstesalen er kendetegnet ved både nyere og ældre overflader samt bygningsdele og -detaljer. Der er malede bræddegulve, pudsede vægge og lofter med stukkatur. Mod gaden er der vinduesvægge med lysnings-, brystnings- og helpanelering med afrundede hjørner. Fra hovedindgangen mod Lille Kongensgade er der adgang til en korridor og et gennemgående trapperum med en nyere spindel-brandtrappe, der forbinder alle etager. I trapperummet er ældre bindingsværk og barokke vinduer med kraftige rundposte og håndsmedede stormkroge og anverfere. Den vestlige del af førstesalen har en nyere planløsning og er indrettet med et forrum, toilet og et stort gadevendt rum over fire fag. Tagetagen har ligeledes en nyere planløsning og er udnyttet til kontorlokaler med et forrum opdelt af glasskillevægge og et gadevendt rum over fire fag samt et gårdvendt rum med køkken. Den vestlige del af ejendommen er generelt kendetegnet ved mange nyere overflader. Der er nyere parket- og linoleumsgulve, pudsede vægge, glasskillevægge og lofter dels pudsede, dels nedhængte, dels med synligt bjælkelag, dels med inddækkede hanebånd. Ligeså er der mange nyere bygningsdele og -detaljer, herunder fyldings-, plade- og glasdøre og trapper. Kælderen er indrettet med mindre rum, der har støbte gulve og pudsede vægge med synlige kampesten.

Den miljømæssige værdi for Nikolaj Plads 3 knytter sig til hjørnebygningen mod Lille Kongensgade og Nikolaj Plads, der med sine markante frontkviste og lave etagehøjde skiller sig ud fra pladsens øvrige bygninger, som overvejende er opført i tre, fire og fem etager. Ejendommens bygningsvolumen og bevarede detaljer fungerer, trods mange nyere bygningstilføjelser, som et værdifuldt indslag i kvarteret omkring Nikolaj Plads. Kvarteret er væsentligst et resultat af klassicistiske ejendomme fra årene lige efter Københavns bybrand i 1795, hvor Nikolaj Plads 3 udmærker sig ved at være et eksempel på én af de delvist bevarede bygninger fra før branden i 1795.

I det ydre knytter den kulturhistoriske værdi sig til de grundmurede facader med store gavlkviste, som er typisk for barokke byhuse opført efter Købehavns første bybrand i 1728. Hertil kommer det opskalkede røde, teglhængte tag med en skorstenspibe i rygningen og de tilbageværende elementer af en taktfast vinduessætning. Herudover kommer alle ældre og traditionelt udførte bygningsdele og -detaljer, herunder vinduer, døre og gesimser. Endvidere er der kulturhistorisk værdi i den klare skelnen mellem den repræsentative facade og de mere funktionelt betingede gårdsider, der fremstår uden dekorationer i bindingsværk. I forhusenes indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til de bevarede ældre bygningsdele og -detaljer. Dette inkluderer bindingsværksvægge, vinduesvægge med lysning-, brystnings- og helpanelering, lofter med stukkatur samt de klassicistiske gadevendte vinduer og de barokke gårdvendte vinduer med kraftige rundposte, håndsmedede stormkroge og anverfere. Alle disse elementer vidner om bygningernes alder.

Der knytter sig arkitektonisk værdi til den grundmurede hjørnebygning med glatpudsede facader og gesimser samt til de markante gavlkviste, der lader bygningerne have en markant, visuel fremtræden i byrummet. De nyere vinduespartier samt de nyere kviste bryder facadernes øvrige symmetriske og rolige udtryk. På gårdsiden knytter den arkitektoniske værdi sig til bindingsværkets prunkløse udtryk og den regelmæssige og tætte vinduessætning.

Læs videre om

• Fiolstræde 28, København
• Gammel Mønt 17, København
• Sølvgades Skole, København

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen