Nikolaj Plads 9, København

Sankt Nikolaj Kirke nævnes første gang i 1261 og har oprindeligt været et kapel, opkaldt efter de søfarendes helgener, for fremmede handelsmænd ved efterårets sildemarkeder, der afholdtes her på en stor, åben plads mellem Østergade og den daværende strand. Tårnet stammer fra 1582-91 og overlevede branden 1795, hvor selve kirken samt spiret blev ødelagt. Den 5. juni 1795 udbrød der brand på Holmen. Tre dage efter lå en stor del af byen som en rygende ruinhob med knap 1000 nedbrændte huse fra Holmens Kanal over Nikolaj Plads, mellem Kanalen og Strøget, over Rådhusstræde til Vestergade og det meste af Vester- og Nørrevold. Omkring 3.500 familier blev hjemløse og måtte have hjælp. Stadsbygmester Peter Meyn og stadskonduktør J.H. Rawert udarbejdede en genopbygningsplan. Nikolaj Plads var indtil branden kirkegård, herefter blev den en handelsplads. Efter branden blev hele området omkring kirken efterhånden dækket af et malerisk virvar af lette boder og træskure, hvorfra der blev solgt alle slags varer, først og fremmest fødevarer, navnlig kød. Men i 1843 foreslog arkitekten P.C. Hagemann, at der skulle opføres slagterboder, udstillingslokaler, samt en vinterhave og koncertsal på området. Det blev dog ved Slagterboderne, som blev opført i 1845 som et trelænget kompleks. Det store kødmarked gik under navnet "Maven." Nikolajgade hed Skvaldergade op tik 1894.Forhuset blev opført i 1848-49 af arkitekt P.C. Hagemann for H.P. Lorentzen. Forhusets butiksfacade var oprindelig med halvrunde karme i døre og vinduer, hvorom var indfatninger med slutsten, ændret før 1902. Kun den halvrunde dør er bevaret. Ejendommen repræsenterer en overgang mellem klassicismen og de historiske stilarter. P. C. Hagemann opførte en række af ejendommene i kvarteret omkring Nikolaj Plads. Hans borgerhusfacader er præget af spinkle, klassicistiske pudsdekorationer iblandet svage nygotiske træk og rundbueelementer. Hagemann havde han en betydelig virksomhed for private blandt andet for Københavns første større byggespekulant, grosserer H.P. Lorentzen, for hvem han opførte bebyggelsen ved Nikolaj Plads, i Vingårdsstræde og talrige mere beskedne lejehuse i gaderne omkring den senere Skt. Pauls Kirke.

Forhuset til Nikolaj Plads 9 indgår i husrækken på pladsens østlige side. Forhuset er mod gården sammenbygget med to grundmurede vinkelbyggede sidehuse, der ikke er omfattet af fredningen. Sammen omgiver de et smalt gårdrum. Forhuset har mod gården to affasede smigfag og et rundbuet trappefag. Forhuset er opført i syv grundmurede fag i fem etager over en høj kælder med en gråmalet sokkel med let fremspring. Taget er belagt med skifer og i tagfladen mod gaden ses fem nyere kviste. Over forhusets trappetårn er et kuppelformet skiferbelagt tag med ovenlys. Facaden er glatpudset og er mellem stueetage og førstesal markeret af en kordongesims med en tandsnitsfrise med et kaneleret relief. Gesimsen hviler på dobbelte, kvaderfugede pilastre, placeret mellem vinduespartierne og danner hermed et søjlemotiv i facadens stueetage. Etagernes vinduer, der er trekantede foroven, har indfatninger og sålbænke båret af små konsoller, og i anden og tredje etage er vinduerne smykket med kraftige trekantsfordakninger. Under taget er tagfodsgesimsen båret af volutknægte. Facaden fremstår i en lys violet med hvidpudsede, dekorative elementer, mens gårdsiden er glatpudset og kalket med jernvitriol. Forhusets vinduer er overvejende ældre og traditionelt udførte firerammede vinduer med tredelte underrammer. Facadevinduerne i hovedetagerne har foroven en trekantet afslutning. Vinduerne i stueetagen og kælderen er etrammede butiksvinduer. Forhusets kælder og stueetage, der er indrettet til butiksformål, har indgang i de yderste søndre fag. Hovedindgangen til ejendommens hovedetager er placeret midt i facaden, og udgør en rundbuet indgang med en profileret indfatning båret af pilastre og midtfor en slutsten. En flisebelagt trappe fører til den høje stueetage. Hoveddøren er en tofløjet traditionelt udført, fyldningsdør med glaspartier øverst. Alle døre er malet i en mørk grøn farve. Ejendommens kælder- og stueetage er indrettet til butik med gadevendte butikslokaler og gårdvendte kontor- og opbevaringslokaler. Butikslokalerne er karakteriseret ved både nyere og ældre overflader med flisebelagte gulve i kælderen og ældre bræddegulve i stueetagen, væggene er pudsede, og lofterne er dels listebeslåede, dels med synligt bjælkelag, og i stueetagen er lofterne pudsede. Der er nyere bygningsdele og -detaljer, herunder en nyere trappe, der forbinder kælder og stueetage samt nyere døre. Forhusets hovedindgang ligger midt i facaden og fører til en gennemgående forstuegang med adgang til forhusets gårdvendte hovedtrappe samt baggården. Hovedtrappen en ældre, repræsentativ trappe udført i træ med linoleumsbelagt indstemte trin i vangerne, drejede balustre og en enkel håndliste. Trapperummet har en oval udformning med pudsede vægge og loft med en kraftig stukkant. Mod taget er et stort cirkelformet ovenlys. Ejendommen er indrettet med to lejligheder på hver etage bortset fra tagetagen. Karakteristisk for lejlighederne på Nikolaj Plads 9 er velbevarede, traditionelle planløsninger med repræsentative gadevendte stuer, en gadevendt smigfagsstue og sekundære funktioner henlagt til gården og sidehuset med køkkenildsted med ilstedskappe samt køkkentrappe. Der er traditionelle overflader og mange velbevarede bygningsdele og -detaljer. Anden og tredje sal til venstre samt fjerde sal til højre er karakteriseret ved traditionelle planløsninger med gadevendte repræsentative stuer og sekundære funktioner mod gården. Særligt anden sals lejlighed udmærker sig ved en yderst velbevaret planløsning med en forstue, repræsentative gadevendte stuer over henholdsvis et og fire fag opdelt af en dobbelt fløjdør, i forlængelse heraf er en smigfagsstue mod gården. Interiørerne er kendetegnet ved traditionelle materialer, herunder ældre, malede bræddegulve, vinduesvægge mod gaden og gården med helpanelering og lysningspaneler. Mod gaden er de desuden smykket med en trekantet vinduesåbning, mens de øvrige vægge er dels i bindingsværk over brystningspaneler, dels pudsede og tapetserede. Lofterne er pudsede og har en profileret, klassisk loftgesims samt loftsrosetter. Endvidere er der pilasterindfattede kaminpladser. Lejligheden er karakteriseret ved mange ældre bygningsdele og -detaljer, herunder klassicistiske enkelt- og dobbelte fyldingsdøre med gerichter og med de for perioden karakteristiske, kugleformede indstukne hængsler samt en fajancekamin. Af nyere materialer og bygningsdele og -detaljer kan nævnes anden sals nyere sildebensparketgulve og tæppe- og flisebelagte gulve, nyere pladedøre med indfatninger, en nyere skydedør mellem stue og smigfagsstue. Endvidere ses nyere pladedøre mod trapperne. Fjerde sal til højre er sammenbygget med tagetagen, som er udnyttet til lejlighed med en nyere indgang af glaspartier fra hovedtrappen. Lejligheden er indrettet med tre gadevendte rum, et gårdvendt badeværelse, samt et gårdvendt køkken med udgang til en tagetage indrettet i en del af sidehusets tag. Fra forhuset er der adgang til sidehusenes tagetager, som står uudnyttede, bortset fra den nyere etablerede tagterrasse. Tagetagen er karakteriseret ved ældre og nyere overflader, der er ældre bræddegulv, nyere linoleumsgulve, pudsede vægge, bindingsværksvægge og synlige hanebånd. Der er nyere bygningsdele og -detaljer, herunder nyere døre og nyere kviste samt et nyt glasparti mod trapperummet. Sidehuset indeholder ejendommens sekundære funktioner, der betjener forhusets repræsentative rum, men er ikke omfattet af fredningen. Sidehuset er indrettet med en smal korridor, værelser, badeværelse, et traditionelt placeret køkken med bevaret køkkenildsted med ildstedskappe, et opbevaringsrum samt en adgang til sidehusets bagtrappe.

Den miljømæssige værdi knytter sig til beliggenheden på Nikolaj Plads, hvor forhuset indgår om en del af husrækken, der består af bygninger fra midten af 1800-tallet og er visuelt sammenhængende med de to naboejendomme nr. 7 og 11. Alle tre ejendomme er opført af samme arkitekt og er karakteriseret ved en ensartet og velproportioneret facadedisponering, ens etage- og bygningshøjde og de gennemgående gesimsbånd samt de karakteristiske, rundbuede åbninger i stueetagen. Den tætte husrække med de ensartede facader mod den åbne plads får kvarteret til at fremstå som et hele, og danner et stemningsfuldt historisk miljø. Hertil kommer den miljømæssige værdi af den traditionelle bebyggelsesstruktur med et forhus sammenbygget med et sidehus omkring et lille gårdrum, der er karakteristisk for den tætte, indre by, og som med deres ensartede materiale- og farveholdning danner et intimt og karakterfuldt gårdrum.

Den kulturhistoriske værdi ved Nikolaj Plads 9 knytter sig til ejendommen som et eksempel på et klassicistisk forhus, der i sine ydre stilistiske virkemidler antyder en overgang til historicismen. Det ses i facaden, hvor Hagemann har anvendt klassicistiske elementer, men på en friere måde end den præcise og enkle Harsdorffske klassicisme. De stilistiske elementer bliver anvendt flittigt og sammensat og giver facaden et rigt og flertydigt udtryk, som adskiller sig markant fra den enkle, lavmeldte klassicisme med få dekorative virkemidler, der præger borgerhusene i slutningen af 1700-tallet og i første halvdel af 1800-tallet. Således fremstår Nikolaj Plads 9 mere dekorereret og sammensat. Den klassicistiske stilart prægede de Københavnske borgerhuse i tiden efter Københavns brand i 1795 og efter bombardementet i 1807 under inspiration fra C.F. Harsdorff. Karakteristisk for Harsdorffs klassicisme var velproportionerede, enkle facader med få antikke dekorative facadeelementer. I kontrast til den rigt dekorerede facade står den enkle pudsede og kalkede gårdside uden dekorationer. Kontrasten mellem facade og gårdside er således karakteristisk for samtiden, idet den afspejler vigtigheden af, at bygningen fremstod repræsentativ i gadebilledet. I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til de bevarede dele af de traditionelle planløsninger, der kendetegnes ved repræsentative stuer mod gaden, smigfagsstue mod gården samt de sekundære funktioner som trapperum, køkken og kammer mod gården. Denne planløsning afspejler den herskende levevis i datiden og er således karakteristisk for det københavnske byggeri på opførelsestidspunktet. Den kulturhistoriske værdi knytter sig også til de velbevarede interiører, hvor den høje håndværksmæssige standard på trapper, vinduer, døre og panelering og stukkatur, afspejler klassicismen som det herskende stilideal på opførelsestidspunktet.

Den arkitektoniske værdi knytter sig i det ydre til den høje, bredde repræsentative bygning opført i fem etager over syv fag med et klassicistisk facadeudtryk, der karakteriseres ved den symmetriske komposition med yderfagene betonet af liséner samt nederste etage med mellemliggende, dobbelte pilastre. Hertil kommer de forskellige gesimser, taktfaste vinduespartier med profilerede vindues- og dørindfatninger, der markerer facadens åbninger og overgange mellem de enkelte bygningsdele. På gårdsiden er den arkitektoniske værdi relateret til det prunkløse udtryk, regelmæssige og tætte vinduessætning samt den enkle farvesætning, der skaber et helstøbt gårdmiljø. I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig til det store gårdvendte trapperum med den rundede form med ovenlysindtag, lejlighedernes velproportionerede stuer, smigfag og kamre, hvor de fint forarbejdede og nedtonede snedkerdetaljer forlener rummene med den borgerlige klassicismes stringente og diskrete elegance. De facadevendte store vinduespartier giver de repræsentative stuer et rigt lysindfald og bidrager til stuernes lette og generøse rumoplevelse.

Læs videre om

• Danneskjold-Laurvigs Palæ, Jernmagasinet, København
• Fredericiagade 88, København
• Sankt Ansgars Kirke, København

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen