Nikolajgade 18, København

Nikolajgade hed Skvaldergade indtil 1894 (og endnu tidligere Skvaldergården) som det ses af Geddes Kort fra 1661. Under en ombygning af en ejendom på hjørnet af Dybensgade i 1968 trådte navnet Sqvaldergade, malet på husmuren, pludseligt tydeligt frem efter mere end 70 års glemsel. De gamle navne skyldtes søfolkenes såkaldte skvalderbænke, (dette ord dækker over de sladrebænke, hvor søfolk sad og fortalte historier), der lå ved havnen. Som dengang går gaden fra Nikolaj Plads via Dybensgade og Laksegade indtil den når Holmens Kanal. Forhuset, og formodentlig også pakhusbygningen, Nikolajgade 18, blev opført i årene 1817-18 for bager N. Rentzmann. Siden opførelsen er der ikke sket væsentlige ændringer i det ydre, men den centrale portåbning var ifølge nuværende ejer blændet indefra med en tynd væg i gasbeton, som blev fjernet således, at den nyere port i den gamle indramning fungerer. I 1990'erne er tillige udført diverse moderniseringer, herunder de traditionelt udførte trapper i pakhusbygningens opgang. I 2005 udførte Varmings tegnestue en renovering af ejendommen, herunder indretningerne af lejlighederne på forhusets 2. og 3. sal.

Ejendommen er beliggende i Københavns Øster Kvarter som et led i husrækken i Nikolajgade. Ejendommen består af et grundmuret forhus på 5 fag og omfatter tre etager. Ved siden af forhuset, nordfor og sammenbygget hermed, er en grundmuret pakhusbygning på 1 fag og fire etager, der tjener som trappeopgang til forhusets lejlighed på 2. sal og den indrettede taglejlighed på 3. sal. Stueetagen og 1. sal i forhuset er indrettet til restaurant, mens der er privat beboelse på de øvrige etager i forhuset. Bag forhus og pakhusbygning er en ganske smal gård, der bagtil helt er aflukket af naboejendommens murflade. I gården er ført et nyere ventilationsrør op bag huset fra restaurantens køkken. Facaden står, over en kraftig, sortmalet sokkel, pudset og rødmalet. I stueetagens midterste fag er en nyere, men traditionelt udført og mørkegrøn fyldingsdør med nyere greb. I de 2 nordligste fag i forhuset er i stueetagen en halvcirkulær, let forsænket og dyb portniche med en nyere, men traditionelt udført tofløjet port med 12 små ruder. Portfløjene kan åbnes, således at de begge vertikalt kan klappes sammen på midten og porten holdes åben i sommerhalvåret. Over portens er et ældre, centralt placeret torammet og opsprosset vindue, hvis overkanter følger nichens bueslag. Såvel port som overvindue og træbeklædning er malet mørkegrøn. Til venstre for portnichen er i 1. sals højde en spinkel, ældre gadelygte. I pakhusets stueetage er, over tre ældre stentrin, en ældre, tofløjet fyldingsdør med ældre indfatning men nyere lås og dørgreb. I facaden er en del nyere, men traditionelt udførte, torammede og opsprossede vinduer, der på 1. og 2. sal er i lavere højde end stueetagens vinduer. Enkelte vinduer på 1. og 2. sal fremstår dog ældre, og har ældre stormkroge og anverfere. Pakhusbygningen har på 1., 2. og 3. sal traditionelt udførte, tofløjede revleluger med ældre hængsler. I disse dybe lugenicher med sålbænke er inderst isat moderne vinduer med termoruder, som kan åbnes indad. Til gårdsiden er en række nyere samt ældre et- og torammede vinduer, alle småtopsprossede. Både forhus og pakhusbygning har en kraftig, profileret og hvidmalet hovedgesims, og herover er et opskalket heltag på forhuset mens pakhuset har et opskalket, helvalmet halvtag, begge hængt med røde tegl. I forhusets tag er to rundbuede kviste, hver med nyere, men traditionelt udførte, torammede og mørkegrønne vinduer. Hertil kommer en række mindre, nyere tagvinduer i to rækker. I det indre består stueetagen af et større åbent rum, hvor husets oprindelige tømmerkonstruktion tillige med enkelte nyere, men traditionelt udførte, tømmerarbejder til at forstærke dækket til 1. sal er blotlagte og malet sorte. Centralt i rummet er en hovedstolpe med skråbånd til bjælker. Mod syd i rummet er en nyere ligeløbstrappe i træ til lokalet på 1. sal, og mod nord lagerrum. Vinduerne er til gaden forsynet med gitre. Gulvet er belagt med nyere klinker, og væggene og loftet er malet hvide. På 1. sal omfatter planen et åbent rum med synlig, sortmalet tømmerkonstruktion, med tilsvarende ældre stolper, skråbånd og bjælker samt enkelte udskiftninger og tilføjelser som i stueetagen. I den nordlige del af 1. sal er en moderne køkkenafdeling med nyere overflader lukket af med en nyere bindingsværksvæg med sort træværk og hvidmalede tavl samt en nyere dør. Gulvet består af et traditionelt udført plankegulv. Loftet er hvidmalet. I pakhusets trappeopgang er nyere halvsvingstrapper inklusive værn, opsat mellem etagerne. Trapper og reposer er belagt med linoleum, mens vægge og lofter er hvidmalede over de synlige tømmerkonstruktioner, herunder bjælker, skråbånd og på 3. sal spær. Gennem moderne pladedøre og gerichter er adgang til lejlighederne på 2. og 3. sal. Lejligheden på 2. har en nyere planløsning med en lille entré samt nyere toilet, alt med nyere dele og overflader, en stor stue med nyere køkken og i det ene hjørne moderne skillevægge i hærdet glas, der indrammer et soveafsnit. Som i etagerne nedenunder er midterst i rummet en hovedstolpe med skråbånd og synlige bjælker. Vinduerne har på indersiden nyere forsatsvinduer med enkeltglas. Der er nyere plankegulve, og væggene står pudsede og hvidmalede. Lejligheden i den indrettede tageetage på 3. sal har en lignende, moderne og åben løsning med åbent til kip, entré med toilet og en stor stue samt en stigebetjent hems over toilet- og entrésektionen. Den ældre, renoverede tømmerkonstruktion, herunder hanebånd, er synlig mellem de nyere overflader under taget og i kvistene. Gulvet er et nyere plankegulv, og vægge og tømmer er malet hvide.

Den miljømæssige værdi ved ejendommen, Nikolajgade 18, knytter sig til det sammenbyggede for- og pakhus fine samspil i husrækken med de noget højere, lidt ældre naboejendomme i det velbevarede og stemningsfulde gaderum i området nær Nikolai Kirke og kirkeplads. Forhusets velbevarede og kompakte bygningskrop samt det højere, smalle pakhus udgør, inden for rammerne af det i kvarteret udbredte klassicistiske formsprog og udtryk, et værdifuldt indslag i det generelt særdeles helstøbte og historiske Øster Kvarter, der væsentligst er resultat af velgennemtænkte, ofte underspillede og smukt varierede husrækker fra årene lige efter bybranden i 1795.

Der knytter sig primært kulturhistorisk værdi til det hele grundemurede anlæg fra 1817-18 bestående af forhuset og pakhusbygningen, der tilsammen fortæller historien om områdets oprindeligt hyppige kombination af bolig og erhverv, hvilket særligt understreges ved de ældre revleluger over tre etager i pakhuset og den kompakte bygningskrops massive fremtræden. Der knytter sig kulturhistorisk værdi til det kraftige og kompakte facadeskema, der understreger samspillet med bygningens oprindelige funktioner, og samtidig iagttages en fin og enkel omgang med det grundlæggende klassicistiske formsprog, der er meget typisk for det velbevarede Øster Kvarter genrejst efter bybranden i 1795. Herunder ses den faste vinduestakt, den profilerede hovedgesims og de opskalkede tegltage med de karakteristiske fladbuede kviste. I det indre suppleres de ydre kulturhistoriske værdier af den bevarede, delvist oprindelige og synlige tømmerkonstruktion på alle etager, der såvel i restauranten i stueetagen og 1. sal som i 2. og 3. sals lejligheder er bibeholdt og respektfuldt behandlet i de gennemgående åbne planer, således at der også indendørs gives indtryk af det ældre hus fremtræden.

Der knytter sig arkitektonisk værdi til hele det grundemurede anlæg bestående af forhus og pakhusbygning, der med sin tætte bygningskrop og den høje 1 fag brede pakhusbygning fremtræder som et harmonisk og funktionelt hele fra opførelsen. Der knytter sig arkitektonisk værdi til det kompakte facadeskema, der understreger samspillet med bygningens oprindelige funktioner, og samtidig iagttages en fin og enkel omgang med det klassicistiske formsprog, der er meget typisk for det velbevarede Øster Kvarter, genrejst efter bybranden i 1795. Herunder ses den faste vinduestakt, den profilerede hovedgesims og de opskalkede tegltage med de karakteristiske rundbuede kviste. I det indre suppleres de ydre værdier af den bevarede, delvist oprindelige og synlige tømmerkonstruktion på alle etager, der såvel i restauranten i stueetagen og på 1. sal som i 2. og 3. sals lejligheder er respektfuldt behandlet med de gennemgående åbne planløsninger, således at der også indendørs gives indtryk af det ældre hus fremtræden.

Læs videre om

• Læderstræde 5, København
• Studiestræde 5-9, København
• Wildersgade 40, København

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen