Endnu i 1948, hvor dette luftfoto er taget, var Niverød landligt præget. Bagerst mellem Karlebo Teglværk og Niverød Vandtårn løber Niverød Kongevej med vejtræer. Forrest til højre, halvt skjult af træer, ligger gården Niverødgård. I midten til højre bag det trelængede Nivaagaards Hospital ligger gården Mariehøj, der gav navn til et af de mange nye boligkvarterer, der i 1950’erne og 1960’erne begyndte at blive opført på gårdenes udstykkede marker.

.

Befolkningsudviklingen i Nivå 1925‑2017. For 1981‑98 er Nivås befolkningstal opgjort som en del af hovedstadens indbyggertal.

Danmarks Statistik.

Anlæggelsen af det første teglværk, Nivaagaard Teglværk, i 1701 forandrede den lille landsby ved Nivås udmunding. Sammen med Niverød Teglværk fra 1838 og Sølyst Teglværk fra 1856 kom teglværksproduktionen frem til 1980’erne til at kendetegne Nivå- og Niverødområdet. Nivaa Teglværk og Nivaa Havnegård blev i 1793 lagt sammen til Nivågård, der fra 1862 blev ejet af familien Hage. Familien satte sit præg på området, især Johannes Hage, som lod indrette et sygehus i Niverød samt en skole og en kirke i Nivå. Familien sørgede også for boliger til enker efter arbejdere på teglværket og avlsgården.

Ved anlæggelsen af Kystbanen i 1897 blev der etableret en station på bar mark i Nivå, ikke langt fra teglværkerne, og de tre store teglværker anlagde spor op til stationen, så teglstenene kunne blive transporteret med tog til København. Kort tid derefter opstod der syd for Nivå Station den første bebyggelse med huse til stationens arbejdere. Den senere bebyggelse øst for stationen omfattede boliger til teglværksarbejdere såvel som en tidlig forstadsudvikling.

Byudviklingen i Nivå gik langsomt, og i 1925 var der 306 indbyggere. Byen var præget af teglværkerne, og ved folketællingen i 1930 var halvdelen af indbyggerne beskæftiget ved industri. Den store befolkningsstigning kom i 1960’erne og 1970’erne. Et villaområde øst for stationen blev etableret, og Den Hageske Stiftelse, som ejede arealerne omkring stationen, udarbejdede en bebyggelsesplan med tæt-lave bebyggelser og lod opføre gårdhavehusene i Åtoften og Nivåvænge 1966‑73 med ca. 300 boliger. I 1950’erne og 1960’erne skete der også omfattende nybyggeri i Niverød, bl.a. med parcelhuskvarterer nordøst og syd for den gamle bykerne.

Karlebo Kommune gik fra at være landbokommune til bosætningskommune, og en eksplosiv befolkningsvækst medførte ca. 2.000 nye indbyggere i Niverød og lidt over 1.000 nye i Nivå i 1970’erne, hvor de to byer voksede sammen. I 1976 havde byerne tilsammen 4.276 beboere. Den store befolkningstilvækst betød udbygning af institutioner, ny boligbebyggelse, opførelse af indkøbscenter mv. Befolkningstilgangen fortsatte frem mod 2006, hvor der boede 7.932 personer i byen.

Videre læsning

Læs mere om Nivå

Læs også om

Se alle artikler om Byhistorie

Eksterne links