Nordbys bygningskultur og byens bevarede struktur rummer spor af øens tidligere hovederhverv: fiskeri, landbrug og søfart. Byudviklingen tog fart i sidste halvdel af 1800-tallet, hvor Nordby blev til en søfartsby med købstadspræg og opførelse af både skibsværfter, boliger, institutioner og erhvervsbygninger. Anlæggelsen af Esbjerg, udbyttet fra skibsfarten og den tiltagende turisme betød stor byggeaktivitet i 1890’erne. Byens struktur blev ændret, gadenettet reguleret, nye bygninger blev opført med facader mod hovedgaden, og byen blev udvidet mod vest. Da det økonomiske grundlag fra skibsfarten stagnerede i begyndelsen af 1900-tallet, stilnede også byudviklingen af i Nordby.

Den egnsprægede byggeskik var i anden halvdel af 1800-tallet længeformede huse med tage af strå, vingetegl eller skifer. Husene, som grundet velstanden var mere byprægede og bedre udstyret end tidligere, havde kviste, enten i form af arkengaf, en buet kvist, eller med gavltrekant, og nogle huse havde afvalmede gavle. Spor af husholdningslandbrug og selvforsyning ses endnu i husenes indretning med stald i den ene ende, i byens små nyttehaver samt i det fælles græsningsareal nord for byen, hvor køer blev ledt til græsning. Den maritime kultur afspejlede sig i indretningen af husene, der var inspireret af den store verden og den frisiske kultur: nederlandske vægfliser, indbyggede skabe og tætsenge samt souvenirs hjembragt fra fjerne lande.

Fra 1870’erne opførte man købstadshuse med gavlkamme i forskellige former, kaldet hollandske gavle. Inspirationen til gavlkammene kom fra det danske fastland såvel som fra Hamborg, Bremen og hollandske byer. I perioden blev der opført flere såkaldte kaptajnsvillaer på Fanø, især i Nordby. Disse store villaer havde første sal, dannebrogsvinduer, klassicistiske træk og tage med rødt tegl eller skifer. Fra slutningen af 1800-tallet veg den lokale byggeskik for tidens arkitekturstrømning, historicismen, som herefter dominerede nybyggeriet i det centrale Nordby. Efter år 1900 blev der opført huse i Bedre Byggeskik i den vestlige del af Nordby og fra 1950’erne parcelhuskvarterer og rækkehuse både vest og syd for byen.

I området mellem skole, idrætsanlæg og friluftsbibliotek skabte GHB Landskabsarkitekter A/S i 2013 et bevægelseslandskab. Dette samlingssted for kultur og idræt ligger, hvor byen møder klitlandskabet, og fyrretræer og vildgræsser er med til at danne rum i området. De bemalede asfaltflader har aktivitetsmuligheder såsom klatring, parkour, trampoliner, boldbaner, scene, balancebaner samt en kilometerlang løbesti.

Videre læsning

Læs mere om Nordby

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om By- og landskabsarkitektur