Kørerne er klar. Bilerne er klar. Stemningen er høj. Publikum er klar til Fanø Motorløb i 1923. Den lange, brede strand ved Fanø Vesterhavsbad var så fast, at den egnede sig til motorløb, og den udgjorde i årene 1919-24 banen for internationale motorløb på Fanø. En tragisk ulykke, hvor en dreng omkom i 1924, satte en stopper for motorløbene.
.

Nordby, der antagelig stammer fra senmiddelalderen, havde fiskeri som hovederhverv indtil midten af 1700-tallet. I 1685 fik beboerne på Fanø tilladelse af kongen til at sælge deres fiskeprodukter hvor som helst. I 1700-tallet udviklede det sig til en omfattende fragtfart med udveksling af mange slags varer mellem steder langs den jyske og nordtyske vestkyst. Fanøs skibsflåde blev stærkt udvidet efter 1770, hvor der blev indrettet en række værfter i Nordby og Sønderho. Mange skibe gik tabt under Englandskrigen (1807‑14), men skibsbyggeriet kom hurtigt i gang på ny. Færgesejladsen mellem Nordby og fastlandet kom i faste rammer i 1793, da ejeren af Krogården fik kongelig bevilling til at stå for denne transport. Samme år fik han også handelsbevilling som den første beboer på Fanø. Omkring 1820 var Nordby hjemsted for ca. 50 håndværkere inden for ca. 15 fag. Den største gruppe var de ca. 20 kvinder, der vævede. Desuden spandt mange kvinder hør og uld for købmænd i Ribe. Befolkningstallet i Nordby Sogn, som dengang kun bestod af bydelene Nørby og Odden, steg fra 1.100‑1.200 i slutningen af 1700-tallet til 1.363 i 1801 og 1.841 i 1850. Heraf boede ca. tre fjerdedele i Odden.

I 1860 blev der oprettet en navigationsskole med eksaminationsret i Nordby, og den fik en ny bygning 1893‑94. I slutningen af 1800-tallet fik byen også bl.a. et missionshus (1888), en mellem- og realskole (1891) og en teknisk skole (1892). Byggeriet af store sejlskibe på øen ophørte i 1896; herefter blev der kun bygget fiskekuttere i Nordby. Turismen begyndte at gøre sig gældende, især efter etableringen af Fanø Vesterhavsbad i 1891. Nordby var hjemsted for Fanø Birk (øens retskreds) indtil år 1900, hvor tingstedet blev flyttet til Esbjerg.

Ved folketællingen i 1901 var der 2.408 beboere i sognet samt 260, der var midlertidigt fraværende, fortrinsvis pga. søfart. Men i 1925 var sognets befolkning reduceret til 2.184, hvoraf Nørby og Odden tilsammen tegnede sig for 1.791. Denne udvikling afspejler, at sejlskibene blev udkonkurreret af damp- og motorskibe, som ikke krævede nær så meget mandskab, og at mange unge nu søgte ind til fastlandet for at finde arbejde.

Nordby oplevede en moderat vækst efter 1930, og i 1970 havde byen 2.081 indbyggere. Trods de ændrede vilkår for søfarten fortsatte transportsektoren med at være byens vigtigste erhvervsgren, og i 1970 arbejdede 200 af de 809 erhvervsaktive personer i denne sektor. Fremstillingsvirksomhed, administration og liberale erhverv, handel og omsætning samt bygge- og anlægsarbejde beskæftigede hhv. 156, 148, 109 og 90, og 29 arbejdede med landbrug eller fiskeri.

Befolkningsvæksten fortsatte efter 1970, og i 2006 havde byen 2.543 indbyggere. Nordby ekspanderede mod vest og syd, hvorved den voksede sammen med landsbyen Nørby. Efter sammenlægningen af Nordby og Sønderho Sognekommuner i forbindelse med Kommunalreformen i 1970 blev Nordby administrativt center for Fanø Kommune. Søfartsuddannelserne i Nordby ophørte i 2004, men turismesektoren var i stærk vækst. Den korte afstand til Esbjerg, en by med et stort antal arbejdspladser, skabte grundlag for megen pendleraktivitet.

Videre læsning

Læs mere om Nordby

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Byhistorie