Sangstrup Klint af . Begrænset anvendelse

Norddjurs Kommunes landskaber

Kort over de overfladenære jordarter i Norddjurs Kommune. Store dele af kommunen er dækket af aflejringer fra sidste istid: moræne, som blev afsat under de store gletsjere, samt sand og grus, som blev afsat af det resulterende smeltevand. Langs Randers og Grund Fjorde, Kattegatkysten og ind i Kolindsund findes lavtliggende områder med aflejringer fra Littorinahavet og nutidens hav.

.
Det flade landskab i den tørlagte erosionsdal Kolindsund er dannet af både ferskvand og havvand. Således findes der ferskvandsaflejringer fra den tidligere sø i midten af dalen, mens der ud mod de stejle dalskråninger findes aflejringer fra både Littorinahavet og nutidens hav.
.

Gjerrild Klint består af lag fra de to seneste istider, Saale og Weichsel. I klinten ses en dyb solbeskinnet rende, hvor Ræbæk løber ud i Kattegat. Klinten er et vigtigt knudepunkt for trækkende fugle, og om foråret kan bl.a. ses rovfugle, kragefugle og finker trække over Kattegat.

.

Sangstrup Klint.

.

Den nordlige del af Djursland er hovedsagelig et istidslandskab, som blev formet af Nordøstisen. Dertil kommer den gamle fjord Kolindsund, som udviklede sig til en sø og efterfølgende blev drænet for at skabe ny landbrugsjord.

Ved Grenaa og i det nordøstlige hjørne af Djursland træder kalk frem på overfladen, hvilket bl.a. kan ses i Sangstrup Klint. Derimod får man i Gjerrild Klint lidt længere mod nordvest et godt indblik i de istidsaflejringer, som dominerer Norddjurs Kommune. De yngste aflejringer fra sidste istid kan ses i grusgrave omkring Balle og Glatved.

Længst mod nordvest ligger Hevring Hede, som tidligere var udløb for Gudenåen. Under havstigningen i Atlantisk tid blev området oversvømmet, men blev pga. landhævningen siden blotlagt som et hedeområde. Ud mod Kattegat afgrænses området af et strandvoldskompleks.

Geologisk tidslinje for Norddjurs Kommune

.

Landskabets dannelse

Landskabet i Norddjurs Kommune består grundlæggende af højtliggende istidslandskaber fra sidste istid omgivet af lavereliggende flader af havaflejringer. I området nord for Grenaa findes der ældre bjergarter som bryozokalk fra Danien. Den højtliggende kalk skyldes en forkastning, der ligger under det nordøstlige hjørne af Djursland, og som strækker sig sydøst-nordvest gennem Kattegat. Forekomsten af bryozokalk i området omkring Fornæs, Sangstrup og Karlby har sat sit tydelige præg på landsbykirkerne, som i høj grad er opført i de grålighvide sten.

Istidslandskabet

Det højtliggende istidslandskab blev skabt af Nordøstisen, da den for mellem 23.000 og 20.000 år siden bevægede sig ned over Kattegat. Foran isen aflejrede smeltevandet tykke lag af sand og grus, så der opstod en hedeslette. Jo tættere isen kom på Djursland, des mere grovkornede blev sedimenterne på hedesletten. Netop derfor kan man flere steder i Norddjurs Kommune finde store mængder af grus og blokke i landskabet. I grusgravene ved Glesborg er der blotlagt profiler igennem den ca. 20 m tykke smeltevandsserie.

Isen fortsatte hen over Djursland, og smeltevand blev ved med at løbe ud foran isranden, så hedesletten gradvis voksede vestover. Nordøstisen fortsatte sin fremmarch hen over den nydannede hedeslette, indtil den nåede hovedstilstandslinjen i det centrale Jylland. Mens isen dækkede Norddjurs, blev der afsat bundmoræne på toppen af smeltevandsaflejringerne.

I den østlige del af Norddjurs Kommune findes et ca. 50 km2 stort istidslandskab, som kaldes Allelev drumlinfelt. En »drumlin« er en langstrakt bakke, som dannes under isen ved smeltevandserosion og forskydningsspænding. Drumlinbakkerne er 200‑500 m brede, op mod et par kilometer lange og op til 20 m høje.

Ved Glatved findes en stor grusgrav, og ved Balle ligger et hedeslettesystem. Begge blev dannet for 18.000 år siden af Det Ungbaltiske Isfremstød. Hedesletten blev dannet af erosion og aflejringer fra det smeltevand, der løb ud fra isranden, som strakte sig ud i Kattegat fra Glatved. På det tidspunkt var det nordlige Kattegat nærmest et sørigt lavlandsområde. Ud for Glatved bestod jordbunden af kalk fra Danien. Når isen bevægede sig mod vest, flyttede den så meget danienkalk ind på hedesletten, at man tidligere kunne anvende det til kalkbrænding. Et af restprodukterne ved kalkbrænding er flint. Det er derfor ikke usædvanligt at finde store mængder af knust flint på markerne i området omkring Hoed og Balle.

Foran isranden lå en op mod 20 m dyb sø. Efterhånden som søen blev fyldt op af sand og grus, fortsatte vandafstrømningen ud over smeltevandssletten Tirstrup Hedeslette og gennem smeltevandsdalen langs Hoed Å.

Landhævning og havstigning

Da istidens store gletsjere var smeltet bort, begyndte landet at hæve sig. Regnvand og smeltevand fra dødis drænede ud gennem Kolindsund, hvorved der blev dannet en bred, indskåren erosionsdal. I dag er dalen flere steder mere end 35 m dyb, og mange steder findes der tørv i dalbunden. Tørven fortæller, at dalen blev eroderet ud i fastlandstiden for ca. 10.000 år siden. Dalen blev oversvømmet, da havet begyndte at stige i Atlantisk tid for ca. 9.000 år siden. Derved opstod fjorden Kolindsund. På dette tidspunkt var tidevandet gennem fjorden betydeligt, og omkring strømstederne opstod der ofte østersbanker. Østersskallerne kan genfindes i stort antal i køkkenmøddingerne fra de stenalderfolk, som bosatte sig langs Kolindsund.

Ved Ørsted i den nordvestligste del af kommunen ligger en moræneø, som i Atlantisk tid var omgivet af hav på alle sider: Randers Fjord mod vest, Grund Fjord mod syd og en fjord, der løb fra Grund Fjord og ud til Kattegat, mod sydøst og nordøst. Kolindsund og Hevring Hede, der i dag ligger øst for moræneøen, blev senere omdannet til ferskvandsområder og moseenge; dels pga. den stadige landhævning, dels fordi områderne blev opdæmmet af strandvolde. For Kolindsunds vedkommende betød det, at fjorden blev til en sø, hvis eneste forbindelse til Kattegat var gennem Grenaaen.

Med tiden blev strandvoldene dækket af flyvesand, så der opstod klitter. Det er derfor, området syd for Grenaaen i dag fremstår som en attraktiv badestrand. En lignende udvikling kan ses ved nordkysten, hvor strandvoldskomplekserne fra Lystrup Strand breder sig ud foran Hevring Ås udmunding i Kattegat. At landhævningen også har spillet en vigtig rolle her, kan bl.a. ses af den gamle, hævede havbund, der i dag udgør strandengene rundt om moræneøen ved Ørsted.

Videre læsning

Læs mere om natur og landskab i Norddjurs Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Landskaber