Kort over de overfladenære jordarter i Nordfyns Kommune. Store dele af kommunen dækkes af moræneaflejringer fra sidste istid, Weichsel. Dertil kommer en del extramarginale aflejringer, som er smeltevandsaflejringer, der ikke blev overskredet af isen under sidste istid. Langs kysten findes store områder med havaflejringer, hvilket bl.a. skyldes en række store landindvindinger. Derudover har havaflejringerne bidraget til at forbinde flere tidligere øer med fastlandet. I ådalene er der ferskvandsaflejringer, som er afsat i tiden efter sidste istid.
.

Geologisk tidslinje over Nordfyns Kommune.

.

De ældste lag i kommunen består af brunt og grønt ler fra Paleocæn. Leret er blottet i klinterne på Æbelø, mens det i den nordlige del af kommunen ligger i en dybde på blot 30 m, overlejret af fedt ler samt ler med vulkansk aske fra Tidlig Eocæn, der igen er dækket af lag fra istiden. I resten af kommunen ligger leret i 60‑80 m’s dybde under tykke istidslag.

Aflejringerne fra istiden består overvejende af 10‑15 m tykke lag af moræneler. Sydvest og nordøst for Bogense er der dog også aflejret smeltevandssand og -grus. I klinterne på Æbelø er der ud over det paleocæne ler også fundet lag af smeltevandssand og moræneler fra tre forskellige isfremstød i næstsidste istid, Saale, samt smeltevandssand og moræneler fra sidste istid, Weichsel. Smeltevandssand og -grus kendes også fra Grindløse Ås, der blev dannet af Den Ungbaltiske Is i sidste istid.

Langs kysten fra Bogense til nord for Otterup ved Odense Fjord finder man aflejringer fra Littorinahavet (Stenalderhavet), mens der i moserne og langs vandløbene er afsat ferskvandsaflejringer. Der indvindes grundvand fra lagene af smeltevandssand og -grus.

Videre læsning

Læs mere om natur og landskab i Nordfyns Kommune

Læs også om

Se alle artikler om Geologi