Nordhavn er et bykvarter på Østerbro i København. Nordhavn er betegnelsen for området øst for Kystbanens banedæmning. Hertil hører også Kalkbrænderihavnen langs Utzonbygningerne og den store lystbådehavn Svanemøllehavnen. Over denne hæver sig Svanemølleværket, som skal levere kraft og varme indtil 2023 og derefter formentlig huse Teknisk Museum. Nordhavnsområdet er i 2020’erne Københavns Kommunes største byudviklingsområde. Området huser bl.a. arealkrævende distributions- og engrosvirksomheder, en containerhavn samt en ny krydstogtsterminal. De sydvestlige dele af arealet er præget af nybyggede boliger fra 2010’erne samt store domiciler for virksomheder og organisationer.
Opfyldningsprocessen i Nordhavnen, som har stået på siden 1800-tallet, blev begunstiget af den ringe vanddybde og tog et opsving fra 1960’erne. Siden er Nordhavnshalvøen vokset med 2 km i længden og halvanden i bredden, og den har været tumleplads for både bulldozere og byplanlægning. Den sydvestlige del af det vældige areal fremstår som en kaotisk blanding af byggepladser, containerstabler, småvirksomheder i elegante eller interimistiske domiciler, kæmpehaller, parkerede sættevogne og intens lastbiltrafik.
Nordhavn fastholdt sin oprindelige havnefunktion længere end Sydhavnen pga. den direkte adgang til Øresund og uden gene for havneløbets broer. I 1991 udskrev staten og Københavns Kommune en konkurrence om havnens udvidelse ud i Øresund for at give dybtgående skibe, herunder krydstogtskibe, bedre liggeplads ved kajerne samt udbygning af vejanlæg, metro og placering af boliger og erhverv. Forinden var opført bygninger til UNICEFs lager i 1982 og Paustians Bolighus i 1987. Senere blev Amerika Plads ved Søndre Frihavn bebygget med boligejendommen Nordlyset fra 2006 og den 16 etager høje kontorbygning Kobbertårnet fra 2004. Den tidligere Frihavn var et af de første steder, der undergik en markant transformation. Det hollandske arkitektfirma West 8 med Adriaan Geuze udarbejdede helhedsplanen for området, hvor intentionen var at skabe et tæt bymiljø med bygninger i forskellig form og højde. De mest fremtrædende bygninger er Kobbertårnet og Fyrtårnet fra 2007.
Mod nordøst langs Kronløbet er vanddybden over 10 m, og her er anlagt tre cruiseterminaler. Den seneste opfyldning på 100 ha ventes afsluttet i 2021, og dette areal ligger øde hen, indtil containerterminalen skal vige for boligbyggeri og lægges herud. Men her er rummeligt, og der kan reserveres grønne områder, selv om planlæggerne regner med, at det nye Nordhavn i 2050 vil have 40.000 indbyggere og lige så mange arbejdspladser. I 2020 har 2150 Nordhavn 2.400 indbyggere, så udviklingen er kun lige begyndt. Den trafikale adgang til den store halvø vil blive belastet, og en vejtunnel hertil under Svanemøllehavnen i forlængelse af Nordhavnsvej er projekteret.
Udbygningen af Nordhavnsområdet med de store opfyldte arealer blev påbegyndt i årene 1885‑90 med anlæggelsen af Nordbassinet og Redhavnen. I den sydlige del af Nordhavn etableredes i 1894 Frihavnen med omfattende opfyldninger, kajanlæg samt pakhuse og i tilslutning hertil Langelinie med hævet promenade. Der havde været mange forarbejder til en frihavn; et projekt udarbejdet af bl.a. arkitekten Vilhelm Dahlerup og havnebygmester H.C.V. Møller blev afgørende for udformningen af Frihavnen. Strandpromenaden, hvor den oprindelige kystlinje lå, blev nedlagt, og som erstatning blev Langeliniepromenaden anlagt. Der blev anlagt moler, jernbanespor og veje, og bebyggelsen kom til at bestå af pakhuse og administrationsbygninger. Frihavnen blev Østerbros største industriområde; her anlagdes bl.a. Dansk Rekylriffel Syndikat A/S i år 1900 og Nordisk Fjerfabrik i 1901. Kvarteret omkring Dampfærgevej med Oslofærgens terminal rummer nogle af den tids restaurerede bygninger, fx Silopakhus B, nu hovedsæde for Danske Regioner, foruden meget nybyggeri, fx Kobbertårnet og FN-Byen på Marmormolen.
Århusgade udmunder på næste halvø med tæt bebyggelse af varierende højde. Her udnytter Portland Towers og Frihavnstårnet både runde og kantede siloer, og herfra fører en metrolinje ud til Orientkaj, også med renoveret og nyt byggeri på gammel opfyldning. Ved Levantkaj langs samme bassin ligger Københavns containerterminal i tilslutning til Frihavnen. Endnu nordligere lå Skudehavnen, som i 1996 med en omgivende selvgroet skurby blev flyttet til den nye Fiskerihavnen. I kvarteret omkring Århusgade indeholder den gamle Frihavn i dag således en blanding af ombyggede industribygninger og nyopførte boligkomplekser. Den nok mest spektakulære ombygning er den tidligere kornsilo, der nu hedder The Silo, med boliger og restaurant på toppen.
Kystbanen mod Helsingør løber på dæmningen langs Nordhavn. Den følges af S-togslinjerne mod Klampenborg og Hillerød, mens S-togslinjen mod Farum følger Frihavnsbanens spor mod vest efter Svanemøllen. To af Østerbros fem metrostationer betjener fra 2020 Nordhavn. Metrolinjen M4 blev besluttet i 2012-14 og åbnede i 2020 mellem København H og Orientkaj i Nordhavn som foreløbig sidste station. Linjen er under forlængelse med fem nye stationer til Sydhavn med forventet åbning i 2024. Blandt udbygningsplanerne er en forlængelse af M4 med endnu fire stationer i Nordhavn og på længere sigt under havnen til Refshaleøen og det påtænkte nyanlagte bolig- og erhvervsområde Lynetteholmen. Kommunen planlægger bygning af en østlig motorvejstunnel under Københavns Havn mellem Nordhavn og Amagermotorvejen forbundet med Refshaleøen og den mulige Lynetteholmen (forventet ibrugtagning i 2027).
Kommuneplan 2019 rummer flere udviklingsfaser for området, hvoraf de første fra begyndelsen af 2020’erne er i fuld gang på bl.a. Trælastholmen, Sundmolen og Levantkaj Vest. De østligste arealer kan først udbygges senere i takt med udbygningen af den trafikale infrastruktur. Det samlede Nordhavnsområde bygger på en helhedsplan af arkitektfirmaerne Cobe, SLETH A/S, Polyform (nu Sangberg Architects ApS) og ingeniørfirmaet Rambøll. Vandet er det bærende element i den nye bydel, der opføres på holme opdelt af kanaler. Den indre del af Nordhavn forventes at være fuldt udbygget omkring 2025. Kommunen har skønnet, at Nordhavn, når området er fuldt udbygget, vil rumme omkring 40.000 indbyggere og 40.000 arbejdspladser. En del af det oprindelige byggeri bibeholdes og ændres til domiciler for forskellige private servicevirksomheder.
Den stadige byudvikling af København har sat fokus på behovet for naturområder; bl.a. i Nordhavn, hvor der er luftet talrige ønsker om, hvad områderne, der ikke er udlagt til erhverv og boliger, skal bruges til. Ønskerne omfatter fx en bypark samt en badestrand som den, der blev anlagt ved Svanemøllebugten i 2010.
I forbindelse med By & Havns udvikling af Nordhavn er ti grønne foreninger gået sammen i netværket Nordhavns Naturvenner med ønsket om at omdanne 90 ha af den yderste del af Nordhavn til en stor naturpark, der bl.a. skal omfatte et stisystem, en badestrand og et fuglereservat.
Ved Svanemøllehavnen er mange af byens blå foreninger, fx Danske Studenters Roklub af 1917, Roklubben Kvik af 1866 og Sejlklubben Frem. I området er der endnu ikke de store idrætsfaciliteter, men en del foreninger, der orienterer sig imod vandet, fx Kajakklubben Nordhavn 2150 af 2016 og Nordhavn Vinterbadeklub.
Fra 2015 kom Nordhavn med i Kulturhavnsfestival i august. Det er planen, at Tunnelfabrikken, der var rammen om bygningen af elementer til Øresundsforbindelsen, skal anvendes som et nyt kulturelt centrum i Nordhavn.
I Nordhavn er Nordhavn Avis opstået i 2019 med udgivelse hver 14. dag. Udgiveren er Bydelsaviserne, som også udgiver Ørestad Avis.
Der er planer om at opføre en ny kirke i Nordhavn til kvarterets nye indbyggere.
