Nordstjernen, Fredericia

Flere kilder omtaler "Nordstjernen" som byens ældste ejendom. Det præcise år for bygningens opførelse kendes ikke. Ejerlisten kan dog spores tilbage til slutningen af 1600-tallet. Hvis Nordstjernen var opført før 1657, lå bygningen under Svenskekrigene meget nær det sted, hvor kampen om fæstningen var hårdest. I de to fag nærmest porten har der i en periode været store butiksruder, og omkring år 1900 stod forhuset hvidkalket over stok og sten. Fra 1979-1984 gennemgik forhuset en større restaurering og i den forbindelse blev det tilstødende hus mod Prinsensgade taget ned og genopført. I forbindelse med restaureringen blev de store butiksruder fjernet, nyere traditionelle vinduer blev sat i, taget blev fornyet og gårdsidens tidligere enfløjede revledør blev erstattet af den nuværende tofløjede revledør.

Kongensgade 25, Nordstjernen, ligger i den ældre del af Fredericia by inden for voldene. Bygningen ligger over et hjørne og facaderne indgår som en del af husrækken i både Kongensgade og Prinsensgade, og mod Prinsensgade er det fredede forhus bygget sammen med et sidehus, og de to bygningers tag er sammenbygget. Gårdsiderne indrammer en intakt pigstensbelagt gårdsplads og mod Kongensgade findes et gennemgående portrum. Forhuset er opført i én etage af rødmalet bindingsværk med gennemstukne bjælkeender og gulkalkede tavl over en sorttjæret kampestenssokkel. Bygningen afsluttes af et heltag hængt med røde vingetegl. I tagfladerne findes små runde støbejernsvinduer og i tagryggen ses en hvidtet skorstenspibe med sokkel og gesims. Portrummet lukkes mod gaden af en høj, tofløjet revleport med gående dør og ældre beslåning. I facaden er en ældre, tofløjet fyldingsdør med kraftig indfatning omkring og granittrappe foran, mens der i gårdsiden er en tofløjet revledør med ældre lås og båndhængsler. Bygningen har nyere, torammede vinduer med koblede rammer og traditionelle udførte sprosser. Vinduerne er hængslet på rundbuede lodposter. Både døre, port og vinduer er rødmalede.I det indre findes en ældre grundplan med en midtskillevæg og en mindre forstue ved begge yderdøre. Mod gaden ligger stuerne, mens der mod gården er et kammer og et køkken i forbindelse med et åbent ildsted. Fra køkkenet er der gennemgang i den tidligere ydermur til det tilstødende hus mod Prinsensgade, hvor boligens køkken fortsætter. I den store stue findes en lem i gulvet ned til et kælderrum med kampestensmure, pigstensgulv og teglstensstrappe. I store træk er der en traditionel materialeholdning med nyere gulve af brædder eller klinker, midtskillevæggen er muret og pudset, mens ydervæggene er bræddebeklædt, og alle lofter er af brædder mellem et synligt bjælkelag båret af indvendige kopbånd. Overalt er ældre døre med bevarede gerichter, hængsler og greb, og i stuen er en bilæggerovn fra 1711. Den østlige væg ind til det tilstødende hus står i synligt bindingsværk, med samme farveholdning som facaderne. I det tilstødende hus er en nyere trappe op til tagetagen, der i denne del er udnyttet og herfra er adgang til den ikke udnyttede tagetage over det fredede forhus. I tagetagen ses den store skorsten, mange nyere spær og et nyere undertag af brædder.

Den miljømæssige værdi for Kongensgade 25 knytter sig til den unikke placering inden for voldene, hvor bygningen indgår i Fredericias velbevarede bystruktur med et stringent, vinkelret gridsystem af gader, der ligger nord-syd og øst-vest. Byen er anlagt som en helhedsplan efter europæisk standard i 1600-tallet, og er et enestående eksempel i Danmark på en fæstningsby. Den miljømæssige værdi relaterer sig endvidere til det lukkede og private gårdrum, hvis autenticitet højnes af pigstensbelægningen og de omkringliggende bygningers ensartede bindingsværks-konstruktion og ens farveholdning.

Den kulturhistoriske værdi for Nordstjernen knytter sig i det ydre til bygningsvolumenets placering omkring et hjørne, der ved sin rette vinkel er med til at understrege Fredericias byplan. Hertil kommer den traditionelle placering af et gennemgående portrum, der er forbindelsesled mellem gaden og gårdrummet. Inde i portrummet ses i bindingsværket, at der tidligere har været en døråbning herfra og ind til et tidligere kammer i forhuset. Dette er et vidnesbyrd om, at Fredericia var garnisonsby helt fra 1679. Den gang var der ikke nogen kaserne i byen kun et par halvfærdige barakker. Christian den V gav byens borgere råderet over barakkerne, men til gengæld blev de pålagt at huse soldaterne. De såkaldte soldaterkamre var i brug helt op frem til 1930'erne, hvor den første kaserne i byen blev bygget. Hertil kommer bygningens opførelse i bindingsværk, der vidner om, hvordan Fredericias bykerne så ud i 1600-tallet. Det kraftige egebindingsværk er samtidig egnskarakteristisk på grund af de tætsiddende stolper, dokker, løsholter og skråstivere. Det rige bindingsværk i Østjylland er også kendetegnet ved at være opstreget. Det bevarede bjælkelag og de gennemstukne bjælkeender i facaden er tillige et almindelig konstruktionsprincip for perioden, ligesom de småtopsprossede vinduer og de ubrudte tagflader med bredt udhæng, uden tagrender og skorstenspibe i tagryggen. I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til den traditionelle grundplan med midtskillevæggen samt stuerne placeret mod gaden, der sammen med de bevarede bygningsdetaljer vidner om bygningens alder. Hertil kommer det store åbne ildsted, der påviser køkkenets oprindelige placering samt det uudnyttede tagrum og den lille kampestenskælder, der vidner om de oprindelige opbevaringsmuligheder.

Den arkitektoniske værdi relaterer sig til det velproportionerede bygningsvolumen, der afsluttes præcist og enkelt af de næsten ubrudte tagflader og den store, markante skorstenspibe. Det store tag fremhæver tillige hjørnet, og udhænget tildeler en lethed og elegance til det samlede arkitektoniske udtryk. Dermed har det stor betydning, at der ikke er tagrender på bygningen. Ydermere relaterer den arkitektoniske værdi sig til den enkle materiale- og farveholdning, hvor det røde bindingsværk står i skarp kontrast til de gulkalkede tavl. Bindingsværkets kraftige stolper, tætsiddende dokker og skråstivere under vinduerne samt dokkefrisen over vinduerne giver en regelmæssig takt i facaden. Endelig styrkes udtrykket af de ensartede, småtopsprossede vinduer og den brede hoveddør, hvis fyldinger og kannelerede indfatning harmonerer med den ældre granittrappe.

Læs videre om

• Hans de Hofmans Gård, Fredericia
• Herslev Præstegård
• Thiellesens Hus, Fredericia

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen