En flok sangsvaner flyver lavt over de frosne, snedækkede marker ved Kysing. Da man afvandede den sydøstlige del af Kysing Fjord, var det for at skabe ny landbrugsjord, men siden har det inddæmmede område også spillet en vigtig rolle for fuglelivet. I efterårs- og vintermånederne tjener den opdyrkede, gamle fjordbund således som en kærkommen rasteplads for flere hundrede gæs, sangsvaner, pibesvaner, viber og hjejler.
.
Vinden giver krusninger på Norsminde Fjord på en diset højsommerdag, hvor en terne hviler på en bundgarnspæl, og bådene vugger stille på bølgerne. I dag har Norsminde Fjord mest karakter af et meget lavvandet nor. Gennemsnitsdybden ligger på bare 60 cm, og kun ved slusen og i den korte rende, som løber ind i fjorden, nås dybder på knap 2 m. Norsminde Fjord er ret næringsbelastet. Tidligere kom de fleste næringsstoffer fra byspildevand, men i dag er det især landbruget, som bidrager til belastningen af fjorden.
.

Den lavvandede Norsminde Fjord blev til i 1800-tallet som konsekvens af et landvindingsprojekt. I efterårs- og vintermånederne er de tusindvis af rastende fugle et spektakulært syn, og en del af fjorden og af dens strandenge er fredede. Det er også nær denne fjord, at de ældste spor efter mennesker i kommunen findes i form af en mere end 8.000 år gammel boplads udgravet ved Rude.

Den ca. 185 ha store fjord ligger på grænsen til Aarhus Kommune i nordøst. Fjorden udgør resten af den omkring dobbelt så store Kysing Fjord, hvis østlige del blev inddæmmet og afvandet som Frederiksdal Inddæmning i midten af 1800-tallet. Det vigtigste tilløb er Rævså, som løber til fjorden i sydvest, mens der er forbindelse til Kattegat gennem det smalle udløb ved Norsminde. På tværs af udløbet blev der 1962‑64 bygget en vejdæmning med tre sluseporte, der kan skoddes til, så jorderne omkring fjorden ikke oversvømmes ved højvande.

Fjordbunden er blød og består overvejende af sand og silt. Makroalgerne domineres derfor af arter som søsalat, rørhinde, vandhår og alm. børstetråd, der kan vokse uden at være fastvokset til sten eller andet substrat. Derudover præges undervandsvegetationen af langstilket havgræs, som dækker store dele af fjordbunden. Ålegræs mangler derimod næsten helt, hvilket formentlig skyldes, at vandet i perioder bliver for ferskt.

Den lavvandede fjord huser kun få ynglefugle, men er til gengæld et vigtigt raste- og fourageringsområde for vadefugle, lappedykkere, andefugle og vandhøns, der om efteråret og vinteren kan optræde på fjorden i tusindvis. Blishønen er særlig talrig, men også knopsvane, hvinand, stor skallesluger, toppet skallesluger, gravand, taffeland, troldand, pibeand og gråand samt toppet og lille lappedykker er almindelige gæster. På de omkringliggende marker raster desuden sangsvane, pibesvane og forskellige gæs samt vibe og hjejle.

Norsminde Fjord og de tilgrænsende strandengsarealer er udpeget som fuglebeskyttelsesområde og vildtreservat. Derudover blev ca. 50 ha strandeng og afvandet fjordbund på fjordens nordøstside fredet i 1970.

Afvanding af Kysing Fjord

Kysing Fjord var en ca. 355 ha stor fjord, som blev delvis inddæmmet og afvandet i 1800-tallet. I dag kan resterne af fjorden genfindes som den vandfyldte Norsminde Fjord og den afvandede Frederiksdal Inddæmning, som dog ofte blot kaldes Kysing Fjord.

De første tanker om inddæmningsarbejdet blev fremsat i 1821 af præsten i Saksild og Nølev Sogne, Ole Frederik

Bruun. Angivelig ansøgte pastor Bruun Frederik 6. om støtte til et projekt i 1828, og i 1832 blev der ydet en kongelig bevilling til et inddæmningsprojekt ved Kysing Fjord, som der skulle være kommet 100 tønder land ud af. Inddæmningen blev fuldendt af ejeren af Moesgård, Frederik Dahl, i 1845. I årene 1953‑57 gjorde Hedeselskabet og lokale gårdejere ihærdige forsøg på også at få tørlagt Norsminde Fjord, men projektet blev aldrig gennemført.

For bl.a. at forbedre vandmiljøet i Norsminde Fjord har der længe været lokal interesse for at genskabe Kysing

Fjord, og i 2018 modtog Odder Kommune en bevilling på 660.000 kr. til at undersøge de økonomiske og miljømæssige

konsekvenser ved en eventuel genskabelse.

Videre læsning

Læs mere om Kyster i Odder Kommune

Læs også om

Se alle artikler om Kyster