Novo Gruppens centrale selskaber, medicinalproducenten Novo Nordisk, enzymproducenten Novozymes og itservicevirksomheden NNIT, har både hovedsæder og produktion i Gladsaxe Kommune. Tilsammen beskæftiger de her næsten 10.000 medarbejdere, hvilket svarer til en fjerdedel af kommunens private beskæftigelse.
Virksomhedernes hovedaktionær er Novo Holdings, et datterselskab ejet 100 % af Novo Nordisk Fonden. Novo Holdings havde i 2017 en egenkapital på 86 mia. kr. og varetager alle de erhvervsdrivende aktiviteter.
Novo Holdings har en aktiv rolle som investor i life science-virksomheder, herunder biotekselskaber, og har interesser i mange virksomheder uden for de kendte Novo-selskaber. Eksempelvis ejer Novo Holdings en fjerdedel af fødevareingrediensvirksomheden Chr. Hansen og har siden etableringen i 1999 investeret i over 300 virksomheder, hvoraf mange siden er solgt igen. Hertil kommer investeringer i nystartede virksomheder.
Efter danske forhold er der tale om meget store tal, når det handler om Novo-selskaberne. Tilsammen udgør de en af Danmarks allerstørste virksomhedsgrupper med langt over 50.000 ansatte på verdensplan og en samlet omsætning i 2017 på næsten 130 mia. kr.
Novo Nordisk Fonden gav i perioden 2010‑17 bevillinger på i alt 16,2 mia. kr. En del er forsknings- og innovationsbevillinger på udvalgte områder, der uddeles efter vurderinger i en række faglige komiteer. Andre bevillinger er samlede strategiske satsninger som fx oprettelsen af et Steno Diabetes Center i hver af landets fem regioner, med centeret i København ved Herlev Hospital som det første.
Grundstenen til Danmarks største industrivirksomhed blev lagt for mere end 90 år siden. Med to års mellemrum etableredes to virksomheder, der begge ville fremstille medicin til diabetikere. Den første virksomhed – Nordisk Insulinlaboratorium – blev grundlagt i 1923 af den danske professor og modtager af Nobelprisen i fysiologi August Krogh i partnerskab med lægen H.C. Hagedorn og med central medvirken fra lægen Marie Krogh, der var gift med August. De ansatte to nøglemedarbejdere, smed og maskinist med et særligt opfindertalent Harald Pedersen og hans bror, farmaceut Thorvald Pedersen. Det holdt dog ikke længe; Thorvald Pedersen kom ikke godt ud af det med H.C. Hagedorn, og begge brødre sagde deres stillinger op.
Harald og Thorvald Pedersen besluttede at forsøge selv at fremstille insulin. Det lykkedes i 1924 at fremstille et holdbart, flydende insulinprodukt, som de kaldte Insulin Novo. Samtidig konstruerede Harald Pedersen en speciel injektionssprøjte, som sikrede patienterne mere bekvemme og korrekt afmålte insulinindsprøjtninger. De tilbød deres gamle arbejdsplads et samarbejde, som Nordisk Insulinlaboratorium afviste, og i stedet grundlagde de to brødre i 1925 deres egen virksomhed, som de døbte Novo Terapeutisk Laboratorium.
I de følgende mange år konkurrerede de to virksomheder intenst med hinanden, og selskaberne udviklede sig til at blive to af de bedste på deres område. Allerede fra begyndelsen var Nordisk Insulinlaboratorium ejet af en fond, der ud over at drive virksomheden skulle bruge sit overskud til at støtte forskning. Først i 1951 blev ejerskabet i Novo Terapeutisk Laboratorium overdraget til en fond, der i første omgang havde til formål at understøtte virksomhedens udvikling.
De to virksomheder var efter danske forhold store, men i international sammenhæng var de et par mindre medicinalfabrikker. Nye generationer i ejerfondene lagde gammelt nag til side, og for at skabe basis for en international vækst besluttede de sig i 1989 for at fusionere fonde og virksomheder til hhv. Novo Nordisk Fonden og Novo Nordisk A/S. Virksomheden voksede kraftigt, og Novo Nordisk er i dag en af verdens førende producenter af insulin. Samtidig udspringer de to andre Novo-selskaber, Novozymes og NNIT, af Novo Nordisk.
