Ny Adelgade 9, København

Ny Adelgade blev anlagt i 1670, men var i en periode i 1700-tallets begyndelse kendt som Lille Grønnegade. Herefter fik gaden sit oprindelige navn tilbage. På facaden til Ny Adelgade 10 ses en mindeplade, der beretter om teatret Den Danske Skueplads, som her blev indviet i 1722 med Molieres Gnieren. Stedet blev dog mest kendt som ramme om opførelser af Ludvig Holbergs komedier. Hjørnehuset Ny Adelgade 9 blev opført 1802-03 for Jean Wendel.

Ejendommen er en hjørneejendom med facade mod Ny Adelgade og Grønnegade i det indre København. Hjørnehuset er grundmuret med syv fag mod Ny Adelgade, et skråt smigfag på hjørnet og tre fag mod Grønnegade. Det er i fire etager med kælder og har en udnyttet tagetage. Hjørnehuset bærer et opskalket tag hængt med røde tegl, og i tagfladen mod Ny Adelgade er tre fladbuede kviste og mod Grønnegade to heltagskviste. I rygningen er der en lille skorstenspibe samt en stor skorsten i tagfladen mod gården nærmest rygningen. Facaden er pudset og malet i en hvidlig kulør over en pudset og gråmalet sokkel. Over stueetagen er en profileret kordongesims, der i smigfaget er brudt af et konsolbåret skur. Over første sals vinduer til begge gader er der en frise med à la grecque-bort med rosetter over tre fag. Øverst er en profileret hovedgesims med sparrehoveder. Mod Ny Adelgade er en kældernedgang med traditionelt udførte, tofløjede og sorte skrålemme. Der er indgang til husets opgang via tre nyere trin. Døren er en traditionelt udført og mørkegrøn tofyldingsdør med et tredelt overvindue. I hjørnets smigfag er der opgang til stueetagen via fem ydre trin med støbejernsgelændere. Døren er en traditionelt udført butiksdør med et glasparti. Dørnichen er indfattet med paneler, og både dør og indfatning er sorte. I Grønnegade er der nedgang til kælderen via fire trin med et ældre støbejernsgelænder. Døren er en traditionelt udført, tofløjet og mørkegrøn butiksdør med fyldinger nederst og glas øverst. I kælderen er der i de to østligste fag ældre, torammede, opsprossede og sortmalede vinduer, mens der i de øvrige fag er nyere, ét-rudede og sortmalede vinduer. I stueetagen er traditionelt udførte, opsprossede butiksvinduer i jern, antageligt fra 1970erne. På beboelsesetagerne er ældre, heraf en del oprindelige, og traditionelt udførte, hvidmalede vinduer. På første og anden sal er korspostvinduer med todelte underrammer, mens der på tredje sal er torammede og opsprossede vinduer. I kvistene er traditionelt udførte, to- og trerammede vinduer, der er opsprossede og brunmalede. Til gårdsiden står ejendommen pudset, kalket og okkerfarvet med en profileret hovedgesims øverst. Der er en nyere, rødbrun pladedør mod gården fra forstuegangen. Gårdsidens vinduer er ældre og nyere, traditionelt udførte, torammede og opsprossede vinduer samt korspostvinduer med todelte underrammer. Alle gårdsidens vinduer er malet rødbrune. I tagfladerne mod gården er to fabrikskviste med traditionelt udførte, tredelte vinduesrammer. I det indre har ejendommen på beboelsesetagerne i store træk bevaret en ældre planløsning. I kælderen er der to butikker, der begge har en nyere og delvist åben planløsning. Butikken omkring hjørnet er café med et forlokale mod gaden og et køkken mod gården. I stueetagen er der en lille butik mod Ny Adelgade, hvis lokaler og skelmur er reetableret efter tidligere at have været inddraget til restaurationslokale inde fra naboejendommen. Den traditionelle planløsning er opretholdt af midtskillevæggen. I stueetagen omkring hjørnet er der en café, der er indrettet i en nyere, delvist åben planløsning med et stort forlokale mod gaden og et køkken mod gården. Fra indgangen i stueetagen i Ny Adelgade kommer man til en forstuegang med adgang til ejendommens bevarede trappeopgang samt til gården. Der er to lejligheder per etage, herunder en lille lejlighed mod Ny Adelgade og en større omkring gadehjørnet. De store lejligheder har mod gaden et værelse, en smigfagsstue og en stue, hvoraf de to sidstnævnte på første og anden sal er slået sammen med aflæselige spor af skillevæggene. Ved midtskillevæggen er toilet, mens der er køkkener og entré på deres oprindelige plads mod gården. De små lejligheder omfatter en gadevendt stue, mens der mod gården er køkken. Hertil kommer nyere toilet- og badeindretninger. I tagetagen er ligeledes to lejligheder. Den lille lejlighed har en delvist åben planløsning og loft til kip, hvor hele spidsloftet hen til hjørnefaget er inddraget i lejligheden som en stor hems. Der er ved entréen et lille toilet og bad, og køkkenet ligger som på de underliggende etager mod gården. Der er i ejendommen en ældre og traditionel materialeholdning, herunder med pudsede vægge og lofter samt bjælkelofter i kælderen og i en del af stueetagen, hvortil kommer synlige tømmerkonstruktioner i taglejligheden. Der er nyere flise- og linoleumsgulve, ældre og traditionelt udførte planke- og bræddegulve. Der er fuldpanelerede ydervægge mod gaden på hovedetagerne, en del ældre brystnings- og lysningspaneler samt ovnpilastre. Dertil kommer en del lysningsskodder i stueetagens vindueslysninger. Der er stukkatur i form af kantlister og hulkehlsgesimser. Der er bevaret skorstenskerner, og i køkkenerne i de store lejligheder er der bevarede kogenicher. Vinduerne er delvist forsynet med nyere forsatsvinduer, og i de gamle yderrammer er der mange ældre stormkroge, anverfere samt en del ældre ruder. Der er ældre og traditionelt udførte fyldingsdøre med gerichter, greb og indstukne hængsler, en tapetdør samt nyere pladedøre. På flere etager er der to døre, men kun én aktiv adgangsdør per lejlighed. Trappen er en genskabt, traditionelt udført udgave af en ældre ét-løbet trappe, der er udformet med indstemte trin, Harsdorff-platter med fyldninger og rosetter på de liggende vanger, enkle balustre samt en profileret håndliste.

Den miljømæssige værdi knytter sig til ejendommens beliggenhed på hjørnet af Ny Adelgade og Grønnegade, hvor hjørnebygningen indgår som et yderst helstøbt og værdifuldt element i gadernes husrækker, der består af ældre bygninger af forskellig oprindelse. I kraft af sin klassiske proportionering, facadekomposition og materialeholdning indgår ejendommen som en harmonisk del af det historisk fortættede gadebillede. Hertil kommer, at hjørnehuset tillige bidrager til at opretholde den ældre gadestruktur. Til ejendommens gårdside knytter der sig kulturhistorisk værdi til det helstøbte, tidstypiske og fortættede gårdmiljø.

Den kulturhistoriske værdi for Ny Adelgade 9 knytter sig til ejendommen som et repræsentativt eksempel på den nedtonede klassicisme, der prægede periodens københavnske borgerhuse i tiden efter Københavns brand i 1795 – også i de dele af byen, herunder Ny Adelgade, der ikke blev berørt af branden. Regelsættet for det nye byggeri var blevet udarbejdet af stadsbygmester Peter Meyn og stadskonduktør J.H. Rawert umiddelbart efter branden, og det blev stort set fulgt i flere årtier herefter. Klassicismen som ideal vandt i øvrigt indpas i takt med borgerskabets stigende indflydelse, og kom som stilart til at præge de bygninger, der blev opført i anden halvdel af 1700-tallet og første halvdel af 1800-tallet – og dermed store dele af København. Hjørnebygningen i Ny Adelgade 9 er opført i 1802-03, og ejendommen viser, hvordan en klassicismens arkitekter og håndværksmestre med forbillede i Harsdorffs idealer beherskede en meget sikker proportioneringssans og et behersket udtryk. I den grundmurede hjørnebygning kommer dette til udtryk i det ydre ved den nøgterne, pudsede facade, kælderetagens lette fremspring, vinduernes regelmæssige takt og den karakteristiske, profilerede kordongesims mellem stueetagen og første sal samt den profilerede hovedgesims med sparrehoveder. Dertil kommer det konsolbårne skur over indgangen til stueetagen i smigfaget, der udgør et karakteristisk element i de københavnske facader fra tiden omkring år 1800, særligt i forbindelse med kælder- og stueetagernes indgangspartier. Klassicismens forkærlighed for brug af antikt inspirerede motiver ses tydeligt i hjørnebygningens elegant udformede, dekorative bånd med à la grecque-borter med rosetter mod begge facader. Dertil kommer det på traditionel vis opskalkede og teglhængte tag, de ældre skorstene samt de for klassicismen tidstypiske, fladbuede kviste, der ses i tagfladen mod Ny Adelgade. Der knytter sig desuden kulturhistorisk værdi til kældernedgangene, herunder til de traditionelt udførte skrålemme, og til stueetagens ældre, opsprossede butiksvinduer, der afspejler en mangeårig anvendelse af underetagerne til forskellige erhvervsformål. Dertil kommer stueetagens indgangspartier med traditionelt udførte fyldings- og butiksdøre til henholdsvis opgang og butik. Herover er beboelsesetagernes firerammede, hvidmalede korspostvinduer med todelte underrammer samt de torammede, opsprossede vinduer af stor kulturhistorisk værdi og meget kendetegnende for klassicismens borgerligere bygningskunst. På samme måde er den pudsede og okkerfarvede gårdside med den profilerede hovedgesims samt den i overvejende grad velbevarede, mere blandede vinduessætning tidstypisk for periodens skelnen mellem den repræsentative facade og den funktionsbetingede gårdside. I det indre knytter der sig kulturhistorisk værdi til de generelt velbevarede etage- og planløsninger på hovedetagerne, herunder dispositionen omkring opgangen med en større lejlighed omkring hjørnet og en mindre lejlighed mod Ny Adelgade. Dertil kommer den traditionelle disposition med finere stuer, herunder hjørnestuer, og værelser mod gaderne, mens de sekundære og funktionsbetingede rum er beliggende mod gården. Ikke mindst knytter der sig kulturhistorisk værdi til placeringen af køkkenerne mod gården, der er bevaret med kogenicher, hvilket afspejler datidens madlavning over åben ild. Endvidere kommer alle de ældre og traditionelt udførte fyldingsdøre med indstukne hængsler samt greb og gerichter. Dertil kommer vinduernes mange ældre, håndsmedede stormkroge og anverfere. I lejlighederne knytter der sig stor kulturhistorisk værdi til alle ældre og traditionelt udførte overflader, herunder planke- og bræddegulve samt pudsede vægge og lofter. Dertil kommer vægudsmykningerne, der er domineret af klassicismens elegante og stramme udtryk, herunder alle de ældre brystnings-, hel-, og lysningspaneler i lejlighedernes finere rum, der afspejler de typiske Harsdorffske forbilleder fra 1790erne, herunder med kanneleringer og enkle, fyldinger. Endvidere ses det på lysningspanelerne i butikken omkring hjørnet af stueetagen, at der oprindeligt var tale om lysningsskodder, der har kunnet skærme mod gadens larm nær gadeniveau, hvilket afspejler stueetagens oprindelige funktion som beboelse. Dertil kommer traditionel stukkatur i de repræsentative rum. Endelig kommer den bevarede trappeopgang i forhuset med den traditionelt udførte ét-løbede trappe med alle detaljer, herunder især de velkendte paneleringsmotiver på de liggende vanger. Endvidere er der kulturhistorisk værdi knyttet til de bevarede, delvist synlige tømmerkonstruktioner i den udnyttede tagetage.

Den arkitektoniske værdi knytter sig i det ydre til hjørnebygningens effektfulde facadekomposition med kordongesimsen og den mere detaljerede hovedgesims, der giver den pudsede facade et helstøbt udtryk. Samtidig holdes den nedtoende og elegante udsmykning på plads under det teglhængte, opskalkede tag. Gesimsen mellem stueetagen og første sal har endvidere den vigtige funktion, at den skaber balance mellem bygningens vertikale og horisontale linjer. Den regelmæssige og taktfaste placering af vinduer bidrager yderligere til bygningens stilfærdige elegance og yderst værdige fremtræden, der alt i alt skaber et meget harmonisk indtryk. I det indre knytter der sig arkitektonisk værdi til de i overvejende grad velbevarede, ældre planløsninger i hjørnebygningen, der giver en stemningsfuld og klar oplevelse af datidens diskret elegante boligbyggeri med de gennemtænkte og veldisponerede lejligheders rumforløb i og placeringen af de indre udsmykninger, i de større af de gadevendte rum. Herunder sikrer ikke mindst proportioneringen af rummene og lysvirkningerne i vinduesnicherne en helstøbt oplevelse af ejendommens indre.

Læs videre om

• Christians Plejehus (tidl.), København
• Gråbrødretorv 7, København
• Nikolaj Plads 9, København

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen