Ny Kongensgade 7, København

Gaden og kvarterets oprindelige huse blev bygget omkring 1670, efter grundene i Frederiksholm-kvarteret blev opfyldt i 1660'erne. Forhuset og sidehuset Ny Kongensgade 7 blev opført i 1770erne for stenhugger Johan Friderich Lohmann. Baghuset derimod blev opført omkring 1813 for tømmerhandler Andreas Collstrup. I 1832 lod forvalter D.C. Wibe bygningerne gennemgå en række mindre forandringer. Der har tidligere været butik i stueetagen, og i denne forbindelse udgjorde de tre fag i facaden en butiksdør flankeret af etrammede butiksruder. I 1996 blev de tidligere butiksruder erstattet af de nuværende traditionelt udførte korspostvinduer.

Forhuset er beliggende i den sydlige husrække i Ny Kongensgade, der leder op til Prinsensbro og Christiansborg, midt i det centrale København. Forhuset er på fem fag og på gårdsiden bygget sammen med et sidehus på fire fag og et baghus på tre fag. Sammen med naboejendommen Ny Kongensgade 5, der også består af et for- og et sidehus samt en bindingsværksmur indrammes et privat gårdrum. Forhuset er i tre etager over en kælder, med grundmuret facade og gårdside i bindingsværk. Forhuset har et gennemgående portrum i de to østlige fag, og bygningen afsluttes af et teglhængt, rødt mansardtag. Facaden er pudset, soklen er sorttjæret, stueetagen kalket mørkegrå og over en kordongesims er den øvrige facade lysegrå. Facaden prydes foruden kordongesimsen af en bred kurvehanksbuet portindfatning, konsolbårne sålbænke under første sals vinduer, firkantede blændingsfelter mellem første og anden sals vinduer samt en profileret hovedgesims. Alle detaljer er hvidkalkede. Portrummet i facaden afsluttes af en ældre, tofløjet, listebeklædt revleport med ældre beslag, hængsler og låsekasse. Vinduerne i facaden er ældre eller nyere, men traditionelt udførte, hvidmalede korspostvinduer, der varierer i størrelse. Vinduesrammerne er udført med hjørnebeslag. Facadens tagflader adskilles af en hvidmalet gesims, og i mansarden ses tre ældre, fladbuede kviste med torammede vinduer, mens der i den øverste tagflade er to mindre, runde kviste med oculusvinduer. Kvistenes vinduer har traditionelle sprosser. Forhuset har nedløbsrør og tagrender i zink. I portrummet er et støbt gulv, enkelt udførte bræddepaneler på den nederste halvdel af væggene, mens den øvrige del af væggene og loftet er pudset. Portrummet er malet sort, og her findes en nyere dør med opsprosset rude i hele dørens højde indtil hovedtrappen i sidehuset. Forhusets gårdside har to synlige fag, da resten er dækket af sidehuset. Bindingsværket er sorttjæret, og tavlene er hvidkalkede. I gårdsiden er fire hvidmalede korspostvinduer, og i taget ses en ældre kvist med torammet grønmalet vindue, et par nyere tagvinduer og en høj, gulstens skorstenspibe tæt på tagryggen. Side- og baghuset er begge grundmurede bygninger med pudsede, lyserøde mure, hvide enkle hovedgesimser og røde teglhængte mansardtag med en bred skorstenspibe i baghusets rygning. I baghuset er tre sortmalede rundbuede, eller kurvehanksbuede felter, som illusion af portfag, og i muren omkring felterne ses ældre stabler. Det ene felt er malet over en bevaret, tofløjet revleport, de to andre indrammer sortmalede vinduer og en nyere, opsprosset dør. De øvrige vinduer i side- og baghuset udgøres af et-, to- eller trefags vinduer med lod og tværposter og enkelte med opsprossede nedre rammer. Vinduerne er alle malet mørkegrønne og har traditionelle hjørnebeslag. I tagfladerne ses enkelte små støbejernsvinduer, og i mansarden er zinkinddækkede, fladbuede kviste med etrammede, grønmalede vinduer, med krydssprosser og hjørnebeslag. I baghuset findes en enfags frontkvist i faget længst mod sidehuset. Kvisten er af bindingsværk, og heri er et torammet vindue. Side- og baghuset har nedløbsrør og tagrender i zink. Ejendommen indeholder beboelse på alle etager. I sidehuset længst mod forhuset er et gennemgående trapperum, der giver adgang til to lejligheder på hver etage, én lejlighed i forhuset og én lejlighed, der breder sig over side- og baghus. I lejligheden i forhusets mansardetage findes en nyere trappe op til spidsloftet, der er udnyttet og hører til forhusets taglejlighed. Spidsloftet i baghuset er bevaret som tørloft, og her ses at bagmuren er i bindingsværk. Hovedtrappen i sidehuset er en ældre treløbstrappe omkring et rektangulært durchsicht med drejede balustre og profileret håndliste, der ender i en snegl over en kraftig mægler. På hver etage er ældre en- eller tofløjede fyldingsdøre ind til lejlighederne. Trapperummet er dekoreret af billedkunstneren Gunner Ågaard Andersen. I lejlighederne er velbevarede planløsninger. I forhuset er to gadevendte stuer, mens der mod gården er en forstue, et nyere badeværelse og et køkken. Langs med den vestlige gavl bag ved trappen er tillige smalle depotrum, opdelt i to, således at der er adgang både fra lejlighederne i forhuset og fra lejlighederne i sidehuset. Lejligheden i stueetagen er på grund af portrummet mindre, og består således kun af et værelse mod gaden og et mindre køkken og badeværelse samt entre mod trapperummet. Lejlighederne i side- og baghuset består som udgangspunkt af en stue i sidehuset og i baghuset et badeværelse, et kammer, en mindre stue samt et køkken og en køkkentrappe længst mod øst. I lejlighederne er bevaret en traditionel materialeholdning bestående af nyere eller oprindelige bræddegulve, bindingsværksvægge, pudsede vægge og lofter. Der er ydermere et stort antal bevarede bygningsdetaljer, herunder ældre en- eller tofløjede fyldningsdøre med gerichter, greb og hængsler, hel-, lysnings og brystningspaneler, traditionelt udførte felter indrammet af profilerede lister, samt ældre stukkatur i lofterne. Dertil kommer skorstenskerne, ovnpilastre, store åbne ildsteder i køkkenerne i baghuset samt en enkelt ældre støbejernsovn.

Den miljømæssige værdi knytter sig til ejendommens beliggenhed i den stemningsfulde og præsentable gade Ny Kongensgade. Gaden og dermed også ejendommen fremstår yderst fornem i kraft af den unikke placering som en del af aksen over kanalen af Prinsensbro til Slotsholmen og Rigsdagsgården på Christiansborg. Forhuset er et værdifuldt element i gaden og bidrager til opretholdelsen af den ældre bebyggelseslinje. Endvidere afspejler ejendommen en traditionel bebyggelsesstruktur med side- og baghus omkring en lukket gård, der deles med naboejendommen. Den ældre brostensbelægning styrker gårdrummets autenticitet.

Den kulturhistoriske værdi for Ny Vestergade 9 knytter sig til det samlede bygningsanlæg, der er et velbevaret eksempel på, hvordan de københavnske grunde blev bebygget i 1700-tallet med et forhus med fornem facade og portgennemkørsel til gåden, hvor man opførte mere nedtonede side- og baghuse. Vester Kvarter langs med kanalen gik fri af begge de store brande, der hærgede København i 1728 og 1795, og derfor er koncentrationen af 1700-tals huse store i denne del af byen. Forhusets facade fra 1770'erne fremtræder med både senbarokke og klassicistiske træk, der karakteriserer periodens bygningsmæssige træk. Det er især den kurvehanksbuede port, de lidt tunge sålbænke under førstesalens vinduer, blændingsfelternes udførelse samt mansardtaget og kvistenes udformning med svungen overkant, der er karakteristisk for senbarokken, mens facadens horisontale delinger og korspostvinduer er typiske klassicistiske træk. Klassicismen vandt indpas efter enevældens afvikling i takt med borgerskabets stigende indflydelse, og kom som stilart til at præge de bygninger, der blev opført i anden halvdel af 1700-tallet og første halvdel af 1800-tallet. Ydermere er kontrasten mellem facaden og gårdsiderne et karakteristisk træk for perioden, idet den afspejler vigtigheden af, at ejendommen fremstod repræsentativ i gadebilledet. Hierarkiet mellem bygningerne samt deres anvendelse er tillige aflæseligt ved det bevarede portrum, der har givet nem adgang for at transportere varer til og fra gården, hvor der sandsynligvis i baghuset har været opbevaring. Selvom to ud af de tre porte i baghuset kun ses i dag ved den sorte aftegning, er de bevarede stabler i muren på hver side en indikator for, at der oprindeligt var store tunge portfløje. Frontkvisten i tagfladen har givetvis haft funktion af en hejsekvist, så man kunne laste tagetagen. I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til de bevarede dele af den ældre grundplan. Der er en tydelig opdeling og et bevaret hierarki mellem rummene, hvor de repræsentative stuer har de rigeste interiører i form af paneler, fyldingsdøre og stukdetaljer. Både i det ydre og det indre er der en ekstra detaljeringsgrad ved udførelsen af bygningsdetaljer i forhusets førte sal, hvilket påviser at dette var datidens beletage. Køkkenerne er mere spartanske og de store bevarede ildsteder i baghuset påviser, at dette var køkkenernes oprindelige tiltænkte placering. De to velbevarede trapper underbygger fortællingen om rummenes originale placering, idet den fornemme trappe i sidehuset tydeligt er hovedtrappen og dermed den præsentable indgang, mens trappen i baghuset er meget nedtonet og har tjent som køkkentrappe. Endelig er den velbevarede materialeholdning med ældre bræddegulve og pudsede vægge og lofter sammen med de mange ældre bygningsdele og -detaljer af stor kulturhistorisk værdi, idet de vidner om bygningens alder samt beretter om periodens udsmykningsideal og æstetiske præferencer.

Den arkitektoniske værdi relaterer sig hovedsageligt til facadens velproportionerede komposition med overordnede horisontale delinger af kordon-, hoved- og mansardgesims. Vinduer og blændingsfelter danner tillige ens taktfaste bånd henover facaden. Facadens horisontale delinger understreges af farvesætningen. Den sorte sokkel, mørkegrønne port og mørkegrå stueetage tildeler en naturlig tyngde til den nederste del, mens de øvrige etagers lysegrå mur fremtræder lettere, og det hele står i kontrast til de røde tagflader. Endvidere er vinduer og pudsdetaljer fremtrædende i kraft af deres hvide farve. Hermed kan farveholdningen tilskrives som et vigtigt arkitektonisk greb. Endvidere er porten værd at bemærke, der udover dens farveholdning også har stor værdi i portfløjenes inddelinger samt i indfatningens klassiske opdeling, hvor to pilastre hviler på soklen, og fra deres profilerede kapitæler bærer den kurvehanksbuede åbning, der ligeledes er profileret og prydes med en markant slutsten med husnummer. Portfløjenes montering på indersiden af muren skaber tillige en ekstra dybde, der har arkitektonisk værdi for selve porten, men også for facadens samlede arkitektoniske udtryk. I det indre er der stor arkitektonisk værdi ved hovedtrappens, vanger, balustre og håndliste, der danner en elegant ramme omkring det gennemgående durchsicht. Hertil kommer trapperummet udsmykning af billedkunstneren Gunner Ågaard Andersen, hvor abstrakte former i sort, hvid og orange gør trapperummet yderst unikt. Inde i lejlighederne er den arkitektoniske værdi relateret til de mange bevarede paneler og feltinddelte vægge, der sørger for, at skabe gennemgående linjer i rummene hvilket bevirker, at de fremstår velproportionerede og harmoniske. Hel- og lysningspanelerne på ydervæggene betoner disse, mens de øvrige vægge har brystningspaneler. Endvidere er lofternes stukkatur med til at aftegne hvert af de oprindelige rum.

Læs videre om

• Kompagnistræde 20 og Knabrostræde 18, København
• Kronprinsessegade 38, København
• Torvegade 32, København

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen