Nybøl
.

Nybøl ligger på Brogårdvej 4 i Haderslev Kommune. Bygninger og omgivelser er fredet og har en tingslyst bevaringsdeklaration.

Bygningshistorie

Nybøl eller Nybølgård blev oprettet af Johan Reventlow, der også ejede Gram Slot, ved nedlæggelse af en landsby omkring år 1550. I 1585 blev Nybøl ved arvedeling gjort til et selvstændigt gods, som dog var langt mindre end Gram gods. Nybøl havde skiftende ejere, indtil det i 1754 blev købt af enkegrevinde Anna Sophie Schack og igen sammenlagt med Gram gods. Hovedbygningen blev formentlig, i den nuværende skikkelse, skabt af Anna Sophie Schack kort efter 1754, men rummer ældre dele. Hovedbygningen og hesterundgangen blev bygningsfredet i 1986. Hovedbygningen brændte natten til d. 18. oktober 2000 og blev derefter restaureret af arkitekt Jørgen Overby. Nybøl er i dag i privat eje.

Beskrivelse

Nybøl ligger i det åbne landskab ved Gram Å, vest for byen Gram. Nybøl udgøres af en hovedbygning og en dermed sammenbygget hesterundgang samt adskillige nyere, fritliggende avlsbygninger, der ikke er omfattet af fredningen. Hovedbygningen er en enetages, grundmuret, hvidkalket bygning med stråtækt halvvalmet tag med lyngmønning og fire traditionelle skorstenspiber i rygningen. Midt på gårdsiden ses en svungen gavlkvist, hvori der sidder en ældre tofløjet fyldingsdør med kurvehanksbuet overvindue, og herover et indrammet rundt støbejernsvindue. En lav granittrappe med svungen vange fører op til døren. På havesiden er en lav frontgavl, hvori der sidder et ældre halvrundt vindue, og herunder er en ældre revledør med overvindue. En lang ligeløbstrappe i granit fører fra haven op til bagdøren. I havesidens kælderniveau er en ældre tofløjet revledør. I vestgavlen er tillige en ældre revledør med overvindue, og foran denne en støbt trappe. Vinduerne er ældre, småsprossede korspostvinduer, undtagen øverst i gavlene og i kælderen, hvor vinduerne er småsprossede torammede vinduer. I gavlen er vinduerne udført som kopi af de originale. Den ottekantede hesterundgang er opført i hvidkalket bindingsværk og har et kegleformet stråtag med lyngmønning øverst. Mod vest er en lille luge og mod sydøst er en ældre revledør med klinkefald. Imellem hesterundgangen og hovedbygningen er en lille udbygning med fladt tag. Samtlige vinduer og døre er malet hvide. I det indre er den oprindelige planløsning bevaret med en centreret forstue, stuer en suite på begge sider mod gårdspladsen (syd), samt køkken, spisekammer, bryggers og badeværelse mod havesiden (nord). Mod vest er en tidligere tyendeindgang, hvorfra en smal gang fører hen til køkkenet, forbi de gamle tyendeværelser. Stueetagen bærer præg af en gennemgående, tidstypisk materialeholdning; der er bræddegulve og nyere gulvklinker, og i køkkenet er de ældre klinker bevaret, væggene er pudsede, enkelte steder er der brystningspaneler, og der er synlige bjælker med synlige loftbrædder. Alle vinduer er forsynet med forsatsvinduer. Fra forstuen fører en nyere trappe, udført som en kopi af en ældre barok trappe, op til ét stort loftrum med bræddegulv, fritliggende bjælkelag og synlige hanebånd, hvorimellem der er glatte lofter. I det sydvestlige hjørne er der indrettet et lille toilet. Indervægge og gavlvægge udgøres af lodret bræddebeklædning, som er videreført ud mod skunken, hvori der er indbyggede reoler. Fra tyendegangen fører en støbt, klinkebeklædt trappe ned til kælderen, som strækker sig under den vestlige del af bygningen. Kælderen rummer ét stort rum samt flere mindre rum. Rummene mod haven ligger i niveau med det udvendige terræn og oplyses af store vinduer, mens rummene mod gårdsiden oplyses af små kældervinduer. Kælderen fremtræder med nyere klinkegulve, pudsede vægge og synligt bjælkelag med loftbrædder eller pudsede flader imellem. I rummet under køkkenet er der et gammelt støbt loft. Fra dette rum fører en ældre trætrappe op til køkkenet. I kælderen er der bevaret ældre revledøre med klinkefald. Fra kælderen er der via en smal revledør adgang til heste-rundgangen, der udgøres af ét stort rum med knoldebrobelægning på gulvet, pudsede vægge med synligt, ubehandlet bindingsværk samt synlig tagkonstruktion. I midten af gulvet ligger et trædæksel.

Miljømæssig værdi

Nybøls miljømæssige værdi knytter sig til hovedgårdens unikke beliggenhed i det slyngede ålandskab, omgivet af marker og skov, hvor bygningens placering på kanten af åen giver et storslået udsyn over landskabet. Hertil kommer den bevidste udnyttelse af det skrånende terræn ned mod åen, som kælder og hesterundgang optager, og således syner bygningerne mindre dominerende fra gårdsiden. Allébeplantningen, som fører op til hovedgården, har tillige stor miljømæssig værdi idet denne iscenesætter det gamle herregårdslandskab.

Kulturhistorisk værdi

Nybøls kulturhistoriske værdi knytter sig i det ydre til hovedbygningens imponerende størrelse og herskabelige indgangsparti, der understreger gårdens tidligere funktion som et selvstændigt gods med store jordtilliggender. Den kulturhistoriske værdi knytter sig tillige til Nybøls traditionelle fremtræden med pudsede og kalkede facader, stråtækt halvvalmet tag, fire skorstenspiber i rygningen samt til de ældre vinduer og døre. Især den detaljerige hoveddør beretter om bygningens opførelsesår i midten af 1700-tallet, hvor rokokoen var den fremherskende stilart med elegante og graciøse udsmykninger, der skulle illudere den omgivende natur, hvilket også ses i frontgavlens svungne afslutning samt i det runde støbejernsvindue. Hertil kommer den ottekantede bygning mod vest, der fungerede som hesterundgang, der var gårdens hestedrevne kraftkilde til brug for tærskeværket, kværnen eller lignende maskiner. En hesterundgang var datidens supplement til de øvrige naturlige kraftkilder som vand- og vindkraft. Det bevarede trædæksel samt knoldebrolægningen understøtter den historiske fremtræden. Endelig skal nævnes den traditionelle pigstensbelægning omkring bygningerne, der ud over at fungere som afvanding af facaderne, også understreger stedets historiske udtryk. I Nybøls indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til den oprindelige grundplan, der stort set er symmetrisk med et gennemgående hovedskillerum og en suite liggende stuer mod gårdsiden. Hertil kommer etagens rundgang med de mange døre og til tyendeafdelingen mod vest med egen indgang, pigekamre og forbindelsesgang til køkken og kælder. Bygningens ydre rokokotræk er i det indre videreført ved den lyse og lette stemning, der skyldes den store rumhøjde og de mange og høje vinduer samt pejsestuens dørstykker, der er et typisk træk fra rokokoen. Derimod vidner baroktrappens værn med udsavede balustre om, at man ikke helt havde sluppet barokkens idealer. Endvidere er der kulturhistorisk værdi ved det bevarede støbejernskomfur i køkkenet samt den bevarede gruekedel i kælderen og ved de mange bevarede kakkelovne samt de ældre fyldingsdøre og revledøre med klinkefald og svungne gerichter, der alle understreger bygningens gennemførte historiske atmosfære.

Arkitektonisk værdi

Nybøls arkitektoniske værdi relaterer sig i det ydre til hovedbygningens gedigne og enkle form med det store ubrudte tag med halvvalmede gavle. Bygningen er overordnet set symmetrisk, hvilket understreges af de mange skorstenspiber og den centralt placerede gavlkvist, hvis elegante udformning understreger bygningens raffinerede og herskabelige udtryk. Hertil kommer den traditionelle materialeholdning med pudsede facader og stråtag, der på egnskarakteristisk vis er lagt med en mønning af lyng. Endvidere er der arkitektonisk værdi ved hestegangens enkle og funktionelt betingede form, som med den ottekantede grundplan, de overvejende lukkede bindingsværksfacader og det kegleformede, ubrudte stråtag indikerer, at bygningen er opført til et udelukkende funktionelt formål. Hertil kommer kontrasten imellem de to meget forskelligartede bygningsvolumener, der ved en homogen materiale- og farveholdning alligevel knyttes sammen på elegant vis. I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig til den formfuldendte planløsning med de en suite beliggende rum mod gårdsiden, hvor dørenes placering en filade sikrer et imponerende kig ned gennem den lange bygning. Som i det ydre har også det indre en elegant og nedtonet fremtræden, hvilket skyldes den gennemgående enkle og traditionelle materialeholdning med klinke- og bræddegulve, pudsede vægge og lofter med synlige brædder og loftbjælker. Hertil kommer pejsestuens simple brystningspaneler og dørstykker, der bibringer denne stue en særlig elegance. I hesterundgangens indre knytter den arkitektoniske værdi sig til den ubrudte knoldebrolægning og den imponerende tagkonstruktion.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links