Nybøllegård, Stege

Nybøllegård er tegnet af arkitekten M. G. Bindesbøll til Hother Hage i 1856. Bygningen er en af Bindesbølls seks såkaldte cottager, det vil sige landsteder der individuelt var tilpasset bygherren. Interiørerne i stueetagen er farvesat og dekoreret af G. C. Hilker i pompejansk stil. Bygningen havde oprindeligt stråtag og har senere haft et tag af træspån. Nybøllegård blev ombygget og istandsat omkring forrige århundredeskifte samt omkring år 1960. Bygningen har siden 1999 gennemgået en detaljeret og yderst nænsom restaurering med henblik på at genskabe Bindesbølls og Hilkers oprindelige værk.

Nybøllegård ligger ved Stege på Møn, omgivet af fritstående træer og en ældre have. Ankomsten finder sted ad en større allé fra Grønsundvej. Nybøllegård er en rektangulær, én etage høj bygning med et fundament af kampesten, en høj sokkel af røde teglsten, en stueetage af gule sten, overgavle i brædder samt et kvartvalmet, tagpapbeklædt tag med bredt udhæng. Havesiden mod vest har et fremskudt midterparti med gavlkvist, mens der mod syd findes en veranda og altan. Vinduerne er ældre korspost- og opsprossede vinduer. I det indre har bygningen bevaret en ældre, delvis oprindelig planløsning. Stueetagen er kendetegnet ved en langsgående skillevæg, hvor stuerne vender mod vest og syd samt ved et nyere køkken. Overetagen er som kælderen indrettet med flere mindre værelser. Der findes flere ældre gulve, paneler, døre og gerichter.

Nybøllegårds miljømæssige værdier knytter sig til den herskabelige ankomst ad alléen fra Grønsundvej samt den formfuldendt iscenesatte, konisk formede have, der indrammet af træer strækker sig mod vest og ender i en høj.

Nybøllegårds kulturhistoriske værdier ligger i arkitekturens tidstypiske karakter af individuelt tilpasset landsted, som i dette tilfælde er inspireret af en europæisk, romantiserende bygningstradition. Dette ses i det kraftige tag med de brede udhæng, de skørtagtige afslutninger ved gavlene, de italienske skodder samt den sydvendte veranda med krydsespalier, som næsten antager loggiaens form. Nybøllegårds kulturhistoriske værdier relaterer sig således til Bindesbølls på en og samme tid tidstypiske og unikke, særdeles fantasifulde cottage arkitektur, som åbenlyst gør op med den indtil da herskende, klassicistisk inspirerede arkitekturtradition. Hertil kommer selve etagernes velbevarede planløsning samt den ældre, delvist oprindelige materialeholdning og bygningsdetaljer i form af gulve, vinduer, døre, dørgreb, gerichter, pejs og brystpaneler, foruden Hilkers unikke, stedstilpassede dekorationer. Af helt særlig karakter kan endvidere nævnes de i stuerne hvidmalede vinduespartier, hvilket før forrige århundredeskifte var ganske usædvanligt.

Arkitektonisk fremtræder Nybøllegård som et dekorativt og indbydende landsted. Bygningens romantiske træk understreges af den maleriske leg med materialer og former og farver, som resulterer i et utvetydig individuelt og personligt præg. Den særegne tagform, som for det første løfter sig i en blød bue over hoveddøren og derved giver plads til et større vindue, for det andet har et meget kraftigt, valmet udhæng der ved gavlene afsluttes af lange, bølgende nedhæng, er et af Nybøllegårds helt særlige kendetegn. Særlig markant er endvidere den delvist oprindelige farvesætning samt bygningens righoldige detaljering. Vinduesrammerne er således holdt i en brunsort nuance mens karme og skodder er i en lys umbra. Mursiderne prydes af lyse lisener, en gennemgående, muret kordongesims, savsnitsfriser og cirkelformede relieffer af Thorvaldsen. Hertil kommer overgavlenes både horisontale og vertikale bræddebeklædning, de trappeformede vindskeder samt rygningen med profileret afslutning og brædder på klink. Den gennembearbejdede og logisk distribuerede materialeholdning bliver lettere opadtil, hvilket også gælder farvemæssigt. Nederst findes den brede og massive naturstenstrappe samt det mørke, kampestenssatte fundament. Herefter følger den høje, murede sokkel i røde sten som efterfølges af murværkets gule sten og lyse lisener, der i gavlene afsluttes af en lys bræddebeklædning. I det indre knytter de arkitektoniske værdier sig især til den højloftede stueetages oprindelige planløsning samt atmosfæremættede dekorationer. Bag hoveddøren ligger den veloplyste hall, hvorfra der ad en trappe er forbindelse til kælder og tagetage, samt til de tilhørende stuer. De repræsentative stuer vender mod vest og syd, og fremstår usædvanligt helstøbte. Det farvemættede interiørs finesser kulminerer i det gennemgående, ådrede træværk samt i Hilkers unikke, pompejansk inspirerede væg-, dør-, og loftsdekorationer, der fuldender indtrykket af et tidstypisk og samtidig unikt, individuelt tilpasset landsted af meget høj arkitektonisk kvalitet.

Læs videre om

• Den gamle Borgmestergård, Præstø
• Stege gamle Præstegård
• Udby Præstegård

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen