Nyborg Bibliotek

Nyborg Bibliotek er beliggende i et område af særlig historisk karakter, hvilket der blev lagt stor vægt på i arkitektkonkurrencen i 1935. I konkurrenceprogrammet blev tilpasningen til omgivelserne og udsynet fra torvet til slottet understreget. Konkurrencen blev vundet af Erik Møller og Flemming Lassen, der begge var ansat på Arne Jacobsens Tegnestue.

Nyborg Bibliotek gør op med normen for biblioteksarkitektur som monumentale bygningsværker, der i en storladen stil fremstiller sig som videnstempel. Arkitekturen er i stedet præget af modernistiske idealer med åbne rumforbindelser, hvor funktionen og formen forenes, og hvor dekorationen afløses af en håndværksmæssig formgivning, der fremhæver materialet. Nyborg Bibliotek er et pionerværk i den funktionelle tradition i Danmark. Alt er gennemarbejdet til mindste detalje, og møbler og aptering er tegnet af den nyuddannede og senere berømte møbelarkitekt Hans Jørgen Wegner, og lamper og ure er skabt i samarbejde med Arne Jacobsen.

Nyborg Biblioteket er velbevaret, men en del af de oprindelige lamper og møbler, som er tegnet til biblioteket, er fjernet. I 1978 blev foretaget følgende bygningsændringer: I fløjen mod Nyborg Slot, hvor der tidligere var to lokaler til studie og møder og en forbindelsesgang, blev der indrettet to personaletoiletter, en garderobe og et stort kontor. Museumsrummet blev indrettet til bibliotekslederens kontor. I forhallen blev garderoberne nedlagt og der blev opsat en væg ud til forhallen. I hovedfløjen byttede læsesal og børnebibliotek lokaler, personalerummet blev omdannet til køkken og arbejdsrummet blev omdannet til frokoststue.

Nyborg Bibliotek (opført 1938 af Erik Møller og Flemming Lassen) er beliggende på en lille holm i voldgraven foran Nyborg Slot. Biblioteket består af to lave fløje, der er placeret så bygningernes ydermur står direkte ovenpå voldgravens stensætning. Placeringen er asymmetrisk efter holmens form, der trækker de to fløje fra hinanden, og skaber udsyn mellem Torvet på den ene side af biblioteket og slottet på den anden. Bygningerne er enkle volumener og opført i materialer, der svarer til omgivelserne med røde håndstrøgne mursten, røde fuger og rødt teglhængt sadeltag uden udhæng. Den største af de to fløje har et stort rytterlys, der oplyser publikumsrummene, og den mindre fløj har en høj symmetrisk skorstenspibe. Fløjene forbindes af en glasgang, der fungerer som forhal. Bibliotekshaven på spidsen af holmen, hvor der kun er adgang gennem biblioteket. Flisegang, pergola og en altan af hvide jerngitre, der hænger ud over vandet, skaber en nær forbindelse mellem bygninger og have. Den store fløj indeholder udlån, læsesal, magasin og personalerum, mens den mindre fløj bruges til toiletter, kontorer og et kombineret kontor og mindestue for bibliotekets grundlægger. Væggene i udlån og læsesale er beklædt med lyse træpaneler fra gulv til loft, så rummet fremstår som en apteret æske. Panelerne er afrundet mod loftet med en profil, der gentages i vindueskarmene. Møblement og aptering er specialdesignet af Hans Jørgen Wegner og alt er gennemarbejdet med en høj æstetisk finish.

Den miljømæssige værdi knytter sig til, hvordan de to fløje af røde håndstrøgne mursten med røde tegltage tilpasser sig omgivelserne både stofligt og formmæssigt. Samt hvordan Nyborg Bibliotek formidler forbindelsen mellem de lave købstadshuse ved torvet og den historiske slotsbygning på volden, og hvor gavlen af bibliotekets store fløj flugter med torvets husrække, mens den mindre fløj forholder sig til slotsfløjen.

Voldterrænets parkområde udgør en grøn ramme omkring biblioteket, og den dristige placering med de to fløjes ydermure, som står direkte på voldgravens stensætning, skaber en idyllisk stemning og samhørighed med de grønne omgivelser. Biblioteket indgår i et vigtigt samspil med omgivelserne, der føres ind i bygningen af det store vindue, glasgangen og via bibliotekshaven.

Den kulturhistoriske værdi knytter sig til bibliotekets situering i et histo Grundplan risk miljø, hvor biblioteket formidler voldanlægget ved sin placering på voldgravens stensætninger som en moderne pendant til slottet. Endvidere knytter der sig kulturhistorisk værdi til Nyborg Bibliotek som et hovedværk i dansk arkitekturhistorie, der med sin arkitektur var banebrydende for den funktionelle tradition i norden.

Den arkitektoniske værdi knytter sig til bibliotekets røde mursten, fuger og tegltag, som tilpasser det til omgivelserne, samt til bygningens opdelte plan, hvor rummene forbinder sig til hinanden efter funktion. Hertil kommer den transparente glasgang og det store gavlvindue, der har værdi for bygningernes samspil med byen og haven, mens de små vinduer i begge sider over voldgraven gengiver lysets refleksioner i vandet inde i bygningen. Endeligt knytter der sig arkitektonisk værdi til bygningernes gennemførte materialebearbejdning og høje detaljegrad, der findes overalt i bygningerne.

Læs videre om

• Kalentegården, Nyborg
• Nyborg Præstegård
• Sentvedvej 1, Ørbæk

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen