På det lukkede Nyborg Fængsel arbejder 140 fængselsbetjente. Fængslet rummer bl.a. uddannelsespladser, behandlingspladser og udvisningspladser samt arrestpladser i en særskilt arrestafdeling.
.

Nyborg Fængsel er Danmarks største lukkede fængsel og har over en femtedel af de lukkede pladser på landsplan. Der er alene mandlige indsatte, hvoraf en del er dømt for banderelateret kriminalitet. Fængslet havde i 2020 plads til 312 indsatte og havde ca. 225 medarbejdere, hvoraf 140 var fængselsbetjente. Det 30.000 m2 store fængselskompleks er opført i 1913. Indtil d. 1. marts 2016 var navnet Nyborg Statsfængsel. Trods navneskiftet er fængslet fortsat under staten og er en del af Kriminalforsorgen under Justitsministeriet. Indsatte i danske fængsler skal være beskæftigede med arbejde, uddannelse eller misbrugsbehandling. I Nyborg vælger omkring en tredjedel af de indsatte at uddanne sig. De kan bl.a. tage AMUkurser, HF på selvstudium og forskellige handelsskolefag.

Videre læsning

Læs mere Uddannelse, sundhed og omsorg i Nyborg Kommune

Læs videre om

Se alle artikler om Uddannelse, sundhed og omsorg