Den porøse kildekalk, også kaldet frådsten, lyser op på dalsiden over en tæt opvækst af bl.a. spæde ahorn. Man har længe vidst, at der var kildekalk i pløjelagene i området, men det var først i 1985, at man fandt selve kilden og åbnede en kalkgrav. Ud over at være rig på fossile planter og dyr har kildekalken også et højt indhold af mangan, hvilket gør den velegnet til jordbrugskalk.
.
Kort over de overfladenære jordarter i Nyborg Kommune. Størstedelen af kommunen dækkes af moræneaflejringer fra sidste istid. Den store moræneflade gennemskæres af ådale med ferskvandsaflejringer fra tiden efter sidste istid samt stedvise smeltevandsaflejringer fra sidste istid. Langs kysten ved Nyborg og på halvøen Knudshoved findes desuden havaflejringer og strandvoldskomplekser.
.

Geologisk tidlinje over Nyborg Kommune.

.

De prækvartære lag i kommunen, dvs. de lag, som blev afsat før istiderne, stammer fra Danien og Paleocæn. Således kan man fra den nordlige del af Nyborg og sydpå ned langs kysten til Svendborg Kommune finde bryozokalk fra Danien i 25‑45 m’s dybde, mens aflejringer af kalk, mergel og ler fra Paleocæn ligger mod nord og vest i dybder på 15‑35 m. Lagene fra Danien og Paleocæn dækkes af smeltvandssand og -grus, som igen overlejres af op til 45 m tykke lag af moræneler. Både smeltevandslagene og lagene af moræneler blev aflejret i sidste istid, Weichsel.

Omkring Nyborg, i Nyborg Fjord og ud mod Storebælt findes havaflejringer af grus, sand og ler, som er afsat i tiden efter sidste istid. Ferskvandsaflejringer ligger langs kommunens vandløb, og enkelte steder er der desuden aflejret kildekalk. Der indvindes grundvand fra bryozokalken samt fra lagene af smeltevandssand og -grus.

Kildekalken ved Sludegård

Nær Sludegård nordøst for Frørup ligger en gammel råstofgrav med kildekalk. Da der i Danmark kun findes få profiler i kildekalk, er lokaliteten af stor forsknings- og undervisningsmæssig værdi. Kildekalken, som når en tykkelse på op til 6 m, hviler på et lag af smeltevandsler i en tunneldal, som blev dannet af smeltevand i sidste istid. Aflejringen strækker sig over et areal på 15 ha og dækkes af et 0,5 m tykt lag muld.

Den porøse kalk udfældes, når kuldioxid fra omsætningen af rådnende plantedele transporteres med regnvand ned i jorden og opløser kalken i istidslagene. Den opløste kalk transporteres derefter med grundvandet op til bakkernes overflade, hvor den udfældes. Kilden, som kalken ved Sludegård stammer fra, udspringer ved foden af en bakke i dalen.

Kalken, som er rig på fossiler af planter, ferskvandssnegle og -muslinger, veksler mellem lyse, hårde kalklag og mørke lag af kalk, ler og organisk materiale. I profilet ved Sludegård har kalken ofte en gulbrun overflade, som skyldes forvitring.

Videre læsning

Læs mere om natur og landskab i Nyborg Kommune

Læs også om

Se alle artikler om Geologi