Kort over de overfladenære jordarter i Nyborg Kommune. Størstedelen af kommunen dækkes af moræneaflejringer fra sidste istid. Den store moræneflade gennemskæres af ådale med ferskvandsaflejringer fra tiden efter sidste istid samt stedvise smeltevandsaflejringer fra sidste istid. Langs kysten ved Nyborg og på halvøen Knudshoved findes desuden havaflejringer og strandvoldskomplekser.
.

Geologisk tidlinje over Nyborg Kommune.

.

Størstedelen af landskabet i Nyborg Kommune består af en vidtstrakt moræneflade, som blev dannet inde under isen i sidste istid, Weichsel. I Gammel Dyrehave syd for Svindinge kulminerer fladen i kommunens højeste punkt 107,1 m.o.h. Flere steder ses langstrakte, hvælvede bakker (drumlins), der er trukket ud i isens bevægelsesretning, så de danner en orientering i landskabet; et såkaldt terrænstribet eller drumliniseret landskab. Det kan bl.a. opleves i området mellem Nyborg, Ørbæk og Frørup, hvor de langstrakte bakker har en sydøst-nordvestlig orientering.

Landskabet gennemskæres af snævre dale og kløfter, der er så iøjnefaldende, at der tales om et østfynsk dallandskab. Dalene har to hovedretninger: nordøst-sydvest og sydøst-nordvest. Eksempelvis løber Ørbæk Ådal med Holckenhavn Fjord i øst vinkelret på landskabets drumlinisering, mens Villumstrup Ådal stort set løber parallelt med de aflange bakkers orientering.

Kysten ud mod Storebælt er en udligningskyst, hvor materialevandringen fra nord til syd har skabt halvøen Knudshoved omkring en moræneknold med krumodder ved Slipshavn. Syd for Nyborg har buer af strandvolde udjævnet kystlinjen og afsnøret små strandsøer sydøst for Holckenhavn.

Landskabets dannelse

I slutningen af sidste istid trængte Nordøstisen ind over store dele af Danmark, og for ca. 22.000 år siden stod den med sin rand ved Hovedstilstandslinjen i Jylland. Da Nordøstisen smeltede tilbage, efterlod den stilleliggende dødis over et stort område på Midtfyn.

For 19.000 år siden bevægede Den Ungbaltiske Is sig ind over landet fra øst og sydøst, indtil den nåede Østjylland. På sin vej hen over Østfyn dannede isen den jævne moræneflade, der kendetegner det meste af landskabet i Nyborg Kommune, og skabte samtidig de langstrakte, svagt hvælvede bakker, som giver området omkring Frørup dets karakteristiske terrænstribning. Orienteringen af de parallelle bakker viser, at Den Ungbaltiske Is har bevæget sig uden om Nordøstisens vældige masse af stilleliggende dødis.

Samtidig gravede smeltevandsfloder dybe furer i underlaget. De fremstår i dag som typiske tunneldale med langsøer på dalbunden, som det fx ses i Kongshøj Ådal og Ørbæk Ådal. De to dale blev skabt af smeltevand fra Nordøstisen. De er formentlig bevaret, fordi de var fyldt op af dødis, da Den Ungbaltiske Is senere gled hen over området.

Bortsmeltningen af Den Ungbaltiske Is blev afbrudt af flere genfremstød. Det mest markante er Bælthav Fremstødet, hvor en gren af is for 18.000‑17.000 år siden gled op gennem Storebælt til Hindsholm i Kerteminde Kommune og Nordby Bakker på Samsø, mens en anden gren på samme tid skød frem langs sydsiden af De Fynske Alper til Horne Land. Bælthavisen skrabede bl.a. materiale op fra inderlavningen Kertinge Nor og formede Munkebo Bakke øst for Odense som en vældig randmoræne. Isen stod i en periode med sin rand nord for Ørbæk, hvorfra en bred dal i det åbne moræneland førte smeltevand til Odense Fjord. Undervejs aflejrede smeltevandet sand og grus, hvilket skabte både Refsvindinge Hedeslette og dens fortsættelse mod nordvest i form af Langeskov-Seden Hedeslette, som er Fyns største smeltevandsslette. Inden Bælthavisen helt slap sit tag i Nyborg Kommune, skabte et genfremstød den 64 m høje Stevnshøj mellem Holckenhavn og Tårup.

Videre læsning

Læs mere om natur og landskab i Nyborg Kommune

Læs også om

Se alle artikler om Landskaber