Størstedelen af landskabet i Nyborg Kommune består af en vidtstrakt moræneflade, som blev dannet inde under isen i sidste istid, Weichsel. I Gammel Dyrehave syd for Svindinge kulminerer fladen i kommunens højeste punkt 107,1 m.o.h. Flere steder ses langstrakte, hvælvede bakker (drumlins), der er trukket ud i isens bevægelsesretning, så de danner en orientering i landskabet; et såkaldt terrænstribet eller drumliniseret landskab. Det kan bl.a. opleves i området mellem Nyborg, Ørbæk og Frørup, hvor de langstrakte bakker har en sydøst-nordvestlig orientering.
Landskabet gennemskæres af snævre dale og kløfter, der er så iøjnefaldende, at der tales om et østfynsk dallandskab. Dalene har to hovedretninger: nordøst-sydvest og sydøst-nordvest. Eksempelvis løber Ørbæk Ådal med Holckenhavn Fjord i øst vinkelret på landskabets drumlinisering, mens Villumstrup Ådal stort set løber parallelt med de aflange bakkers orientering.
Kysten ud mod Storebælt er en udligningskyst, hvor materialevandringen fra nord til syd har skabt halvøen Knudshoved omkring en moræneknold med krumodder ved Slipshavn. Syd for Nyborg har buer af strandvolde udjævnet kystlinjen og afsnøret små strandsøer sydøst for Holckenhavn.
