Nybrogade 10 og Snaregade 7 ligger på Nybrogade 10 og Snaregade 7 i Københavns Kommune. Bygningen er fredet og har en tinglyst bevaringsdeklaration.

Bygningshistorie

Snarens Kvarter har ligesom Snaregade fået navn efter købmand og rådmand Erland Jonssøn Snare i 1500-tallet. Størstedelen af Snarens kvarter brændte både i 1728 og 1795. Forhuset i Nybrogade 10 er opført omkring 1740. I slutningen af 1700-tallet fremstod det som en 3-etages bygning med udsvejfet frontispice og grundmuret facade og gårdside. Omkring vinduerne var indfatninger. I 1854 lod ejeren ved arkitekt Jacob Wilhelm Moyel huset gennemgribende ombygge, hvor det blev forhøjet med en etage og forsynet med forsiringer i cement. Den dobbelte port blev samtidig sløjfet og erstattet med den nuværende indgang. Sidehuset er opført før 1797 og er ombygget sammen med forhuset. Forhuset i Snaregade 7 er opført i 1853-54 af Jacob Wilhelm Moyel antageligt med anvendelse af ældre bygningsdele.

Beskrivelse

Nybrogade 10 og Snaregade 7 er beliggende i Snarens Kvarter, hvor ejendommen består af et forhus mod Nybrogade og et forhus mod Snaregade. I mellem de to forhuse er et sidehus, der forbinder de to forhuse. Forhuset i Snaregade 7 er grundmuret, har en pudset, grønmalet facade i fire etager og er fem fag bredt. Taget er et rødt, teglhængt heltag med fire kviste med heltag med lav hældning. I rygningen sidder en skorstenspibe. Facaden er refendfuget i stueetagen over et sortmalet sokkelfremspring. Mellem stueetage og førstesalen er en profileret kordongesims, og under anden sals vinduer er en smal sålbænksgesims. Mod taget er en konsolbåren, retkantet og konsolbåren hovedgesims. Desuden er der over første- og anden sals vinduer en udsmykning i form af dekorative bånd. I det ene yderfag er hovedindgangen tre trin oppe. Det øverste stødtrin har et mønstret smedejernsgitter. Den tofløjede hoveddør er ældre eller traditionelt udført med bosserede fyldinger og overvindue. Dørgrebet er nyere. Vinduerne i facaden er overvejende ældre korspostvinduer med en sprosse i de nedre rammer. Kvistvinduerne er traditionelt udførte og torammede med tre ruder i hver ramme. Vinduer og hoveddør er brunmalede. Forhuset i Nybrogade 10 er grundmuret i fire etager og er fem fag bredt. Facaden er glatpudset og hvidmalet. Taget er et sort, teglhængt heltag med tre brede kviste med heltag. I rygningen sidder to skorstenspiber. I stue- og kælderetage er pilastre med kapitæler omkring vindues- og dørfag. Under vinduerne i stueetagen og på førstesalen er blændinger. Mellem stueetagen og førstesalen er en kordongesims og under andensalens vinduer er en smal sålbænksgesims. Over vinduerne fra første til tredje sal er dekorative bånd, der følger vinduernes flade bue. Båndet over tredjesalens vinduer er bredere og udgør således også en slags hovedgesims med konsoller mellem vinduesfagene. Forhusets hoveddør er en ældre, tofløjet dør med bosserede fyldinger og et overvindue med sprossseudsmykning og farvede ruder. Desuden er der en nedgang til kælderen. Her sidder en ældre, tofløjet dør med bosserede fyldinger. Kældervinduerne er ældre og enrammede, og stueetagens vinduer er høje korspostvinduer. Vinduerne på de øvrige etager er fladbuede korspostvinduer med en sprosse i de nedre rammer. På førstesalen er vinduerne højere og har tre ruder i de nedre rammer. Kvistvinduerne er nyere og trerammede. Stue- og kælderetagens vinduer samt kvistvinduerne og fyldingsdøre er mørkmalede. De øvrige vinduer er hvidmalede. Gårdsiderne er grundmurede, glatpudsede og hvidmalede i fire etager. I de røde teglhængte tage er brede, zinkinddækkede kviste. I sidehusets halvtag er en skorstenspibe. Der er skrå fag i overgangene mellem forhuse og sidehus. Vinduerne er overvejende traditionelt udførte korspostvinduer med en sprosse i de nedre rammer. Vinduerne i forhuset mod Nybrogade er på 1. og 2. sal indfattede. Det samme gælder vinduerne i sidehuset i stueetagen og på 1. salen. I forhuset mod Nybrogade er til gårdsiden en traditionelt udført, tofløjet og grønmalet fyldingsdør med et ældre blyindfattet overvindue med farvet glas. I sidehuset er en indgang til trappen i Snaregade. Her sidder en traditionelt udført fyldingsdør. I sidehuset er desuden en nedgang til kælderen. Her sidder en traditionelt udført bræddedør. Disse døre er blåmalede. Gårdrummet er brolagt og dækkes stort set af et nyere halvtag i glas og jern. I det indre er en delvis ældre og traditionel planløsning bevaret på de besigtigede etager i de to forhuse samt sidehuset. I forhuset i Snaregade er der lejligheder på hovedetagerne, hvoraf en enkelt er besigtiget. Mod gaden er en firefags stue samt et etfags værelse. I forlængelse af dette er mod sidehuset endnu et smalt værelse. Til gårdsiden er køkken og badeværelse samt husets hovedtrappe. I lejligheden er ældre plankegulve og glatpudsede, hvide vægge og lofter. I åbningen mellem køkken og stue er bindingsværk. Desuden er dørene traditionelt udførte fyldingsdøre, og i de gadevendte rum er der brystningspaneler. Skorstenskernen er bevaret. I trapperummet er vægge og lofter glatpudsede og hvidmalede. En ældre halvsvingstrappe giver adgang til lejlighederne – én på hver etage. Der er nyere trin i fyrretræ, og gelænderet har drejede balustre og en profileret håndliste. Trappen er hvidmalet. På etagerne er der overvejende nyere, gråmalede pladedøre. I kælderen, der benyttes til opbevaring, er der støbte gulve, hvidmalede vægge og lofter og flere ældre revledøre. Tagetagen er sammenhængende med Nybrogade 10 og beskrives herunder. Forhuset i Nybrogade er bygget sammen med sidehuset. Der er erhverv på alle etager. I stueetagen og kælder er en bar med en nyere indretning. I kælderen er der overvejende flisegulve, tapet på væggene og glatpudsede lofter. I vindueslysningerne er panelering. I stueetagen er der pudsede lofter med stukkatur, lysningspaneler og enkelte steder brystningspaneler. På gulvene er parket samt nyere finérgulve. Væggene er glatpudsede og malede. I sidehuset er der toiletter og desuden en udgang til trapperummet i Snaregade 7. Der er traditionelt udførte fyldingsdøre samt nyere pladedøre. På tredjesalen med kontorer er overvejende nyere træfinérgulve, glatpudsede vægge over brystningspaneler og lofter med stukkatur. Der er flere ældre, tofløjede fyldingsdøre. I sidehuset er et køkken med en ældre ildstedskappe. I tagetagen med kontorer er der overvejende nyere gulvbelægninger eller gulvtæpper. Vægge og lofter er glatpudsede og hvidmalede. I forhuset mod Snaregade er til gårdsiden et køkken med en ældre ildstedskappe. I forhusets stueetage er fra hovedindgangen en forstue. I den forreste del er stukkatur i loftet. I den bagerste del er en ældre, treløbet trappe med oval durchsicht. Der er gulvtæppe på trin og reposer, og gelænderet har drejede balustre og en profileret håndliste. Indgangsdørene på etagerne er overvejende ældre eller traditionelt udførte, tofløjede fyldingsdøre. I stueetagen sidder en bred pladedør under trappens løb. Vinduerne i ejendommen har overvejende et lag glas i de udgående rammer og tolags termoruder i forsatsrammen.

Miljømæssig værdi

Den miljømæssige værdi knytter sig til forhusenes beliggenhed i Nybrogade og Snaregade, hvor de indgår som integrerede led i gadernes husrækker. I kraft af deres høje og iøjnefaldende facader, de fine proportioner, den elegante udsmykning og traditionelle materialeholdning udgør begge forhuse et værdifuldt indslag i det historisk betonede område, hvor forhuset i Nybrogade ligger ud til Slotsholmskanalen, og hvor forhuset i Snaregade er en del af den sydlige husrække i den smalle, brolagte gade. I gården knytter den miljømæssige værdi sig til strukturen med forhuse med sidehus imellem samt naboejendommens bindingsværksvæg, der danner rammen om et smalt, brolagt gårdrum, karakteristisk for indre København.

Kulturhistorisk værdi

Den kulturhistoriske værdi ved Nybrogade 10 og Snaregade 7 knytter sig i det ydre til de grundmurede forhuse og sidehus som repræsentative eksempler på et senklassicistisk etageboligbyggeri i overgangsfasen til den tidlige historicisme omkring 1850. Dette til trods for at forhus mod Nybrogade med sidehus er opført i 1700-tallet, hvor det blev kraftigt ombygget og forhøjet samtidig med opførelsen af forhuset i Snaregade i 1854. Dette kommer dels til udtryk i forhusenes anseelige højde, dels i facadernes karakteristiske udformning og detaljer. Til forhusenes facader knytter den kulturhistoriske værdi sig til det klart definerede facadeskema, hvor senklassicismens og den tidlige historicismes stiltræk kommer til udtryk i den glatpudsede og malede murflade og den etagevise opdeling af overfacaden ved hjælp af gesimser og bånd samt vinduesindramningen der aftager opefter i størrelse. Øverst afsluttes facaderne på ganske tidstypisk vis af en hovedgesims, der bæres af en række faginddelende konsoller. Dertil hører også de karakteristisk fladbuede vinduesnicher i Nybrogade 10 med blændingsfelter under. Fremhævelsen af især første sal og etagerne over sker navnlig med båndene over vinduerne, der følger vinduernes form. Det viser periodens forkærlighed for en eklektisk opbygning og en opblødning af de ellers stramme klassicistiske facader i et mere levende og blødt moduleret udtryk. Der knytter sig endvidere kulturhistorisk værdi til facadernes ældre og traditionelt udførte korspostvinduer og de todelte underammer, der er kendetegnende for klassicismens vinduer. Øverst knytter der sig kulturhistorisk værdi til de høje heltage hængt med røde tegl. Hertil kommer gårdsidernes nøgterne og funktionsorienterede udtryk med pudsede og malede murflader og de skrå hjørnefag i overgangene mellem forhuse og sidefag samt den taktfaste vinduessætning og de fremhævede vinduer med indfatninger. Der knytter sig endvidere kulturhistorisk værdi til forskellen mellem forhusenes heltage og sidehusets halvtag, hvilket yderligere understreger sidehusets sekundære funktion i forhold til de repræsentative forhuse. I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til den treløbede hovedtrappe i Nybrogade, der med sin herskabelige udformning afspejler vigtigheden i at have en repræsentativ ankomst til lejlighederne. Hovedtrappen var det første, der mødte den besøgende, og skulle derfor tildeles særlig opmærksomhed. I forhold hertil ses den mere beskedne og enkle halvsvingstrappe i Snaregade, hvis rolle muligvis er mere sekundær og funktionsorienteret i kraft af, at forhusene er forbundne. På tidstypisk vis illustreres datidens klare hierarki alene ved den betydelige fysiske afstand imellem forhusenes repræsentative fremtræden og sidehuset, der alene var husarbejdets og domestikkens område. Der knytter sig kulturhistorisk værdi til de delvist velbevarede planløsninger på etagerne, herunder repræsentative stuer i forhusene mod gaderne og i Nybrogade 10 desuden smigfagsstuer placeret ud mod gården. Dernæst kommer sidehusets delvist velbevarede grundstruktur på etagerne med en langsgående, vinduesløs korridorgang, der betjener en række større og mindre rum vendt mod gården – herunder køkken og bagtrappe. Hertil kommer alle ældre og traditionelt udførte dele og detaljer, der primært afspejler udsmykningsidealerne og de æstetiske præferencer i de klassicistiske og tidligt historicistiske interiører. Det gælder planke- og bræddegulve, parketgulve, loftsstukkatur, paneler og alle ældre en-og tofløjede fyldingsdøre samt indstukne hængsler, gerigter og messinggreb. Derudover kommer køkkenernes bevarede ildstedskapper og skorstenskerner.

Arkitektonisk værdi

Den arkitektoniske værdi ved ejendommen i Nybrogade 10 og Snaregade 7 knytter sig i det ydre til forhusenes repræsentative facader. De glatpudsede facader har klare, etagevise opdelinger der fremhæves ved gesimser og bånd samt de taktfast anbragte og udsmykkede vinduespartier. Facaderne fremtræder således både helstøbte, harmoniske og varierede. Mod gården knytter den arkitektoniske værdi sig til det prunkløse, enkle og ensartede udtryk med de glatpudsede, hvidmalede murflader og vinduesindfatningernes reliefvirkning. I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig til lejlighedernes klare grundplaner og rummenes plads i helheden, enten som repræsentative rum eller rum med en funktionsbestemt rolle. Dette underbygges af de ældre bygningsdele og -detaljer, hvor interiøret til gadesiden er finere. Der knytter sig ligeledes arkitektonisk værdi sig til den herskabelige, treløbede trappe med den ovale durchsicht i Nybrogade 10.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links