Nybrogade 16 og Magstræde 3, København

Navnet Nybrogade skyldes en bro, der kort før eller under den svenske belejring 1658-60 blev bygget fra Slotsholmen over kanalen til Knabrostræde. 1726 blev den nedlagt. Den smalle Snaregade har sit navn efter rådmand Erling Jonssøn Snare, der i 1501 lejede grunden til nr. 14. Ejendommen, han lod opføre, kaldtes i mange år efter hans død Snarens Gård, men først i 1607 får gaden sit navn. Med sine toppede brosten udgør Snaregade og Magstræde et karakteristisk 1700-tals miljø, idet de begge delvis undgik 1728-branden og helt 1795-branden. Både Nybrogade 16 og Magstræde 3 overlevede branden i 1795 og står derfor som eksempler på ildebrandshuse, der blev opført i tiden mellem de to brande i 1728 og 1795. Forhusene i såvel Nybrogade 16 som Magstræde 3 er opført 1734-35. Nybrogade er opført for slagter Israel Magnus Gabriel og tilhørte fra omkring 1740 hofsnedker Christian Jacob Preisler, der muligvis er mester for den udskårne hoveddør. Trappehuset i gården er bygget mellem 1745 og 1790 som erstatning for en svalegang af tømmer og brædder.

Ejendommen består af to forhuse til hhv. Nybrogade og Magstræde, der er forbundet via et trappehus. Facaderne mod gaden er i grundmur, mens gårdsider og gavle er opført i bindingsværk, bortset fra kælderetagen i Magstræde 3, der er grundmuret. Bygningerne omkranser et lille, brolagt gårdrum. I kælderlokalerne er der butikker og på de øvrige etager lejligheder. Begge forhuse er i fire fag og tre etager over kælder samt med udnyttet tagetage under et heltag hængt med røde vingetegl. Mod gaden har hvert forhus en frontkvist og enkelte tagvinduer, mod gården er der til Nybrogade 16 to nyere kviste med lavt heltag, enkelte ovenlysvinduer og en skorsten i tagfladen; til Magstræde 3 er der enkelte jerntagvinduer og en skorsten. Mod øst er der i begge huse adgang til gennemgående forstuegange med forbindelse til trappehuset i gården. Ved siden af hver hovedindgang er der en kældernedgang. Vinduessætningen er taktfast, og vinduerne er korspostvinduer, i stueetagen og på første sal i Magstræde med todelte underrammer og i frontkvistene torammede og torudede, alle malet hvide. I kælderetagerne er nyere mørkmalede vinduer. Facaden til Nybrogade 16 fremstår over en sokkel af granit pudset og malet tonet hvid med underfacaden i en lidt mørkere nuance. Der er en kordongesims under vinduerne på første sal og en profileret hovedgesims, der brydes af gavlkvisten. Gavlkvisten afsluttes med en profileret gesims med ører og har et rundt vindue med indfatning i toppen. Alle gesimser er malet hvide. Hovedindgangen er rundbuet og har slut- og lejesten markeret i pudsen og et lavt torammet vindue ovenover. Adgang sker via trin af hhv. granit og sandsten. Hoveddøren er en ældre beklædt dør med dekorerede baser og pilastre, overligger og udskåret fordakning. Ved siden af hovedindgangen er bevaret en klokkestreng med beslag. Til kælderen findes en nedgang med granittrin og grønmalede fyldingsskodder foran en nyere glasdør. Facaden til Magstræde 3 står i blank mur med opstregede fuger over en pudset sokkelmarkering, der slutter over kældervinduerne. Facaden afsluttes af en pudset, profileret hovedgesims, der brydes af gavlkvisten. Gavlkvisten afsluttes med en profileret gesims med ører og har et rundt vindue med muret indfatning i toppen. Hovedindgangen er rundbuet med muret stik og har et lavt torammet vindue ovenover. Hoveddøren er en ældre rundbuet, tofløjet beklædt dør med dekorerede baser og pilastre. På indersiden er der bukkehornsbeslag. Til kælderen findes en nedgang med støbte trin og grønmalede fyldingsskodder foran en hvidmalet fyldingsdør med glas i det øverste parti. Gårdsiderne for alle tre bygninger fremstår med rødmalet bindingsværk og jernvitriolkalkede tavl. Forhusene har dobbelte stolper. Trappehuset er i to fag og tre etager, der er let forskudte ift. forhusene. Den nederste etage er åben, og etagerne ovenover hviler på en svær bjælke og en stolpe. Bagest er de indvendige trappeforløb synlige bag bræddevægge. To simple trætrapper fører op til stueetagen i hvert forhus, til Nybrogade med en enkel fyldingsdør med fire ruder i den øverste del og ovalt overvindue og til Magstræde med en revledør. Mod Magstræde er der en nedgang til kælderen. Gårdsiderne har hovedsageligt ældre, smårudede vinduer, der enten er korspost- eller krydspostvinduer. Trappehuset har torammede vinduer på anden sal. Alle vinduer er malet hvide. Begge forhuse har plandisponering med gennemgående forstuegang, der mod gården samt i trappehuset indeholder hovedtrapperne, stuer mod gaden og de mere private værelser, kamre og køkken mod gården. Stuerne har i forskelligt omfang lysnings-, brystnings- og pillepaneler, fyldingsdøre, nogle med indstukne hængsler og spejle med afrundede hjørner, profilerede gerichter, hvoraf enkelte er forkrøppede, samt indfatninger om ovnpladser. Lofter er generelt pudsede med profilerede stukgesimser og rosetter. Der er generelt ældre brædde- og plankegulve, nogle steder belægning med linoleum. Overordnet er vinduerne ældre, traditionelle vinduer med plane poste med trekvartstaf, enkelte med hulposte, og i Magstræde mod gården er der enkelte steder rundposte. En del vinduer har koblede rammer med optoglas. Nybrogade 16 har i stueetagen listeindfattede lærreder på overvæggene og i stuen mod gaden stukdekorationer på loftsfladen, indfældede skodder i lysningerne og fyldingspaneler med spejle med afrundede hjørner. På første sal står en del vægge med overmalet, synligt bindingsværk, de to stuer mod gaden er slået sammen til ét rum, hvor der mod bagvæggen er indrettet køkken. Magstræde 3 har på første sal fyldingsdøre og -paneler med spejle med afrundede hjørner. Anden og tredje sal hører sammen i én lejlighed og er internt forbundet via en nyere åben ligeløbstrappe. Enkelte skillevægge er fjernet, så anden sal fremstår som ét åbent rum. Tredje sal er tagetagen, der er indrettet til kip med en hems i den ene side og med gavlenes synlige bindingsværk overmalet i hvidt. En lille del af tagetagen står uudnyttet og anvendes til opbevaring. Adgang hertil sker via en enkel ligeløbstrappe og en ældre revledør med låsetøj. Begge kælderetager har synlige bjælker, men i øvrigt nyere indretning og overflader. Trappehuset indeholder to selvstændige treløbstrapper med en let træskillevæg imellem og står i forbindelse med hinanden på flere etager via enkle fyldings- eller revledøre. Trappen i Nybrogade 16 er rigt dekoreret med hulbalustre, vangesnirkel, udkehlet håndliste og malede trætrin. Trappen i Magstræde 3 har trin og reposer belagt med linoleum. I den nederste etage er trappen rigt dekoreret med hulbalustre, dekorerede indervanger, vangesnirkel og udkehlet håndliste (i de øvre etager er trappen enkel med runde listebalustre og udkehlet håndliste).

Den miljømæssige værdi for den samlede ejendom knytter sig til den tætte bebyggelsesstruktur med for- og sidehuse, der omkranser et lille gårdrum. Den miljømæssige værdi for Nybrogade 16 knytter sig til beliggenheden i gaden, hvor husrækken danner et stemningsfuldt gadebillede langs kanalen, og hvor forhuset indgår som en integreret del af facaderækken, der på dette sted består af bygninger med samme højde, fagdeling og alder. Den miljømæssige værdi for Magstræde 3 knytter sig til beliggenheden i Magstræde, som endnu har sit krumme middelalderlige forløb, og hvor bygningen sammen med de øvrige huse fra forskellige tider danner en sammenhængende facaderække, der definerer det tætte gaderum.

Den kulturhistoriske værdi for den samlede ejendom knytter sig til den tætte bebyggelsesstruktur med forhuse og trappehus på en lille matrikel, der vidner om det gamle Københavns tætte bystruktur. Den kulturhistoriske værdi knytter sig endvidere til bygningerne som et eksempel på ildebrandshuse opført efter den store bybrand i 1728, hvor det i en kort periode var muligt at bygge forhuse helt eller delvist i bindingsværk frem for i grundmur, som ellers oprindeligt blev foreskrevet. Hertil kommer den klare skelnen mellem de præsentable, grundmurede gadefacader og de prunkløse gårdsider af bindingsværk med dobbelte stolper. Detaljer med særlig værdi er de to udsmykkede gadedøre og i Nybrogade den udvendige klokkestreng med beslag. Den kulturhistoriske værdi for begge forhuse knytter sig til deres udformning og disponering, som afspejler Københavns borgerlige etagebyggeri fra første halvdel af 1700-tallet. Begge huse er helstøbte eksempler på de traditionelle ildebrandshuse. Efter branden i 1728 blev størsteparten af de nye huse opført som etagehuse med en eller flere lejligheder med selvstændige køkkener i hver etage. Denne planløsning er velbevaret i begge huse og bidrager sammen med det karakteristiske trappehus med to trapper til ejendommens kulturhistoriske værdi. Den kulturhistoriske værdi for bygningernes indre knytter sig til den traditionelle disponering med en gennemgående forstuegang i stueetagen og trapper mod gården og i trappehuset og til lejlighedernes planløsning med stuer mod gaden og køkkener og værelser mod gården. Den kulturhistoriske værdi knytter sig endvidere til stuernes udsmykning i form af panelering, indfatninger om ovnpladser, opspændte lærreder, stukgesimser og -dekoration, fyldingsdøre, nogle steder med indstukne hængsler, og profilerede gerichter samt vinduerne med forskellig profilering og beslag. Fyldingsdøre og -paneler med spejle med afrundede hjørner, forkrøppede gerichter og hovedtrappernes udformning med bl.a. hulbalustre afspejler udsmykningsidealer typisk for 1700-tallet.

Den arkitektoniske værdi for begge forhuse knytter sig til hovedformen, der kendetegner ildebrandshusene, med høje og forholdsvis smalle, fire fag brede bygninger med heltag og gavlkvist med markante gesimser. Den arkitektoniske værdi knytter sig herudover til de enkelte facader med Nybrogades pudsede overflade og Magstrædes facade i blank mur og for begge facaders komposition med en regelmæssig og taktfast placering af vinduer, hoveddøre og kældernedgange, som bidrager til bygningernes overordnet harmoniske fremtræden. Gavlkvistene markeres af profilerede gesimser med ører, ligesom facaderne afsluttes af profilerede hovedgesimser. Herudover står facaderne uden særlig dekoration bortset fra enkle markeringer omkring hovedindgangsdørene og dørene selv med dekoration typisk for perioden. Mod gården knytter den arkitektoniske værdi sig til alle bygningernes prunkløse udtryk, den regelmæssige vinduessætning, der følger bindingsværkskonstruktionen, samt den traditionelle farvesætning, der skaber et lille helstøbt gårdmiljø. Den arkitektoniske værdi for bygningernes indre knytter sig til de bevarede planløsninger, de velproportionerede stuer, der særligt mod Nybrogade har smukt lysindfald fra kanalen, og de mange snedkerdetaljer i trapper, paneler, gerichter, døre og vinduer samt stukudsmykninger.

Læs videre om

• Hyskenstræde 9, København
• Pakhusene, Overgaden neden Vandet 45-47, København
• Proviantgården, København

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen