Nybrovej 116, Kongens Lyngby

I 1992 mødtes Pihl og Søns indehaver og direktør Søren Langvad med Jan Søndergaard fra KHR Arkitekter under Verdensudstillingen i Sevilla, hvor KHR havde tegnet den danske pavillon. Dette blev af-sæt til samarbejdet omkring udformningen af et kommende domicil for Pihl og Søn. Udgangspunktet for den endelige udformning var et dispositionsforslag, der økonomisk var bundet op på bygningsdele som standardiserede løsninger. Søren Langvad gav KHR frie hænder i forhold til de endelige løsninger, så længe det fastsatte budget blev overholdt. Det betød, at arkitekterne udviklede nye byggetekniske løsninger for alle bygningsdele og byggekomponenter. Der er således ikke anvendt standardkomponenter i byggeriet, men specialdesignede bygningsdele, der dog blev fremstillet af præfabrikat og med henblik på den helhed, de skulle indgå i. Denne løsning viste sig at fungere, da den aftale økonomi ikke var blevet overskredet, da det første bygningsafsnit stod færdig i 1994.

Efter nogle år viste det sig, at den første bygning ikke var stor nok, så ejendommen er siden blevet udvidet ad to omgange, først i slutningen af 1990'erne, hvor afsnit to stod færdigt i 2000 og i anden omgang i 2005, hvor tredje afsnit stod færdigt. I samme periode fik kantinen et ventilationsanlæg på taget. I løbet af årene er der blevet opsat og nedtaget skillevægge af både gips og glas. E. Pihl og Søn A/S gik konkurs i august 2013. Ejendomsselskabet NIAM erhvervede ejendommen 1. juni 2014 med henblik på udlejning af kontorlokalerne.I 1996 blev domicilet indstillet til Mies van der Rohe prisen og blev efterfølgende medtaget i Kenneth Framptons vandreudstilling over 10 års mest betydningsfulde værker nomineret til Mies van der Rohe prisen.

Det tidligere domicil for entreprenørvirksomheden Pihl og Søn ligger i Lyngby i et ældre villakvarter med en bagvedliggende skole (Ulrikkenborg Skole) og nyere kontorbygninger som de umiddelbare naboer. Bygningen ligger tilbagetrukket på grunden med græs mod vejen samt træer og hækbeplantning mod villaerne. Ved de bageste bygninger er der adgang til underjordisk parkering. Bygningerne er omgivet af græs eller brosten.

Ejendommen består af tre forbundne bygningsafsnit: En hovedbygning, der består af to sammenskubbede vinkelbygninger på tre etager med en fremskudt fløj; et mellemafsnit, der består af en glasoverdækket mellembygning og en på tværs lagt længe i tre etager og til sidst en udvidelse, der består af to sammenstillede treetages længer, der er forbundet med resten af bygningen via en mindre glasoverdækket gang. Mellem hovedbygningens forreste vinkelbygning og den fremskudte fløj ligger et spejlbassin. Bygningerne er opført som en betonkonstruktion med skalmur. Murværket over vinduerne bæres af jernbeslag, der er monteret i betonkonstruktionen og markeret i de tynde mursøjler mellem vinduerne. Murene står i blank mur opført med en specialfremstillet rødviolet sten udført i løberforbandt II. Fugen er mørkfarvet og svagt tilbageliggende. Mellem de to vinkelbygninger ligger hovedindgangen, der består af en glasdør, som er en del af et større glasparti, der optager knap halvdelen af facaden på den forreste vinkelbygning. Samme bygning har mod spejlbassinet et tilsvarende glasparti, der udgør dels hele facaden med den fremskudte bygning, dels udgør glasset halvdelen af den anden facade. Herudover ses rækker af horisontale vinduesbånd i to størrelser i hver etage og vertikale vinduesbånd, der ved det ene hjørne fremstår som hjørnevinduer. Alle vinduespartier består af en tynd ramme med få, spinkle sprosser, der opdeler vinduerne. Under vinduerne ses sålbænke. På siden af bygningen, der vender mod træerne og villaerne, ses en brandtrappe og mellem de to vinkelbygninger sidder en glasdør som den ved hovedindgangen og ligeledes som en del af et glasparti. Den bageste vinkelbygning har ligeledes rækker af vinduesbånd både horisontalt og vertikalt som den forreste vinkelbygning.Den fremskudte fløj består af tre basaltbeklædte sider, hvor siden mod vejen har et større glasparti opdelt af smalle sprosser og siden længst væk fra spejlbassinet har et smalt vinduesbånd under taget og et bredt et ved græsset. Mellembygningen er opført med en glasfacade med smalle sprosser mod villaerne og basalt mod vejen. Tværlængen har på siden mod hovedbygningen ligeledes rækker af horisontale vinduesbånd i to størrelser som i hovedbygningen. På den modsatte langside ses kun smalle vinduesbånd. På den korte side mod villaerne ses en brandtrappe.

Tværlængen og udvidelsen med de to sammenbyggede længer er forbundet af en smal gang opført i glas, der afsluttes af en smal stribe mursten. De to længer er sammenbygget af et glasparti og har som de andre bygninger rækker af vinduesbånd i to størrelser på begge langsider. På den ene endegavl og langsiden mod den underjordiske parkering ses ligeledes vertikale vinduesbånd. I det indre gælder det overordnet for alle bygninger, at de oprindelige grundplaner med en overvægt af cellekontorer i forskellige størrelser og enkelte storrumskontorer stort set er bevaret. Både hovedbygningen og udvidelsen har som de eneste enten et centralt dobbelt- eller tredobbelthøjt rum. I mellembygning findes de eneste nedgravede rum.

I hovedbygningen træder man via en smal gang ind i en ovenbelyst foyer, der er udformet som et panoptikon. Foyeren fungerer som fordelingsområde til hele bygningen. I rummet er indsat en stålkonstruktion, der understøtter ovenlys, trapper, aptering og andet fast inventar. I den forreste vinkelbygning er der på alle etager via en smal gang adgang til en række cellekontorer. I den anden vinkelbygning består stueetagen af et større, åbent kontorlandskab, reception og mødelokale. På de resterende etager ligger kontorer i forskellige størrelser. Kantinen består af et stort rum og et mindre anretterkøkken. Herudover er der flere toiletter med specialdesignet inventar.

Mellembygningen består af en gang i to etager, der fører til den tværliggende længe med en smal gang og cellekontorer af forskellige størrelser på alle etager. Under gangen ligger et nedgravet galleri med indbygget bibliotek i et mødelokale, der ligeledes har fungeret som bestyrelseslokale. Rummet får naturligt lys fra ovenlysvinduer integreret i en flade af basalt. Biblioteket ligger bag låger udført i amerikansk fyr.I udvidelsen går man ind i et treetages højt og åbent centralrum med et spejlbassin i gulvet. Vandet spænder stort set ud i hele rummets længde. På begge langsider af bassinet har alle tre etager åbne gangarealer mod midten af rummet. Bag ved lette skillevægge med sortmalede døre og karme ligger både celle- og storrumskontorer mod ydermurene. Der er adgang til de øvrige etager fra enten en trappe eller elevator bagest i bygningen. Bygningerne fremstår med oprindeligt og specialdesignet inventar, herunder kunstlyset. Lofterne fremstår i gipspuds. Alle rør i bygningernes sprinklersystem er synlige. I foyer og kantine ses et svævende loftsarmatur med belysning og akustisk regulering. Bygningerne har naturlig ventilation med vinduer, der kan åbnes. Alle installationer er samlet i bænke under vinduerne. Overfladerne er stort set de oprindelige med lyse asketræsgulve, islandsk basalt, lyse gips- og glasvægge, afsyrede og på stedet støbte betonoverflader og grafitalgrå stålkonstruktioner.

Den miljømæssige værdi for det tidl. domicil for Pihl og Søn er knyttet til bygningernes tilbagetrukne beliggenhed på grunden med store friholdte græsarealer mod vejen.

Den kulturhistoriske, herunder navnlig den arkitekturhistoriske, værdi for det tidl. domicil for Pihl og Søn er overordnet relateret til især hovedbygningens udformning og udtryk, der fremstår som det endelige opgør med den postmodernistiske arkitektur. Bygningerne, herunder især hovedbygningen, præsenterer således en tilbagevenden til en modernistisk arkitekturforståelse samtidig med, at de både videreudvikler og bryder med traditionen. Hertil kommer det forhold, at hovedbygningen var det første byggeri i Danmark, der alene blev forsynet med naturlig ventilation og såkaldt intelligent teknologi, der kan styres lokalt.

Den arkitektoniske værdi er i det ydre relateret til bygningernes overordnede struktur, komposition og hierarki med tre bygningsafsnit, der bygger på den samme arkitektoniske hovedidé. På trods af forskellige opførelsestidspunkter fremstår de som en helhed qua brugen af de samme materialer, profiler, vinduesbånd, etagehøjde og formmæssige udtryk. Der er tillige arkitektonisk værdi knyttet til bygningernes klare, monolitiske formsprog, der understreges af, at glas og murværk er placeret i nøjagtig samme niveau og med en præcision, så hovedformerne defineres entydigt. Særlig arkitektonisk værdi har hovedbygningen med den fremskudte fløj og spejlbassinet, hvor samspillet mellem murmassen, basaltstenen, det transparente glas og vandspejlet giver liv til bygningen. I det indre er den arkitektoniske værdi relateret til det rumlige hierarki og disponeringen med et rigt og varieret forløb, der fortæller om, hvordan man fra midten af 1990'erne og frem til i dag fysisk har indrettet en arbejdsplads med fleksible, åbne kontorlandskaber. Hertil kommer det markante lysindfald i alle bygningerne samt spejlbassinet i den sidste tilbygning, der reflekterer vejret og himlens skiftede udseende.Endvidere er der stor arkitektonisk værdi i alle de specialdesignede bygningsdele og inventar, der samtidig griber tilbage til den modernistiske tradition for gesamtkunstværket, hvor alle dele af et byggeri blev tegnet af den samme arkitekt.

Læs videre om

• Brede 66-67 og 69 (tidl. Brede Allé), Kongens Lyngby
• Cottageparken, Taarbæk
• Friboes Hvile, Kongens Lyngby

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen