Nyhavn 10-12, København

Nyhavn blev grundlagt i årene 1671-1673 som en naturlig konsekvens af Københavns udvidelse. Udvidelsen skete i kraft af samtidens økonomiske teori (merkantilismen) hvor handel og afsætning af varer tæt på bykernen var en del af det nye ideal for effektiv udvikling af handel og industri. Det var oprindeligt Frederik III (1609-1670), der havde planlagt at udgrave en kanal for at forbinde havneløbet med det nye Kongens Nytorv. Planen blev imidlertid lagt på hylden, da kongen døde i 1670, og det blev hans søn og efterfølger, Christian V (1646-1699), som overtog og færdiggjorde projektet. Den 28. december 1670 befalede han projektet genoptaget. Soldater og svenske krigsfanger blev sat til at udgrave kanalen, og grundejere med jordlodder ud til det kommende bassin skulle forsyne deres kajpladser med solidt bolværk. Den 19. oktober 1673 blev dæmningen ud til havnen sløjfet og kanalen blev fyldt med vand. Oprindeligt hed Nyhavn Gyldenløves Kanal sandsynligvis hentydende til den uægte søn af Frederik III, statholderen Ulrik Frederik Gyldenløve (1638-1704), der residerede på det nærliggende Charlottenborg. I 1700-tallet bar Nyhavn navnet Nye Canal. Bygningerne i Nyhavn dannede ramme omkring handel og håndværk. Henimod år 1700 var de fleste grunde bebygget, og i tidens løb er flere af bygningerne blevet ombygget. I 1800-tallet blev Nyhavn i stigende grad kendt som et sted med bordeller, beværtninger og hoteller. Da den skibstekniske udvikling med tiden løb fra Nyhavns størrelse, havde Nyhavn i 1950'erne helt mistet sin betydning som handelshavn. Forhuset Nyhavn 10 blev opført i 1772-73 for tømmerhandler Peter Johansen. Oprindeligt var bygningen opført med tre etager og en kvist til gaden over tre fag. I 1850 blev kvisten fjernet og den nuværende fjerde etage udbygget til en fuld etage for den islandske købmand Jens Andreas Wulff. Det seks fag lange sidehus blev opført samtidig med forhuset i 1772-1773, og det blev tillige forhøjet i 1850. Forhuset Nyhavn 12 blev opført omkring år 1770 for grosserer Andreas Bodenhoff. Det tretten fag lange tilstødende sidehus blev opført i 1796 med kælder og tre etager af tømrermester Johan Christopher Wahl.

Nyhavn 10 og Nyhavn 12 ligger side og side i husrækken på den sydlige side af Nyhavn i det indre København. De to forhuse ligger med facaderne ud til havneløbet, og et sidehus tilbygget til hver af gårdsiderne. For- og sidehuse danner, sammen med i karréens øvrige side- og baghuse, små, lukkede gårdrum. Forhuset Nyhavn 10 er en seks fag bred bygning opført i grundmur i fire etager over en høj kælder. Bygningen har et rødt, teglhængt heltag. Facaden er pudset og kalket svagt sandfarvet over en sorttjæret sokkel. Mellem stueetagen og førstesal er en enkel, flad kordongesims og øverst under tagudhænget er en profileret hovedgesims. Begge gesimser er hvidmalede. Facadens tre midterste fag er fremhævet i en svag midtrisalit, og yderfagene har fra kordongesimsen til og med anden sal et let tilbagetrukket blændingsfelt. Ydermere er vinduerne i midtrisalitten placeret i hvidmalede indfatninger, der er fladbuede i stueetagen og i første sal hvilende på flade konsoller. Det vestligste fag har en stor, ældre trefløjet, brunmalet fyldingsport med opsprosset, rundbuet overvindue. Porten er placeret dybt i muren, og den rundbuede åbning markeres af vederlags- og en slutsten med husnummer. Hovedparten af facadens vinduer udgøres af korspostvinduer med en enkelt sprosse i de nederste rammer. Vinduerne i yderfagene er lidt bredere end de øvrige. På tredje sal og til kælderen er vinduerne torammede. Alle vinduer er hvidmalede og enten ældre eller traditionelt udførte med hjørnebånd. Til kælderen er en nedgang til en nyere dør med glas i den øverste del. I tagfladen findes en tre fag bred, muret kvist midtfor, der flankeres af to små kviste med buet zinkklædt tag og flunker. Alle kvistvinduer er malet mørkebrune. Portrummet er belagt med høvlede brædder, den nederste del af murene har en lodret bræddebeklædning, mens resten af murene og loftet er pudset og hvidmalet. Gårdsiden for forhuset Nyhavn 10 er ens med sidehuset. Alle mure er pudsede og kalket med jernvitriol, og tagfladerne er hængt med røde teglsten. Sidehuset er seks fag langt og sammenbygget med forhuset ved et smigfag. Vinduerne er i store træk ældre, hvide korspostvinduer med opdelt nedre ramme. I sidehuset findes en ældre fyldingsdør med kannelleret indfatning. Over portåbningen er et smalt overvindue og to skrå, etrammede vinduer. I forhusets tagflade mod gården findes nyere tagvinduer og et stort, zinkinddækket ateliervindue, mens der i sidehusets tagflade er en række kviste med torammede, hvidmalede vinduer og heltag samt tre rundbuede kviste med torammede vinduer. Træværket omkring kvistene fremstår brunmalet. Der er skorstenspiber i rygningen på både for- og sidehus. I det indre rummer Nyhavn 10 en lejlighed på hver etage samt en restaurant i kælderen. I det indre er den oprindelige grundplan genkendelig fra stueetagen til og med fjerde etage, mens kælderen og tagetagen har en nyere plandisponering. Hovedtrappen er placeret i forhuset mod gården, mens der i sidehuset er en køkkentrappe. Hovedtrappen fremtræder med et ældre båndslynget værn, rundet håndliste, og trin og reposer er beklædt med linoleum. Generelt gælder det for lejlighederne, at de er disponeret med en entré, der leder til stuer en suite mod Nyhavn, samt en spisestue i smigfaget med adgang til sidehuset, der indeholder et køkken med adgang til køkkentrappen. På den anden side af køkkentrappen ligger et kammer. Badeværelserne er alle nye og placeret enten i forhuset mod gården eller i forbindelse med køkkenet i sidehuset. I lejlighederne er en traditionel og i store træk ældre materialeholdning, herunder bræddegulve, pudsede vægge og enkelte steder vægge med lærredsopspændte, listeindrammede felter. Lofterne er pudsede og flere steder er der stukgesims og loftsrosetter. Der er bevaret en del ældre bygningsdetaljer så som indbyggede skabe, hel- brystnings- og lysningspaneler, hvor der i stueetagen er indbyggede skodder, et- og tofløjede fyldingsdøre, hvoraf flere har ældre gerichter, greb og hængsler og omkring skorstenskernerne er bevaret ovnpilastre. Flere vinduer har ældre anverfere og stormkroge, og alle vinduer har forsatsruder. Enkelte steder er nyere brædde- eller parketgulve samt glatte døre. De rum, der er indrettet i tagetagerne, er kendetegnet ved en nyere materialeholdning, ligesom alle køkkener og badeværelser har nye elementer. Dog er der i flere af køkkenerne ildstedskappe eller ildstedshammer fra de oprindelige ildsteder. Spidsloftet er uudnyttet. Forhuset Nyhavn 12 er en fem fag bred bygning opført i grundmur i tre etager over en høj kælder. Bygningen har et mansardtag, der mod gaden er hængt med sortglaserede vingetegl, og over de tre midterste fag er en bred gavlkvist. Facaden er pudset og kalket gråblå op til første sal, mens den øvrige del er kalket blå. Den nederste del af facaden domineres af et midterparti, der er betonet af kannelerede pilastre og en fremspringende tandsnitsrække over tre vinduer. Stueetagen har nyere, store etrammede glaspartier og nyere to- og trerammede kældervinduer. I det vestligste fag ses en ældre, tofløjet port med kurvehanksbuet overvindue. Portåbningen markeres af vederlags- og slutsten samt en skråtstillet flagstang. I de øvrige etager er yderfagenes vinduer placeret i et let tilbagetrukket murfelt med ørelisener. Vinduerne i de tre midterste fag indrammes af hvide, pudsede indfatninger og sålbænke. Endvidere har bygningen en blåmalet hovedgesims og en hvid gesims indrammer gavlkvistens frontispice. Selve vinduerne er ældre korspostvinduer i de tre midterste fag, mens der i yderfagene er seksrammede vinduer. Alle vinduerne er hvidmalede og udført med en smal sprosse i de nederste rammer samt hjørnebånd. I frontispicen er en nyere, fransk altan med en nyere, tofløjet dør med ruder. I tagfladerne findes brunmalede, svagt buede kviste med torammede vinduer og i rygningen er hele tre skorstenspiber. Portrummet er brostensbelagt, i brystningshøjde er en bræddebeklædning, og herover er mure og loft pudsede og udført med en enkel stukkant. I portrummet findes en ældre, mørkegrøn, tofløjet fyldingsdør med kraftige gerichter. Gårdsiden for forhuset, Nyhavn 12 er ens med sidehuset. Alle mure er vandskurede og kalket med jernvitriol. Sidehuset er 13 fag langt og har en etfags hejsekvist. Mod gården er tagfladerne hængt med røde vingetegl og i sidehuset ses en skorstenspibe i rygningen. Vinduerne er overvejende ældre kryds- eller korspostvinduer med småtopsprossede ruder. Til kælderen er torammede vinduer. Alle vinduer er hvidmalede. I tagfladerne findes hvidmalede, svagt buede kviste med småtopsprossede vinduer og enkelte mindre tagvinduer. Nyhavn 12 rummer i kælder- og stueetagen et erhvervslejemål. De øvrige etager er indrettet med lejligheder, hovedsageligt med store lejligheder mod gaden og i den første del af sidehuset samt mindre lejligheder i den bagerste del af sidehuset. Hovedtrappen er placeret i forhuset mod gården, mens der i sidehuset er to køkkentrapper. Hovedtrappen er ældre og velbevaret med båndslynget værn og afrundet håndliste samt overvejende ældre fyldingsdøre til lejlighederne. Trin og reposer er linoleumsbelagte. Den oprindelige grundplan er genkendelig fra stueetagen til og med tredje etage, dog hovedsageligt i lejlighederne i forhuset, mens kælderen, tagetagerne og lejlighederne i den bagerste del af sidehuset har en nyere plandisponering. Generelt gælder det for etagerne med en ældre grundplan, at de store lejligheder har en langsgående midtskillevæg, og er disponeret med stuer en suite mod Nyhavn og en spisestue i smigfaget med adgang til sidehuset, der indeholder et køkken med adgang til køkkentrappen. I flere af køkkenerne er bevaret ældre ildsteder. Lejlighedernes badeværelser er placeret enten i midten af forhuset eller i sidehuset. I lejlighederne er en traditionel og i store træk ældre materialeholdning, herunder bræddegulve samt pudsede vægge og lofter med stukkatur. Dog er der flere steder nyere parketgulve. Der er en del ældre bygningsdetaljer så som brystnings-, lysnings- og helpaneler, ovnpilastre ved skorstenene, et- og tofløjede fyldingsdøre, hvoraf flere har ældre gerichter, greb og hængsler samt feltinddelte vægge med profilerede lister. Flere vinduer har ældre anverfere og stormkroge, og alle vinduer har forsatsruder. I stueetagen er nyere plankegulve, nyere glasskillevægge og glasdøre samt en intern ståltrappe mellem stueetagen og kælderen. I kælderen er nyere klinkegulve og nyere fyldingsdøre. Tagetagen har en nyere indrettet lejlighed med åbent til kip, hvor store dele af den oprindelige tagkonstruktion er synlig.

Den miljømæssige værdi for Nyhavn 10-12, knytter sig til forhusenes beliggenhed i Nyhavns husrække på Charlottenborgsiden. I kraft af den traditionelle materialeholdning samt facadernes proportionering og fremtoning indgår de to forhuset som en integreret del af det velbevarede kulturmiljø med de pittoreske og iøjnefaldende gade- og havneforløb i Nyhavns ældre bebyggelse, der primært består af 1700-tals borgerhuse. Hertil kommer gårdrummene, hvor den oprindelige struktur med forhus og sidehuse tillige er opretholdt i både Nyhavn 10 og Nyhavn 12. Endda har gårdrummet i Nyhavn 12 en ældre brostensbelægning, der understøtter hele anlæggets autenticitet.

Den kulturhistoriske værdi ved Nyhavn 10-12 knytter sig til ejendommenes velbevarede bygningsstruktur, der tydeligt aftegner et hierarki, hvor forhusene indeholder de repræsentative boligers stuer, mens sidehusene indeholder de sekundære funktioner som køkken og opbevaring samt oprindelige pigekamre. Hertil kommer, at begge forhuses facader fremstår med bygningsdele og -detaljer, der i store træk afspejler perioden for bygningernes opførelse i datidens foretrukne stilmæssige træk. Særligt kendetegnende for 1700-tallets anden halvdel er de senbarokke elementer som vinduernes pudsindfatninger, de tilbagetrukne murblændinger med små forkrøppede hjørner samt gavlkvisten og mansardtaget på Nyhavn 12. Forhusene Nyhavn 10-12 overlevede, ligesom resten af Nyhavn, Københavns store brand i 1795, hvilket har betydet, at de ikke ligesom resten af byen fik de rene klassicistiske facader. Facaderne bærer dog stadig klassicistiske elementer, dele som kan være oprindelige og dele som kan være tilføjet ved de senere ombygninger i 1800-tallet. Dette gælder især de klassicistiske korspostvinduer med den karakteristiske enkle sprosse i de nederste rammer. På gårdsiderne for Nyhavn 12 ses de småtopsprossede kryds- og korspostvinduer, der antages at være oprindelige. Disse vinduer var den almindelige vinduestype før det klassicistiske vindue blev moderne, og blev efterfølgende stadig anvendt i gårdsiderne da de var billigere at producere. Gårdsiderne for både nr. 10 og 12 står i kontrast til facaderne ved deres enkle mure kalket med jernvitriol, og hvor hovedgesimsen er den eneste dekoration. Kontrasten mellem facaderne og gårdsiderne er karakteristisk for perioden, og afspejler vigtigheden af, at ejendommene fremstod repræsentative i gadebilledet. At der i begge forhuse er et gennemgående, bredt portrum, som lukkes med en repræsentativ port mod gaden, er tillige et bygningsmæssigt træk, der knytter sig kulturhistorisk værdi til, da man her kan aflæse den oprindelige nødvendighed af, at en hestevogn kunne passere ind til gårdrummene. I Nyhavn 12 er endvidere bevaret en hejsekvist med hejsebom, der underbygger fortællingen om sidehusets tidligere anvendelse til opbevaring. I det indre relaterer den kulturhistoriske værdi sig til de bevarede dele af de ældre grundplaner, hvor de repræsentative stuer ligger mod gaden og de funktionsbetingede rum er placeret mod gården. Der er tillige en tydelig hierarkisk orden mellem etagerne, hvilket både kommer til udtryk i loftshøjderne og i antallet af dekorative bygningselementer som paneler, fyldingsdøre og stuk. Forhusenes førstesale optræder som bygningernes beletage, ligesom forhusenes trapper med de mange bevarede snedkerdetaljer tydeligt er de repræsentative hovedtrapper, i modsætning til de mere enkle køkkentrapper i sidehusene. De oprindelige bygningselementer fra 1700-tallet ses af de brede døre med to fyldinger, indstukne hængsler og kraftigt profilerede gerichter samt hel- og lysningspaneler på ydervæggene, mens de tofløjede døre med små kvadratiske fyldinger stammer fra en senere ombygning antageligt i midten af 1800-tallet. Ydermere er der flere steder bevaret de oprindelige ovnpilastre, hvilket indikerer placeringen af de oprindelige ovne. I flere af køkkenerne afspejler de store ildsteder eller elementer herfra de tidligere tiders madlavningsforhold. Der er tillige stor kulturhistorisk værdi ved de mange ældre bræddegulve og de ældre vinduer med bevarede 1700-tals rundposte samt håndsmedede anverfere og stormkroge, der tillige påviser bygningernes alder.

Den arkitektoniske værdi for Nyhavn 10 knytter sig i det ydre til den enkle og stringente facadekomposition, hvis symmetri kun brydes af portens placering. Murværkets fremspring og blændingsfelter skaber sammen med vinduesindfatninger og gesimser en let reliefvirkning, der har stor betydning for det samlede arkitektoniske udtryk. Ydermere skaber betoningen af yderfagene facadernes overordnede slanke udtryk, som dog ved kordongesimsen og den taktfaste vinduessætning modsvares af horisontale delinger. Samlet set betyder dette, at facaden fremtræder yderst velproportioneret. Portens udførelse med kvadratiske fyldinger og et elegant, opsprosset overvindue løfter facadens detaljeringsgrad, og sammen med den mørke farveholdning fremstår porten som et vigtigt element i facaden. Den arkitektoniske værdi ved Nyhavn 12 relaterer sig til forhusets symmetrisk arrangerede facade, der samler sig om den tre fag brede midtrisalit. Denne betones af den nedre opdeling med kannelerede pilastre og den fremspringende tandsnitsgesims, samt vindues-indfatninger, kraftige sålbænke og øverst gavlkvisten med frontispice. Murværkets fremspring og blændingsfelter skaber sammen med vinduesindfatninger og gesimser en let reliefvirkning, der har stor betydning for det samlede arkitektoniske udtryk. Facaden har tillige en klar tredeling både vertikalt og horisontalt. Farveholdningen på facaden understreger de horisontale delinger og adskiller de enkelte bygningselementer fra hinanden. For gårdsiderne knytter den arkitektoniske værdi sig til det prunkløse udtryk, den regelmæssige og tætte vinduessætning samt den enkle farvesætning, der skaber et helstøbt gårdmiljø både for nr. 10 og 12. I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig til de velbevarede interiører i begge forhuse, hvor de mange bygningsdetaljer naturligt binder rummene og de forskellige etager sammen. De højloftede, repræsentative stuer med dobbelte fløjdøre optræder lyse, og der er en klar betoning af ydervæggene mod Nyhavn, der har helpaneler, mens de øvrige vægge har brystningspaneler, som skaber en elegant horisontal deling af rummene. Hertil kommer den arkitektoniske værdi af trapperummene, hvor hovedtrappernes båndslyng elegant snor sig op gennem hele trapperummet, hvilket bemærkes ved et kig op gennem trappens durchsicht.

Læs videre om

• Frederiksgade 5, København
• Munderingsdepot (tidl.), København
• Åbenrå 25, København

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen