Nyhavn 45, København

Nyhavn blev grundlagt i årene 1671-1673 som en naturlig konsekvens af byens udvidelse, og i kraft af samtidens økonomiske teori (merkantilismen) hvor handel og afsætning af varer tæt på bykernen var en del af det nye ideal for effektiv udvikling af handel og industri. Det var oprindeligt Frederik III, der havde planlagt at udgrave en kanal for at forbinde havneløbet med det nye Kongens Nytorv. Planen blev imidlertid lagt på hylden, da kongen døde i 1670, og det blev hans søn og efterfølger, Christian V, som overtog og færdiggjorde projektet. Den 28. december 1670 befalede han projektet genoptaget. Soldater og svenske krigsfanger blev sat til at udgrave kanalen, og grundejere med jordlodder ud til det kommende bassin skulle forsyne deres kajpladser med solidt bolværk. Den 19. oktober 1673 blev dæmningen ud til havnen sløjfet og kanalen blev fyldt med vand. Nyhavn er et af Københavns mere farverige og livlige kvarterer særligt på solsiden med et væld af barer og restauranter i de gamle bygninger, der kan dateres tilbage til slutningen af 1600-tallet og begyndelsen af 1700-tallet. På den anden side slottes side ligger Charlottenborg opført i 1672-83. Nyhavns to kajgader har fra begyndelsen rummet handel og håndværk. I sommerhalvåret udgør gamle skibe og pramme en stemningsfuld maritim scene i kanalen. Nyhavn 45 blev opført i 1740 for rebslagmester Nicolaj Johansen Juler. Oprindeligt var det et toetagers hus med kvist over to fag og i fire brede fag og med grundmuret kælder og facade og i bindingsværk til gårdsiden. I 1791 kom det grundmurede baghus i fire etager med halvtag og kvist med hejsebom til. I 1794 blev forhuset forhøjet med én etage og taget blev ændret til et mansardtag med sortglaserede tegl mod gaden og røde tegl til gårdsiden. I 1794 blev et nyt grundmuret sidehus med halvtag opført i tre etager over en kælder. Stueetagen var brolagt som gårdrummet. Facaden blev i 1801 forsynet med en kordongesims, der i dag er fjernet. Tagudbygningen til gården med runding var belagt med fortinnede jernplader og stammer fra 1850-51. Hovedtrappen stammer ligeledes herfra. Fra 1851 nævnes også et skifertag på sidehuset og forhus. I 1878 blev facaden pudset med cement og oliemalet.

Ejendommen er beliggende i Nyhavn i København, hvor forhuset indgår som et integreret led i gadeforløbet ud til kanalen i Nyhavns nordlige husrække. Forhuset er grundmuret i fire fag og tre etager over en kælder. Facaden er glatpudset og kalket i en lys okker. En profileret, hvidmalet hovedgesims danner overgang til et skiferhængt mansardtag med to heltagskviste i den stejle del. Hertil er der mindre tagvinduer i mansardens øverste del samt en skorsten i rygningen. I stueetagen er en gennemkørselsport samt en nedgang til kælderen. Portpartiet har bosserede fyldinger og glas i den øverste del og består af en gående fløj med to smalle stående fløje omkring. Over porten er et trerammet, hvidmalet vindue med tre ruder i hver ramme og bosserede fyldinger i brystningsfeltet. Kælderdøren er en nyere fyldingsdør. Dør og port er blåmalede. Vinduerne er i stueetagen og herover traditionelt udførte og formentlig ældre korspostvinduer med to ruder i de nedre rammer. De store kældervinduer er nyere, enkeltrammede og inddelt med seks ruder. Vinduerne er hvidmalede bortset fra kvistvinduerne, der er mørkmalede. Portgennemgangen har et ældre, gråmalet plankegulv og brystningspaneler af vertikalt stillede profilbrædder afsluttet med en profileret liste. Herover er væggen glatpudset og det samme gælder loftet. Fra portrummet fører en ældre ligeløbstrappe op til husets hovedtrapperum. Trappen har gelænder på begge sider med drejede balustre og rundet håndliste. Trinene er tæppebelagte. Omkring denne indgang er over bræddepanelerne panelering med trekantgavl- og søjlemotiver. Mod gården er en tofløjet, ældre jerngitterport.Det smalle gårdrum afgrænses af for-, side- og baghus og et plankeværk med cykelhalvtag mod nabogården. Gårdrummet er brolagt i bueforbandt. Gårdsiderne er grundmurede, glatpudsede og gulkalkede i tre etager over kælderen. For- side- og baghus har et skiferhængt mansardtag med heltagskviste og skorstene. Side- og baghus har halvtage og baghuset er den øverste del af mansarden erstattet af en tagterrasse. Tagfladen er zinkklædt over det rundede hjørnefag mellem for- og sidehus. Hertil er i forhusets tag over trapperummet et ovenlys. Vinduet har en radiær opsprosning. Forhuset er i fire fag, de tre omkring et rundet hjørnet hjørne, sidehuset er i seks fag, hvoraf det ene fag er skråt og danner overgang til baghusets ene fag. I sidehuset er en kældernedgang med en nyere dør med sprosseinddelt glas i. De øvrige døre i side- og baghus er nyere pladedøre med lodretstillede, lister der illuderer en revledør. Dørene er malede mørkegrønne. Vinduerne er overvejende traditionelt udførte korspostvinduer med to ruder i de nedre rammer, og kvistvinduerne er torammede med tre ruder i hver ramme. Kældervinduer og kvistvinduer er mørkmalede, mens de øvrige er hvidmalede. I det indre er på etagerne en overvejende ældre planløsning med én lejlighed på hver etage. En firefags stue til gadesiden og hovedtrappe, værelse og smigfagsstue til gårdsiden. I sidehuset er der køkken og køkkentrappe og i baghuset værelser og badeværelse. I forhusets kælder er et erhvervslejemål. Overfladerne er nyere med store, grå fliser på gulvene og glatte, hvide vægge og lofter. Dørene er overvejende nyere, hvide pladedøre. På beboelsesetagerne er ældre og nyere fyrretræsplankegulve og enkelte steder parketgulve samt nyere gulvbelægninger. Væggene er glatpudsede og i forhuset er overvejende brystningspaneler med listeinddelte felter over og lysningspaneler. I stuerne er desuden helpaneler på ydervæggene. En interessant detalje er paneleringen foran trefagsvinduet således at det umiddelbart ser ud som et tofagsvindue. Herved opnås symmetri i stuen. I smigfagsstuerne er rundede vægge, skodder i vindueslysningen og ældre paneldøre. Forhuset har overvejende glatpudsede lofter med stukkatur, herunder profilerede loftsgesimser og rosetter. Der er ældre en- og tofyldingsdøre med tilhørende gerigter og i stuerne er ovnpilastre, hvor ovnen stod. Vinduerne har ældre håndsmedede anverfere og stormkroge. I sidehuset ses forskellige nyere gulvbelægninger på etagerne herunder kork og teak i køkkenerne. Skorstenskernen er bevaret i køkkenerne. I stuetagen er i det lavloftede rum over porten et toilet, et mindre rum til gårdsiden og et større rum til gadesiden. Her er plankegulve, væggene er beklædte med bræddepaneler med perlestaf og har desuden små, indbyggede skabe. Loftet er et bræddeloft med profilerede, hvidmalede bjælker. Fra det gadevendte rum fører en bred, nyere ligeløbstrappe ned i stuen. På 1. salen er skillevæggen mellem de to stuer mod Nyhavn på et tidspunkt fjernet. I loftet er en drager, der markerer hvor skillevæggen har været. På gulvet er sildebensparket. I smigfagsstuen er en paneldør der fører ind til det gårdvendte værelse i forhuset. I værelset er en rundbuet niche i skillevæggen. I sidehuset er mellem køkken og den smalle korridor til køkkentrappe og baghus en åbning med et ældre overvindue med rudeopsprosning. På 2. salen har stuerne parketgulve. I den ene stue er hele loftet udsmykket med stukkatur i et geometrisk mønster. I smigfagsstuen er en paneldør ind til værelset til gårdsiden. I mansardetagen er panelering som på de øvrige etager og med listeinddelte felter over brystningspanelerne. Lofterne er glatpudsede og på gulvene er nyere parket. Væggen mod Nyhavn er en nyere panelvæg med indbyggede skabe. Loftet i tagetagen benyttes til opbevaring. Her er ældre plankegulve og på væggene er brystningspaneler. En del af den skrå tagflade er desuden paneleret og den øvrige del har synlige lægter og spær. Den øvrige tømmerkonstruktion er ligeledes synlig. Hertil er skorstenskernen bevaret. I trapperummet er en ældre treløbet trappe med ovalt durchsicht. Gelænderet er i mahogni og har drejede balustre og profileret håndliste. På trin og reposer er blå linoleum. Vægge og lofter er glatpudsede.. På hver etage er en tofløjet, ældre fyldingsdør med overvindue og tilhørende gerigter samt en enfløjet fyldingsdør, der nogle steder er blændet af. Køkkentrappen er en ældre, hvidmalet halvsvingstrappe og har et gelænder med runde balustre og profileret håndliste. Vægge og lofter er glatpudsede og hvidmalede. På reposerne er bræddegulv og indgangsdørene til lejlighederne er overvejende ældre fyldingsdøre.

Den miljømæssige værdi for Nyhavn 45 knytter sig til beliggenheden i Nyhavns husrække på siden mod Frederiksstaden, hvor de festlige og smalle, men meget forskelligartede facader ligger side om side langs kanalen. I kraft af den traditionelle materialeholdning, proportionering og sammenhæng med den øvrige gadebebyggelse indgår forhuset som en integreret del af det pittoreske gade- og havneforløb i Nyhavns ældre bebyggelse med 1600-og 1700-tallets borger- og pakhuse. Dermed understøtter Nyhavn 45 facaderækken i Nyhavn, som er et af de mest helstøbte byrum i landet. Hertil kan der knyttes miljømæssig værdi til det velafgrænsede brolagte gårdrum.

Den kulturhistoriske værdi ved Nyhavn 45 knytter sig i det ydre til ejendommen bestående af et grundmuret forhus med sammenbygget side- og baghus opført i årene efter branden i 1728 og senere forhøjet, hvilket kommer til udtryk i den enkle, glatpudsede facade med en profileret hovedgesims og det skiferhængte mansardtag. Endvidere er der kulturhistorisk værdi i dels den klare skelnen mellem den repræsentative facade og den funktionelt betingede og mere enkle gårdside dels den gennemgående port til gården, der afspejler behovet for at kunne transportere varer til for eksempel baghuset, der ofte blev benyttet helt eller delvist til opbevaring. Hertil knytter der sig kulturhistorisk værdi til alle øvrige bygningsdetaljer samt til kvistene i taget, der vidner om behovet for at udnytte tagetagerne til beboelse og hertil skorstenene i rygningen, der vidner om datidens mulighed for opvarmning. I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til forhusets traditionelle disponering med erhverv i kælder og bolig på de resterende etager. Hertil kommer de bevarede dele af en ældre planløsning, der kendetegnes ved stuer mod gaden, mens hovedtrappen er placeret til gårdsiden og køkken, bagtrappe og badeværelse er placeret i sidehuset. De bevarede dele af de ældre og traditionelt udførte interiører har ligeledes stor kulturhistorisk værdi, idet de vidner om datidens udsmykningsideal og æstetiske præferencer. Herunder stuernes paneler og ovnpilastre, listeinddelte vægfelter, stukkatur, fyldingsdøre og vinduernes håndsmedede detaljer. Af særlig værdi har de få ældre fyldingsdøre med indstukne hængsler, den ældre hovedtrappe med drejede balustre og profileret håndliste samt brystnings- og lysningspaneler. Det ældre snedkerinventar med paneler og døre samt stukkatur er formentlig kommet til i forbindelse med ombygninger i 1800-tallet. Smigfagsstuen med helpaneler omkring vinduespartiet og paneldøren ind til det gårdvendte værelse kan her fremhæves. Dertil kommer hovedtrappen indsat i midten af 1800-tallet med alle detaljer samt køkkentrappen, der skønnes at være den oprindelige fra sidehusets opførelse i slutningen af 1700-tallet. Der kan således også knyttes kulturhistorisk værdi til ejendommens udvikling op gennem 17- og 1800-tallet, der endnu kan aflæses i interiørerne. Endelig kommer den traditionelle materialeholdning.

Den arkitektoniske værdi kan i det ydre knyttes til ejendommens samlede og helstøbte form, der afsluttes af det skiferhængte mansardtag – samt til den velproportionerede og afdæmpede, glatpudsede facade med alle dele- og detaljer, herunder hovedgesimsen og den faste vinduestakt, der dikterer en rytme – og hvor samtlige detaljer, herunder den brede port med fyldinger og overvindue, bidrager til ejendommens overordnede harmoniske fremtræden. På gårdsiden knytter der sig arkitektonisk værdi til ejendommens prunkløse udtryk og taktfaste vinduessætning samt til det brolagte gårdrum.I det indre knytter der sig arkitektonisk værdi til den overordnede funktionelle planløsning, de fine rumforløb, de velproportionerede værelser og stuer samt til interiørernes fint bearbejdede snedker- og smedejernsdetaljer og til lofternes stukkatur, materialeholdningens særlige karakter og stoflighed og en overordnet enkelhed og elegance.

Læs videre om

• Cort Adelers Gård, København
• Pilestræde 37, København
• Sankt Annæ Plads 5, København

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen