Nyhavn 5 ligger på Nyhavn 5 i Københavns Kommune. Bygningen er fredet og har en tinglyst bevaringsdeklaration.

Bygningshistorie

Nyhavn blev grundlagt i årene 1671-1673 som en naturlig konsekvens af byens udvidelse, og i kraft af samtidens økonomiske teori (merkantilismen) hvor handel og afsætning af varer tæt på bykernen var en del af det nye ideal for effektiv udvikling af handel og industri. Det var oprindeligt Frederik III, der havde planlagt at udgrave en kanal for at forbinde havneløbet med det nye Kongens Nytorv. Planen blev imidlertid lagt på hylden, da kongen døde i 1670, og det blev hans søn og efterfølger, Christian V, som overtog og færdiggjorde projektet. Den 28. december 1670 befalede han projektet genoptaget. Soldater og svenske krigsfanger blev sat til at udgrave kanalen, og grundejere med jordlodder ud til det kommende bassin skulle forsyne deres kajpladser med solidt bolværk. Den 19. oktober 1673 blev dæmningen ud til havnen sløjfet og kanalen blev fyldt med vand. Nyhavn er et af Københavns mere farverige og livlige kvarterer særligt på solsiden med et væld af barer og restauranter i de gamle bygninger, der kan dateres tilbage til slutningen af 1600-tallet og begyndelsen af 1700-tallet. På den anden side, slottes side, ligger Charlottenborg opført i 1672-83. Nyhavns to kajgader har fra begyndelsen rummet handel og håndværk. I sommerhalvåret udgør gamle skibe og pramme en stemningsfuld maritim scene i kanalen. Nyhavn 5 er opført før 1736. Da var det på to etager med kvist over tre fag og grundmuret mod Nyhavn. Det er siden forhøjet to gange. Først med én etage med mansard mellem 1757 og 1791. Og senest i 1843 med endnu en etage. Her blev det forsynet med et heltag og mod gården en fabriksetage. En malet facade omtales første gang 1876. Trappehuset (sidehuset) er formentlig opført samtidigt med forhuset. Facaden blev grundmuret mellem 1791 og 1801. Baghuset er opført i 1757 for værtshusholder Lorentz Svendsen.

Beskrivelse

Ejendommen er beliggende i Nyhavn i København, hvor forhuset indgår som et integreret led i gadeforløbet ud til kanalen i Nyhavns nordlige husrække. Ejendommen består af forhus, sidehus og baghus. Forhuset er grundmuret og i fem fag mod Nyhavn. Bygningen er i fire etager over en kælder og har udnyttet tagetage. Facaden er glatpudset og blåmalet og i kælderen kvaderfuget. Under 1. sals vinduer er en smal, hvidmalet sålbænksgesims. Alle øvrige vinduer over 1. sal har en hvidmalet sålbænk. På 2. salen er den i det tre midterfag sammenhængende. Mod taget er en hvidmalet hovedgesims med sparrehoveder. I det røde, teglhængte heltag sidder tre brede heltagskviste med grønmalede træfronte. I et fag er der nedgang til kælderen. Omkring trappenedgangen sidder et nyere værn i jern. På trinene er lagt røde teglfliser. Kælderdøren er en tofløjet, ældre fyldingsdør med nyere hængsling og glas i den øverste del. Forhusets hovedindgang sidder i det østre fag. Trappens fire granittrin bliver smallere opefter. Der sidder et enkelt gitterværksgelænder i jern omkring trappen. Hoveddøren er en ældre, tofløjet fyldingsdør. Vinduerne i kælder og stueetage er torammede med en horisontal opdeling, hvor den smalle øverste ramme er oplukkelig. Foran stueetagens vindue sidder et jerngitterværk i brystningshøjde med tilhørende altankasser. Døre samt vinduerne i kælder og stueetage er grønmalede. Vinduerne på de øvrige etager er ældre eller traditionelt udførte, hvidmalede korspostvinduer med to ruder i de nedre rammer. På 2. sal er en nyere dør med et lavt gitterværn foran. Døren har samme inddeling og udtryk som vinduerne. Kvistvinduerne er trerammede med tre ruder i hver ramme og grønmalede. Gårdsiden bestående af for- trappe- og baghus er pudset og kalket jernvitriolgul. Trappehuset møder både for- og baghus med skrå indadvendte fag og det brolagte gårdrum har en asymmetrisk form. Forhuset er i bindingsværk over stueetagen og baghuset er helt i bindingsværk mens trappehuset er grundmuret. I forhuset er mod vest en lille grundmuret udbygning med et toilet på etagerne. Tagene er teglhængte og bag- og trappehus har et halvt mansardtag mens forhuset også til denne side har heltag. I baghuset ses tre små kviste med fladbuet zinktag samt en stor muret skorsten. Trappehuset har en bred fabriksagtig kvist i bindingsværk med et enkelt vindue i. I forhusets tagflade er til gårdsiden to kviste med heltag samt en skorsten. I forhuset er en nedgang til kælderen samt en indgang til et gårdtoilet. Dørene traditionelt udførte, grønmalede fyldingsdøre. I trappehuset er i det skrå fag mod forhuset en ældre granittrappe op til stueetagen. Her sidder en ældre, grønmalet fyldingsdør med overvindue. I baghuset er en nedgang til køkkenet i kælderen samt en indgang til stueetagen. Dørene er nyere, traditionelt udførte og grønmalede fyldingsdøre. Granittrinene op til stueetagen er nyere. Gårdsidens vinduer er overvejende ældre eller traditionelt udførte vinduer i varierende typer, herunder i forhuset hovedsageligt korspostvinduer og i trappehuset torammede og småtopsprossede. I baghuset er nyere enkeltrammede vinduer med fire ruder i hver ramme samt ældre torammede vinduer, småtopsprossede. Kældervinduerne i trappehuset er store og nyere enkeltrammede vinduer. Kældervinduerne er som kvistvinduerne grønmalede, og gårdsidens øvrige vinduer er hvidmalede. I det indre er ejendommen disponeret med restaurant i forhusets kælder og stueetage. Herover er i forhuset lejligheder. Trappehuset med en ældre hovedtrappe giver adgang til såvel forhus som baghus. Baghuset hører til restauranten og er disponeret med en smal, ældre halvsvingstrappe i midten og et værelse på begge sider, der benyttes til personalerum. I kælderen er i trappehus samt i forhusets gårdvendte del et køkken. I kælderen, der i forhuset udgør et stort rum til gadesiden, samt køkkenet mod gården, er på gulvet fliser i sort og hvid, på væggene i det store rum har grønmalede brystningspaneler og er herover glatpudsede og gulmalede. I loftet er grønmalede loftsbjælker med profiler. En spindeltrappe i støbejern fører op til stueetagen. I et hjørne er en muret kamin. I stueetagen er ligeledes et stort rum til gadesiden og et mindre mod gården samt toiletter. Der er en gennembrydning i muren ind til Nyhavn 3. På gulvene er i rummene sildebensparket, væggene har grønmalede brystningspaneler og er glatpudsede og hvidmalede herover. I loftet er bemalede og profilerede bjælker med brædder med perlestaf i mellem. Her er ligeledes en muret kamin. Mod gaden er grønmalede lysningspaneler. Åbningerne i skillevægge er brede og enten uden eller med nyere døre. Der er ældre fyldingsdøre til toilettet samt til den gennemgående forstue, der fører om til trappehuset. Forstuen er forsynet med en mellemdør, en nyere fyldingsdøre med et formentlig ældre overvinduer, grønmalet. I forstuens forreste del fører fra hoveddøren en ligeløbstrappe i forstuens bredde fire trin op. Her er rød linoleum på trin og reposer. Efter mellemdøren er der fliser på gulvet. Vægge og lofter er glatpudsede og hvidmalede. Lejligheden på første sal er indrettet med en entré, køkken, toilet og bad samt et værelse til gårdsiden og med en trefagsstue samt værelse mod gaden. I stue og værelser er parketgulve, brystningspaneler og glatpudsede hvide vægge over. Lofterne er glatpudsede og hvidmalede. Hertil er der lysningspaneler og helpaneler mod gaden. I værelset er en rundbuet niche med stukkatur over. I køkkenet er ældre fliser og den gamle køkkenildstedskappe. Mellem entré og stue er en dør med fylding og blyindfattet glas i den øverste del. Herover er et blyindfattet vindue. De øvrige døre er overvejende ældre fyldingsdøre fra forskellige perioder. I vinduerne ses rundposte. Trappehuset rummer en ældre toløbet trappe. På trin og reposer er rød linoleum og vægge og loft er glatpudset og hvidmalet. Trappens gelænder har drejede balustre og en profileret håndliste i træ. Hoveddørene til lejlighederne er ældre, grønmalede fyldingsdøre. Her ses desuden vinduer med rundposte og håndsmedede anverfere og stormkroge. Baghuset i tre etager over kælderen samt en mansardetage har en symmetrisk opbygget grundplan. I midten er en ældre toløbet trappe og fra reposerne er der indgange til rum på begge sider. Hertil er der på reposerne opsat en nyere skillevæg, således at en del af reposet med skorstenskerne er inddraget til et lille rum. Trappen er smal og har nyere trin i træ og gelænder med kantede balustre og profileret håndliste. Trappen er hvidmalet. Væggene er glatte og hvidmalede og enkelte steder er blotlagt, hvidmalet vindingsværk. Dørene i trapperummet er overvejende ældre eller traditionelt udførte fyldingsdøre. Øverst er til begge sider ældre tofyldingsdøre, formentlig fra 1700-tallet, med tilhørende gerigter, og hertil er på reposet en hammer foran skorstenskernen. På gulvene er på etagerne overvejende linoleum eller et andet tilsvarende belægning. Hertil ses ældre bjælkelofter med bræddeloft i mellem. Væggene er glatpudsede og hvidmalede. I mansardetagen er ældre brystningspaneler med dobbeltspejl samt ældre døre og tilhørende gerigter. På gulvet er parket og væggene er over brystningspanelerne glatpudsede og hvidmalede.

Miljømæssig værdi

Den miljømæssige værdi for Nyhavn 5 knytter sig til beliggenheden i Nyhavns husrække på siden mod Frederiksstaden, hvor de festlige og smalle, men meget forskelligartede facader ligger side om side langs kanalen. I kraft af den traditionelle materialeholdning, proportionering og sammenhæng med den øvrige gadebebyggelse indgår forhuset som en integreret del af det pittoreske gade- og havneforløb i Nyhavns ældre bebyggelse med 1600-og 1700-tallets borger- og pakhuse. Dermed understøtter Nyhavn 5 facaderækken i Nyhavn, som er et af de mest helstøbte og enestående byrum i landet. Hertil kan der knyttes miljømæssig værdi den smalle, skråtstillede og kileformede matrikelstruktur og det brolagte og irregulære gårdrum, der på traditionel vis er indrammet af for- side- og baghus.

Kulturhistorisk værdi

Den kulturhistoriske værdi knytter sig i det ydre til hele ejendommen omkring et smalt brolagt gårdrum på de karakteristiske skrå, smalle og dybe matrikler. Disse grunde, som allerede tidligt har fundet deres form, hørte naturligt sammen med skibene, der lagde til i kanalen, og derfor har bygningerne ofte haft en vigtig funktion som magasin eller pakhus, samtidig med, at de fungerede som boliger og måske også butik for ejeren. Den kulturhistoriske værdi knytter sig i det ydre desuden til bebyggelsen som et eksempel på en ejendom med oprindelse i slutningen af 1600-tallet, der senere er forhøjet og omsat til grundmur. Hertil knytter der sig kulturhistorisk værdi til facadens klassicistiske fremtræden som et resultat af forhøjelsen og ændringer i 1800-tallet med den for perioden karakteristiske facadeudsmykning med kordon og hovedgesims samt hoveddøren med riflede fyldinger og rosetter. I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til forhusets traditionelle disponering med erhverv i stueetage og kælder samt beboelse på de øvrige etager. Hertil kommer de bevarede dele af de ældre og oprindelige planløsninger på alle etager, der kendetegnes ved stuer mod gaden, og køkken med kogeniche og et nyere badeværelse mod gården og ikke mindst den gennemgående forstue til trappehuset. Hertil kommer det ældre inventar med paneler, ovnpilastre, paneler, fyldingsdøre med indstukne hængsler fra forskellige perioder i 1700- og 1800-tallet, vinduer med alle detaljer herunder lod- og tværposter og de håndsmedede anverfere og stormkroge samt de ældre trapper med drejede balustre og profileret håndliste. Alle disse detaljer og bygningsdele vidner om bygningens brug og udviklingshistorie samt datidens æstetiske præferencer.

Arkitektonisk værdi

Den arkitektoniske værdi ved ejendommen knytter sig i det ydre til den velproportionerede facade med en fast vinduestakt og den vandrette opdeling med kordon- og hovedgesims, det teglhængte heltag med kvistene samt den pudsede murflade. Den overordnede balance i facaden er bevaret, og facaden har i dag en enkel men samtidig elegant og klassisk fremtræden. Der knytter sig hertil i det ydre arkitektonisk værdi til det smalle brolagte gårdrums helstøbte og stemningsfulde karakter samt til den traditionelle og enkle materialeholdning. I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig til en klar rumdisposition, velproportionerede rum samt de ældre snedker- og smedejernsdetaljer og den forholdsvis enkle materialeholdning.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links