Nyhavn 51 ligger på Nyhavn 51 i Københavns Kommune. Bygningen er fredet og har en tinglyst bevaringsdeklaration.

Bygningshistorie

Forhuset blev opført i 1766 for øltapper Henrich Engel. Mellem første- og andensalens vinduer var oprindeligt gipsornamenter. De nuværende fordybninger omtales først fra 1830. Indfatningerne stammer fra 1801.

Beskrivelse

Ejendommen er beliggende i Nyhavn i København, hvor forhuset indgår som et integreret led i kajgadens nordlige husrække. Ejendommen består af et forhus, der er sammenbygget med et sidehus. Sidehuset er ikke fredet. Det grundmurede forhus er fire fag bredt og tre etager højt med udnyttet tagetage. Over de to midterste fag er en gavlkvist med trekantfronton med et rundt vindue i. Facaden er glatpudset og er malet gul-orange over et lavt, sortmalet sokkelfremspring. Hertil er facadens midterfag fremhævet med risalit, og vinduerne i kælder, stueetage og på førstesalen har hvidmalede indfatninger. Under andensalens vinduer er i de fremhævede fag firkantede fordybninger i murfladen. Over stueetagens vinduer er en hvidmalet kordongesims, og facaden afsluttes mod taget med en profileret, hvidmalet hovedgesims. Mansardtaget er teglhængt med to små, nyere og zinkinddækkede kviste i tagets stejle del – én på hver side af gavlkvisten. I det vestlige fag sidder hoveddøren fire stentrin oppe. Den er nyere og gråmalet. I faget ved siden af er der nedgang til restauranten, der ligger i kælder og stueetage. Her sidder ligeledes en nyere, gråmalet dør. I facaden ses forskellige vinduestyper, nyere med krydspost på hovedetagerne og på andensalen traditionelle korspostvinduer. I tagetagen er vinduerne torammede og i kælderen ligeledes torammede og nyere med en vandret rammedeling. På gårdsiden er forhuset to fag bredt, hvoraf det ene er skråt og forbinder forhus med sidehus. Murfladen er pudset og malet orange-gul. En profileret, gulmalet hovedgesims formidler overgangen til det røde, teglhængte mansardtag med en kvist i det skrå fag i mansardens nederste del samt en kvist i den øvre del. Vinduerne er nyere krydspost- og torammede vinduer. Døren til gårdsiden er nyere med glas i og har en smal stående fløj. Alle vinduer samt døren er hvidmalede. I det smalle gårdrum er stuetagen inddraget i restauranten. Gårdrummet udgøres således af en slags terrasse med bræddebelægning i førstesalshøjde. I det indre er ejendommens planløsning karakteriseret ved en traditionel gennemgående forstue i forhuset med en treløbet trappe med reposer imellem, der giver adgang til etagerne og gårdterrassen. I forhuset er stuerne til gadesiden og trappen er placeret til gårdsiden sammen med en stue i smigfaget. I sidehuset er badeværelse, køkken og bagerst en toløbet køkkentrappe. I kælderen og stueetagen er en restaurant og på de øvrige etager beboelse. Første- og andensalen udgør en lejlighed i to plan, og hertil er en lejlighed i to plan i ejendommens tagetage. Ejendommen har gennemgået en omfattende renovering i 1940'erne, hvor blandt andet hovedtrappen er etableret. Forhuset fremstår således overvejende med nyere overflader. I forstuens forreste del er fra gaden en trappe i hele gangens bredde. Gangforløbet og trappe er tæppebeklædt. Væggene har hvidmalede brystningspaneler med fyldinger, og herover er væggene bræddebeklædte og hvidmalede. Ind til restauranten samt til hovedtrappen, der ligger bagerst, er døre. Døren til hovedtrappen har fyldinger, mens døren til restauranten er en pladedør. Begge hvidmalede. Loftet er ligeledes hvidmalet. I kælderen er en nyere flisebelægning Hertil er ydervægge i blank mur og serveringsområdet er inddelt med rødmalede murstensvægge. Lofterne er glatte og hvide. I stueetagen er der nyere trægulve, rødmalede murstensvægge og i loftet er mørkmalede bjælker med hvide plader imellem. I vinduerne mod Nyhavn er mørkmalede lysningspaneler. I hovedtrapperummet er vægge og lofter glatte og hvidmalede. Trappen er i træ og hvidmalet med gelænder med irregulære udskæringer, der udgør balustre samt en profileret håndliste. På trinenes midte samt på reposerne er en sort løber. Indgangsdøren til lejligheden på hovedetagerne er traditionelt udført med fyldinger og tilhørende gerigter. Døren til lejligheden i tagetagen er en hvidmalet pladedør. Lejligheden på første og anden sal har parketgulve og glatte hvide vægge og overflader. I firefagsstuen mod kanalen på førstesalen har vinduerne hvidmalede lysningspaneler og ligeledes i smigfagsstuen. Her fører en spindeltrappe i metal op til andensalen. På denne etage er der bræddegulve og vinduerne har mod kanalen ligeledes lysningspaneler. Lejligheden i tagetagen har nyere trægulve og glatte, hvide vægge og lofter. Alle detaljer er nyere, og her er overalt hvide pladedøre. En ligeløbstrappe fører fra stuen op til etagen på spidsloftet. Her ses dele af en ældre tagkonstruktion (hanebånd), der fremstår umalet. I sidehuset er en tagterrasse.

Miljømæssig værdi

Den miljømæssige værdi for Nyhavn 51 knytter sig til beliggenheden i Nyhavns husrække på siden mod Frederiksstaden, hvor de festlige og smalle, men meget forskelligartede facader ligger side om side langs kanalen. I kraft af den traditionelle materialeholdning, proportionering og sammenhæng med den øvrige gadebebyggelse indgår forhuset som en integreret del af det pittoreske gade- og havneforløb i Nyhavns ældre bebyggelse med 1600-og 1700-tallets borger- og pakhuse. Dermed understøtter Nyhavn 51 facaderækken i Nyhavn, som er et af de mest helstøbte og enestående byrum i landet.

Kulturhistorisk værdi

Den kulturhistoriske værdi knytter sig i det ydre til det fire fag brede forhus som et eksempel på en ejendom opført i tiden mellem de to store brande i København i 1728 og 1795 med senere tilføjelser, herunder facadens vinduesindfatninger og murfladens fordybninger, der først omtales efter 1830. Der er endvidere kulturhistorisk værdi relateret til forhusets pudsede facade, de kraftige gesimser og den taktfaste vinduessætning samt til gavlkvisten med trekantfronton og glughul. I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til forhusets traditionelle disponering med erhverv i stueetage og kælder og beboelse på de øvrige etager. Hertil kommer de bevarede dele af de ældre og oprindelige planløsninger på alle etager, der kendetegnes ved stuer mod gaden samt køkken, badeværelse og entré i sidehus og mod gården. Endvidere knytter der sig kulturhistorisk værdi til bygningens udviklingshistorie og den i 1900-tallet indsatte hovedtrappe, da bygningen var blevet bombet i forbindelse med 2. Verdenskrig og besættelsen. Hertil kommer det ældre snedkerinventar i form af brystnings-, brædde- og lysningspaneler, der fortæller om de klassicistiske æstetiske præferencer samt til den enkle og overvejende traditionelle materialeholdning.

Arkitektonisk værdi

Den arkitektoniske værdi knytter sig til den høje, smalle facade med gavlkvist, der holdes sammen af den pudsede murflade, vinduestakten og de vandrette gesimser, der skaber balance samt det teglhængte tag, der afslutter huset og fuldender dets helstøbte form. På gårdsiden knytter den arkitektoniske værdi sig til forhusets prunkløse udtryk med den pudsede murflades stoflige og ensartede fremtræden. I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig til rummenes disponering samt de bevarede ældre snedkerdetaljer og den traditionelle materialeholdning, der skaber et sammenhængende arkitektonisk udtryk i interiøret.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links