Nyhavn 63, København

Nyhavn blev grundlagt i årene 1671-1673 som en naturlig konsekvens af byens udvidelse, og i kraft af samtidens økonomiske teori (merkantilismen) hvor handel og afsætning af varer tæt på bykernen var en del af det nye ideal for effektiv udvikling af handel og industri. Det var oprindeligt Frederik III, der havde planlagt at udgrave en kanal for at forbinde havneløbet med det nye Kongens Nytorv. Planen blev imidlertid lagt på hylden, da kongen døde i 1670, og det blev hans søn og efterfølger, Christian V, som overtog og færdiggjorde projektet. Den 28. december 1670 befalede han projektet genoptaget. Soldater og svenske krigsfanger blev sat til at udgrave kanalen, og grundejere med jordlodder ud til det kommende bassin skulle forsyne deres kajpladser med solidt bolværk. Den 19. oktober 1673 blev dæmningen ud til havnen sløjfet og kanalen blev fyldt med vand. Oprindeligt hed Nyhavn Gyldenløves Kanal, sikkert hentydende til den uægte søn af Frederik III (1609-1670), statholderen Ulrik Frederik Gyldenløve (1638-1704), der residerede på det nærliggende Charlottenborg. Bygningerne i Nyhavn dannede ramme omkring handel og håndværk. Henimod år 1700 var de fleste grunde bebygget, men i tidens løb blev flere af bygningerne ombygget. I 1800-tallet blev Nyhavn i stigende grad kendt som et sted med bordeller, beværtninger osv., og da den skibstekniske udvikling med tiden løb fra Nyhavns størrelse, havde Nyhavn i 1950'erne helt mistet sin betydning som handelshavn. Forhuset for Nyhavn 63 blev opført i 1756 for tømmerhandler Jens Larsen, mens kvistene er påsat i 1942. Både side- og tværhus er bygget mellem 1748-56. Oprindeligt var sidehuset to etager højt, mens tværhuset var tre. De fik begge deres nuværende højde før 1801. Nyhavn 63 har set flere delvise ombygninger, som kan aflæses af blandt andet hovedtrappens, hvor værn, balustre og mægler er fra en historicistisk ombygning, mens dørenes gerichter på stuen, første og anden etage er efter Harsdorffs klassicisme.

Nyhavn 63 ligger i husrækken på den nordlige side af Nyhavn i det indre København. Ejendommen udgøres af et forhus med facaden ud til havneløbet, et sidehus bygget til forhusets østlige del på gårdsiden, et tværhus bygget til sidehuset og den hertil stødende del af et pakhus i første baggråds vestlige side. For-, side-, tvær- og pakhus danner sammen et lille lukket gårdrum. Pakhuset strækker sig videre ind i anden baggård, hvor det udgør dennes vestlige og nordlige afgrænsning. Pakhuset er ikke en del af nærværende fredning, men er en del af samme bygningskompleks. Bygningerne bruges til erhvervsformål, undtaget tværhusets, 63 B, tredje etage, der bruges til bolig. Forhuset til Nyhavn 63 er en fem fag bred bygning opført i grundmur i tre etager over en høj kælder. Bygningen har heltag med sortglaserede tegl mod gaden og røde tegl mod gråden. Facaden står i rød blankmur med krydsskifte. Huset har midtrisalit over tre fag, og disse er i stueetagen denne yderligere fremhævet ved refendeffekt. Mellem stueetagen og første etage ses en kordongesims i sandsten, mellem første og anden etage er fordybede felter over vinduerne med indskrift, Anno 1756, og skulpturelt udførte relieffer af Neptun og Merkur samt et handelsfartøj, og som overgang mellem anden etage og taget ses hvidmalet hovedgesims af typen sparrenkop. Sidefagene er betonet ved murede svagt fremspringende lisener på begge sider af vinduerne. I højre fag i stueetagen er stiliserede ørelisener. Der er sandstensindfatninger om samtlige vinduer, enkle indfatninger i sidefag og kælder og vinkelknækkede indfatninger i midterfagene fra stuen og op. Under vinduerne har indfatningerne karakter af sålbænk i sidefagene samt på første etage. Fundamentet er markeret med et bånd i sandsten. I den nederste del af facaden er en port i bygningens to venstre fag. Porten er halvbuet med radialvindue i kronglas, murbue i sandsten, afvisere i bund samt vederlagssten under murbuen og slutsten med husnummer. I fjerde fag fra venstre findes en dør til kælderen. Vinduerne i kælderetagen er torammede og er ligesom kælderdøren malet sort. Samtlige vinduer herover er nyere hvidemalede firerammede korspostvinduer. I tagfladen findes fire hvidmalede kviste med buet tag, to over sidefagene med altan og to placeret herimellem med i ens indbyrdes afstand. I rygningen er to skorstenspiber. Portrummet er belagt med chaussesten og bordursten, væggene er bræddebeklædte og hvidmalede, og loftet har nyere sænket konstruktion. Døren til hovedtrappen er i portrummets bagerste del. En tværgående bordursten markerer overgangen fra portrum til første baggård, hvor den østlige række bordursten fortsætter diagonalt ind i gården. For-, side- og tværhusets facade mod første gård er alle i rød blankmur med krydsskifte. På forhusets gårdside står kun de tre vestlige fag frit, og dette er sammenbygget med sidehuset ved et smigfag. Sidehuset er fem fag og tværhuset fire. Forhus og smigfag har otte skifter mellem øverste vinduesrække og den simple, murede hovedgesims, mens der kun er to skifter samme sted over side- og tværhus. Forhusets gårdside har port i hele det vestlige fag. Denne har kurvehanksbuet stik i røde teglsten samt murblænding under buespændet. Over murbuen er et torammet vindue med korssprosser. I forhusets to kælderfag mod gården sidder torammede korspostvinduer, to ruder brede og fire høje. Samme vindue ses i sidehusets første og tredje fag, mens der i denne bygnings andet og fjerde fag er døre til kælderen, mens femte fag har døren til bagtrappen. I smigfaget sidder i kælderen trerammede vinduer med tværsprosse i midten, mens der i stuen, første og anden etage sidder seksrammede vinduer med tværsprosse i midten af nederste ramme. For- og sidehus i stue og første etage har midterdelte tværpostvinduer med fire gange seks ruder. Anden etage har i forhuset småtopsprossede korspostvinduer, mens der i sidehuset sidder torammede vinduer med to gange fem ruder. Vinduerne er generelt koblede. Smigfag og sidehus har begge røde teglhængte halvtag med skotrende mellem tagfladerne. I tagfladen på forhusets første fag samt mellem andet og tredje er rektangulære tagvinduer. Hvidmalede tagkviste med zinktag bryder tagfladen på forhusets fjerde fag, på sidehuset i smigfaget og tre steder fordelt med lige distance over sidehusets andet til femte fag. Kvistene på forhuset og over smigfaget har egen altan. Sidehuset har skorstenspibe i halvtagets øverste del mod sammenføjningen til tværhuset. Tværhusets facade mod første baggård er grundmuret, men resten af bygningen er i bindingsværk. Der er i alle fire fag på første, anden og tredje etage hvidmalede torammede vinduer med to gange fire ruder. I de to vestlige fag er en port til anden baggård, mens der i de to østlige fag er en garage med en sortmalet port. Porten har muret portbue, ligesom garagen. Portrummet har mod vest indgang til den del af pakhuset, som ligger ud til første baggård, altså 63 D. Portbuen mod anden baggård er en fladbuet kurvehanksbue i bindingsværk. Mod anden baggård har tværhuset afstolpet bindingsværk i seks brede fag med sortmalet tømmer og tavl kalket med jernvitriol. Fagene er adskilt af dobbeltstolper, etagedækkene har dobbeltremme, og i stueetagens tredje og fjerde fag fra øst er skråbånd. Der er løsholte under vinduerne og midt for alle etagerne mellem de dobbelt stolper. I stueetagen er et etrammet småtopsprosset vindue i det første fag fra øst, mens der i det andet fag er et torammet, småtopsprosset vindue. Første etage har fra øst et blændet første fag, mens der er torammede småtopsprossede vinduer i resten af fagene. Samme vinduer går igen i alle fag i anden etage samt i første, andet, fjerde og sjette fag på tredje etage. Her er tredje fag lavet til ateliervinduer og femte fag er blændet. Bygningen har generelt koblede vinduer. I rygningen sidder en skorstenspibe. Pakhuset, 63D, er opført i afstolpet bindingsværk med sortmalet tømmer og tavl kalket med jernvitriol. I første baggård tæller bygningen seks smalle fag ud mod gården, men fortsætter bag tværhuset ud til anden baggård og matrikkelgrænsen mod vest. I fjerde fag fra syd er skråbånd i stue, første og anden etage. Der er løsholte midt for alle etagerne. Femte fag udgøres i stuen af en dør, mens der i første, anden, tredje og tagetagen er franske altaner med sortmalede brædder foran. Over tagetagens åbning sidder en udligger. I stueetagen udgøres andet og tredje fag af et stort vindue. I sjette fag sidder torammede småtopsprossede vinduer under løsholten på første og anden etage, mens vinduet sidder over løsholten på tredje etage. Mod anden baggård er pakhuset en etage mindre end tværhuset. Pakhuset har nyere, grundmuret stueetage kalket med jernvitriol og herover afstolpet bindingsværk med sortmalet tømmer og tavl kalket med jernvitriol. Denne del af bygningen har syv smalle fag, alle med dobbelte remme ved etagedækkene og løsholte. Stueetagen har i andet fag sortmalet dør med småtopsprossede vinduer i, fjerde og femte fag udgøres af en dobbeltdør, ligeledes med småtopsprossede vinduer i, og der sidder i syvende fag et enkeltrammet hvidmalet småtopsprosset vindue. I fjerde og femte fag på første og anden etage er fladbuede kurvehanksbuer i bindingsværk med småtopsprossede, hvidmalede vinduer. Første etage har enrammede, småtopsprossede, hvidmalede vinduer i første, andet, tredje, sjette og syvende fag, mens der på anden etage sidder enkeltrammede småtopsprossede hvidmalede vinduer i andet, tredje, sjette og syvende fag. I tagfladen sidder firkoblede pultkviste med enkeltrammede småtopsprossede hvidmalede vinduer. Pakhuset har saddeltag med spredte ovenlysvinduer på sydsiden samt skorstenspibe nord for rygningen mod tværhuset. Forhuset og sidehuset rummer en lejlighed på hver etage. I forhusets indre er kælderetagen restauration med enkelte originale lysningspaneler, enkelte blotlagte bindingsværkselementer og en bevaret ildstedskappe i sidehusets bagerste ende. I lejlighederne på stueetagen, første og anden etage er den oprindelige grundplan genkendelig, mens kælderen og tredje etage har nyere planløsning. På tredje etage har været en stor repos, som i nyere tid er blevet indbygget i lejligheden. Døren ind til denne er ligeledes nyere med tre store glaspartier. Kælderen har ny planløsning. Lejlighederne på stuen, første, anden og tredje etage er disponeret med en entré, der leder til tre stuer en suite mod Nyhavn med største stue over de tre midterste fag. I lejligheden på tredje etage er de to østlige stuer dog slået sammen. Bag den østlige stue i lejlighedernes smigfag ligger en spisestue, som har dør til entréen og sidehuset. I sidehuset er der mindre værelser, badeværelse og køkken i nyere planløsning i kælder, stue og tredje etage, mens planen er delvist intakt med en mørk fordelingsgang på første og anden etage – indretningen bærer dog stadig præg af gennemgribende nyere renovering. Ildstederne har den oprindelige placering i sidehusets nordlige del, og der er intakt ildstedskappe på alle etager. Bag ildstederne er adgang til bagtrappen, der fungerer som hovedtrappe for tværhuset. På tredje etage er der niveauforskel fra spisestuen til sidehuset. Lejlighederne i stuen, første og anden etage har en traditionel, og i store træk, ældre materialeholdning, herunder en del oprindelige dørhængsler og brystnings-, lysnings- og helpaneler samt listebeslåede vægge på første og anden etage i en suite-stuerne samt i spisestuen. Her iblandt er klassicistiske døre og –stuk samt nyere panelreplikker. Apteringen af tredje etage er nyere. Tværhusets tredje etage er i 1800-tallets begyndelse ombygget til atelier. Indgange til lejligheden findes fra sidehusets bagtrappe. Fra døren er der direkte adgang til lejlighedens centrale rum, som har fra tiden oprindelige paneler i guldrammet lys turkis. Vinduerne mod nord domineres af ateliervinduer fra brystpanelerne og op i tagfladen, mens de sydvendte har foldeskodder. Under det hvidmalede loft er blotlagte skråstivere. Atelieret har spejlhvælv med tøndehvælvsdele i østlige og vestlige grater – i den vestlige giver en metaltrappe adgang til et lille tørreloft under spær. I lejlighedens vestlige ende er arbejds- og badeværelse samt køkken.Pakhuset har i stueetagen butik med en åben plandisposition og egen indgangsdør fra første baggård. Her er bindingsværkskonstruktionen blotlagt, men med indsatte elektriske installationer. Konstruktionen er ligeledes blotlagt på bygningens øvrige etager. Første etage er indrettet som hostel med mindre soveværelser ved indsatte vægge. Tredje og tagetage er et erhvervslejemål. Der er på tredje etage en åben, nyere plandisposition og lokaleinddeling i glasvægge mod første baggård og under tag mod anden baggård. Toiletter findes efter entréen under taget mod anden baggård. I etagens vestlige ende giver en nyere ligeløbstrappe adgang til tagetagen, som har åben, nyere plandisposition. Tværhusets indretning er kendetegnet ved en nyere materialeholdning, men med respekt for bygningens konstruktion.

Den miljømæssige værdi for Nyhavn 63 knytter sig til beliggenheden i Nyhavns husrække på siden mod Frederiksstaden, hvor de festlige og smalle, men meget forskelligartede facader ligger side om side langs kanalen. I kraft af den traditionelle materialeholdning, proportionering og sammenhæng med den øvrige gadebebyggelse indgår forhuset som en integreret del af det pittoreske gade- og havneforløb i Nyhavns ældre bebyggelse med 1600-og 1700-tallets borger- og pakhuse. Dermed understøtter Nyhavn 63 facaderækken i Nyhavn, som er et af de mest helstøbte og enestående byrum i landet. Endvidere er der miljømæssig værdi relateret til det gårdrummene og for-, side-, tværhusenes sammenhæng med nabobygningerne samt til den traditionelle bebyggede grund med for-, side-, tværhus. Som en vigtig del af det velbevarede miljø er anden baggård og det for anden baggård karakteristiske, velbevarede pakhus i bindingsværk – sammenbygget med pakhuset i første baggård og dermed en del af samme bygningskompleks. Denne tætte struktur gør det muligt at aflæse, hvordan man udnyttede byens arealer bedst muligt.

Den kulturhistoriske værdi for Nyhavn 63 knytter sig til facadens fremtoning med bygningsdele og detaljer, der er kendetegnet for både barokkens og klassicismens idealer og dermed relateres bygningen til anden halvdel af 1700-tallet. Dette ses blandt andet ved facadens taktfaste komposition, de få og enkle dekorationer i murfremspring, vinduesindfatninger, kordongesimsen og den kraftige hovedgesims samt korspostvinduerne, der alle er træk som blev flittigt anvendt i borgerhuse fra anden halvdel af det 18. århundrede. Ydermere afspejler motiverne i facadens frise med Neptun, Merkur og handelsfartøjet, at bygningens ejer har haft med søhandel at gøre, typisk for området. Hertil kommer forskellen mellem facaden og gårdsiden, hvor man tydeligt fornemmer, hvordan man ved anvendelsen af de relativt få detaljer stadig var optaget af at skabe en facade, der tog sig godt ud i bybilledet, mens gårdsiden, sidehus og tværhus var knap så vigtige. Pakhusets ydre bærer præg af at være en tidstypisk erhvervsejendom. Den høje bygning har afstolpet bindingsværk, udligger og direkte adgang til alle etager under sidstnævnte, hvormed pakhuset tydeligt viser sin funktion. I det indre afspejles barokkens og klassicismens stilideal, og hermed også de kulturhistoriske værdier, i såvel planløsning som ældre interiør med pudsede vægge, forskellige paneler og døre. Forhusets disposition med en prægtig trappeopgang og beletage samt planløsningerne på de enkelte etager med entré, præsentable stuer en suite mod gaden, og et værelse mod gården samt en mørk spisestue i mødet mellem side- og forhus var helt efter tidens forskrifter, hvor man både signalerede prestige i beletage og opnåede at adskille de finere og repræsentative rum i forhuset fra blandt andet køkkenet, køkkentrappen og pigeværelset i sidehuset. Hierarkiet opleves ved interiørets faldende detaljeringsgrad, som eksempelvis forskellen mellem hovedtrappen og køkkentrappen, samt i rumstørrelserne og i sidehusets lange, mørke fordelingsgang på to etager, der forbinder spisestuen med køkkenet. Bygningernes hierarki og oprindelige funktioner er aflæselige i materialevalg og –detaljer, der aftager fra den repræsentative facade til de enkle bygninger i baggårdene.Tværhusets tredje etage viser i det ombyggede atelier den særlige interesse der i kunstnerkredse var for Nyhavn og områdets miljø. Det ses i den for starten af 1800-tallet typisk ombygning i atelier, der gør den ombyggede etage til en særegen markør i bygningens og områdets historie.

Nyhavn 63's arkitektoniske værdi knytter sig i det ydre til den enkle og stringente facadekomposition, hvis symmetri kun brydes af portens asymmetriske placering. Den røde murflade fremstår varm og har en særlig stoflighed ved teglenes changerende farve, der skyldes stenenes branding. Murværkets frem- eller tilbagetrækninger skaber endvidere sammen med hoved- og kordongesims en reliefvirkning i facaden, der har stor betydning for det samlede arkitektoniske udtryk. Bygningens proportionering, den høje portåbning og betoningen af yderfagene skaber overordnet set en slank vertikal stræbende bygning, som dog ved stueetagens refendmurværk, kordongesims, ornamentfelter, hovedgesims og taktfaste vinduessætning fremstår med en horisontal lagdeling. Facadens ornamentfrise og detaljer i vinduesindfatninger løfter detaljeringsgraden på bygningen og gør den til en af fornemmeste facader i husrækken på denne side af Nyhavn. Ligeledes har alle bygningens vinduer, både de nyere traditionelt udførte og de delvist ældre vinduer stor arkitektonisk værdi ved deres enkle rammer, smalle sprosser og bevarede ældre vinduesdele, der tilsammen sørger for et harmonisk og traditionelt udsenende. Pakhusets arkitektoniske værdi knytter sig til den velholdte bindingsværkskonstruktion, bygningens funktionelle design med udligger dertil hørende etageåbninger samt de småtopsprossede vinduer. I det indre på for-, side- og tværhus knytter den arkitektoniske værdi sig til de gennemgående ens materialer og bygningsdetaljer, der naturligt binder rummene og de forskellige etager sammen. De højloftede repræsentative stuer med dobbelte fløjdøre optræder lyse, og der er en klar betoning af ydervæggene mod Nyhavn samt ydervæggen fra spisestuen mod første baggård, der har helpaneler, mens de øvrige vægge har brystningspaneler, der skaber en elegant horisontal deling af rummene. I atelieret på tværhusets tredje etage knytter den arkitektoniske værdi sig til den særlige planmæssige prioritering, hvælvets udformning samt detaljer som skodder, paneler og forgyldning.

Læs videre om

• Admiralgade 25, København
• Kronprinsessegade 40, København
• Sankt Peders Stræde 18, København

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen