Nyhavn 9 ligger på Nyhavn 9 i Københavns Kommune. Bygningen er fredet og har en tinglyst bevaringsdeklaration.

Bygningshistorie

Nyhavn blev grundlagt i årene 1671-1673 som en naturlig konsekvens af byens udvidelse, og i kraft af samtidens økonomiske teori, merkantilismen, hvor handel og afsætning af varer tæt på bykernen var en del af det nye ideal for effektiv udvikling af handel og industri. Det var oprindeligt Frederik III, der havde planlagt at udgrave en kanal for at forbinde havneløbet med det nye Kongens Nytorv. Planen blev imidlertid lagt på hylden, da kongen døde i 1670, og det blev hans søn og efterfølger, Christian V, som overtog og færdiggjorde projektet. Den 28. december 1670 befalede han projektet genoptaget. Soldater og svenske krigsfanger blev sat til at udgrave kanalen, og grundejere med jordlodder ud til det kommende bassin skulle forsyne deres kajpladser med solidt bolværk. Den 19. oktober 1673 blev dæmningen ud til havnen sløjfet, og kanalen blev fyldt med vand. Oprindeligt hed Nyhavn Gyldenløves Kanal sikkert hentydende til den uægte søn af Frederik III (1609-1670), statholderen Ulrik Frederik Gyldenløve (1638-1704), der residerede på det nærliggende Charlottenborg. Bygningerne i Nyhavn dannede ramme omkring handel og håndværk. Henimod år 1700 var de fleste grunde bebygget, men i tidens løb blev flere af bygningerne ombygget. I 1800-tallet blev Nyhavn i stigende grad kendt som et sted med bordeller, beværtninger osv., og da den skibstekniske udvikling med tiden løb fra Nyhavns størrelse, havde Nyhavn i 1950'erne helt mistet sin betydning som handelshavn. Forhuset er sandsynligvis opført 1681 for havnemester Christen Christensen. Bortset fra butiksindretningen står bygningen stort set uændret siden opførelsen. En bindingsværksbygning indeholdende trappehus omtales fra omkring 1758. Side- og baghuset er formentlig opført før 1729. Udformningen af trappen i forhuset kunne tyde på, at denne er opført senere muligvis i 1700-tallets anden halvdel. På grund af brand i baghusets øverste etage i efteråret 2000, er interiøret på denne etage og etagerne under restaureret og så vidt muligt genskabt efter ældre forlæg, herunder gulve, vægge, lofter, døre og panelering.

Beskrivelse

Huset er fire fag bredt og to etager højt med en trefags gavlkvist over en høj kælder, der er i senere tid indrettet en lejlighed i tagetagen. I første fag er indgangspartiet, hævet over gadeniveau med fire trin, ligesom der er nedgang til en kælder i andet fag. Kælder- og stueetagen anvendes til erhverv, mens de øvrige etager er boliger. Forhuset er grundmuret, og facaden er pudset. Mod taget afsluttes de glatpudsede mure af en muret, trukket og kraftigt profileret gesims, der gentages under tagudhænget på den høje gavlkvist. Øverst i gavlkvistene er en oval okseøjeåbning med muret indfatning, der ligeledes er hvidkalket og lige under er en hejsebom. I murværket ses enkle murankre ud for etageadskillelserne, og i gavlkvisten er de udformet som årstallet 1681. Farveholdningen er blågrå kalk på murfladerne og hvidkalket gesimser og okseøje. Mod gården er forhuset grundmuret, pudset og gulkalket i de to nederste etager, mens tagetagerne er opført i rødt, opstolpet bindingsværk med gulkalkede tavl. En bred, profileret og rødmalet trægesims formidler overgangen mellem de grundmurede etager og de øvre etager af bindingsværk. Forhusets tag er mod gården også udformet med en gavlkvist af bindingsværk. Forhuset er sammenbygget med et firefags sidehus, et seksfags tværhus og et tofags baghus, alle opført i to etager i rødt, opstolpet bindingsværk med gulkalkede tavl. Alle bygningerne ligger syd, øst og nord for et smalt, vinklet gårdrum, hvoraf vestsiden udgøres af naboejendommen. En dør fra forhusets gennemgående forstuegang fører ud til en ældre trappe med seks trin ned til gårdrummet. Vinduerne mod gaden er i stueetagen nyere, opsprossede store vinduer, der kun ved et smalt felt er adskilt fra overkanten af kælderens vinduer, der har en lignende udformning. Førstesalens vinduer er firerammede, mens vinduerne i tagetagerne er torammede med seks eller to ruder i rammerne. Vinduerne i første sal og tagetagen er primært ældre. Alle er hvidmalede. Vinduerne mod gården er primært af ældre dato, hvoraf enkelte kan stamme fra 1700-tallet, dog ses også nye traditionelt udførte vinduer, særligt i tvær- og baghus, der har været ramt af brand i nyere tid. Vinduerne er primært torammede vinduer med to eller seks ruder i hver ramme, men der ses også firerammede vinduer med opdelte underrammer. Vinduerne er alle malet mørkegrønne og størstedelen har ældre hængsling og hjørnebånd. Indgangsdøren i facaden er en nyere, todelt og hvidmalet fyldingsdør med kvadratiske fyldinger. Men forhusets dør mod gården er en nyere, umalet dør med et firedelt glasparti øverst. Over døren ses en nyere plade, der fungerer som udhæng og et udluftningsanlæg. I sidehuset er der nedgang til kælderen gennem to skråtstillede revleluger, der er grønmalede, mens der er indgang til tværhuset gennem en nyere, traditionelt udført, grønmalet dør med fyldinger nederst og et opsprosset glasparti øverst. Foran døren er en ældre, firetrins granittrappe med et ældre metalgelænder. Her ses også en lille træskur med ensidigt, metalinddækket tag. I baghuset er en ældre, rødmalet fyldingsdør i første sals højde. Døren er blændet indefra. Taget er et stejlt heltag med røde vingetegl, det samme gælder gavlkvisten. I rygningen er en stor, blokformet, berappet skorsten med sokkel. I tagfladen til højre for gavlkvisten mod gaden er tilføjet en kvist med et traditionelt, torammet vindue. Side-, tvær- og baghus har tage med ensidig hældning alle hængt med røde vingetegl. I tværhusets tagflade er en traditionelt udført kvist med et traditionelt udført, grønmalet vindue med to rammer. I forhusets stue er en gennemgående forstuegang, der giver adgang til gården samt til trappen, som ligger i forstuegangen. Herfra er der adgang til lejlighederne, hvoraf der er én på hver etage. Lejlighederne har køkken med bevarede ildstedskapper, og badeværelserne er placeret i tvær eller baghus. Mod gaden er der en eller to stuer. Fra køkkenet i forhuset er der åbent ind til sidehuset, hvor der indrettet spiseplads. Bag- og tværhus rummer mindre værelser og badeværelse. I tværhuset er der tillige bevaret et skorstensmassiv med ildstedkapper på nogle etager. Det ældre hanebåndsloft er også indrettet til bolig indenfor de sidste hundrede år. Stueetagen i både forside, tvær- og baghus er indrettet til restaurant med serveringslokaler i alle rum på nær den bagerste del af tværhuset og baghuset, hvor der er indrettet gæstetoiletter. Kælderetagen er indrettet til industrikøkken. Både i forhusets stue- og kælderetage er der bevaret skorstensmasiver med ildstedskapper. Trappen er en toløbstrappe med indstemte trin og runde balustre og en malet håndliste. Der er pudset under løbene. Trin og reposer er beklædt med tæpper. Trappen er ældre og stammer sandsynligvis fra 1700-tallet, men er ikke oprindelig. Der er i forstuen indgang til trapperummet gennem en ældre dør med diagonal opsprosning øverst og et af blændet overvindue. I tværhuset forbinder en nyere men traditionelt udført trappe tagetagen med boligen på hanebåndsloftet. I stueetagen er der brystningspaneler, hvoraf der både er ældre paneler og nyere, traditionelt udførte paneler. Der er tillige bræddegulve, pudsede vægge og lofter, og i tværhuset er der tillige bindingsværksvægge, der er kalket over stok og sten. Lofterne i forhuset har synligt og inddækket bjælkelag, der også er pudset. Der nyere, traditionelt udførte revledøre i tværhuset. På første sal og tagetagen er vinduesvæggene mod gaden fuldpanellerede, ligesom der er brystningspaneler på de øvrige vægge i stuerne mod gaden og i rummene i sidehuset. Væggene over panelerne er pudsede. Panelerne er både ældre og enkelte nyere, der udført i kopi efter de ældre. Lofterne er pudsede. Der er tillige bevaret et ældre forrammekøkken i lejligheden på hanebåndsloftet i forhuset. Vinduerne har forskellige typer ældre poste, hvoraf dem mod gaden har flad forkant og med karnisprofil og en del har tillige oprindelige rundposte, enkelte med tilhørende anverfere og stormkroge. Vinduerne er forsynet med forsatsruder. Flere døre er fra 1700-tallet og er enfløjede med to, og indstukne vasetophængsler. Mange indfatninger er samtidige og har let underskårne profiler. Der er dog også nyere døre fra 1800-tallets midte med tre fyldinger. Gulvene er flere steder fornyede, men der er bevaret enkelte ældre bræddegulve med synlig sømning. Kælderen har flisebelagt gulve, pudsede vægge og synlige bjælker, hvorimellem der er pudset. Spidsloftet over forhuset er uudnyttet og anvendes til opbevaring. Der er fast undertag og bindingsværksgavlen mod naboejendommen er synlig. Tagværket har nyere spær.

Miljømæssig værdi

Den miljømæssige værdi knytter sig til ejendommens beliggenhed i gaden, hvor forhuset indgår som en integreret del af Nyhavns karakteristiske husrække, der består af de pittoreske gade- og havneforløb i Nyhavns ældre bebyggelse af 1600- og 1700-tals borger- og pakhuse. I kraft af sin proportionering, facadekomposition og materialeholdning indgår forhuset på harmonisk vis som en del af den historisk fortættede havnepromenade. Forhuset er tillige med til at opretholde den ældre gadestruktur, og sammen med de velbevarede side- og baghuse dannes sammen med naboejendommene tillige et traditionelt, tæt baggårdsmiljø, der viser bygningernes hierarki, og hvordan man udnyttede byens arealer mest muligt.

Kulturhistorisk værdi

Den kulturhistoriske værdi ved ejendommen Nyhavn 9 knytter sig til det samlede anlæg bestående af for-, side-, tvær og baghus med forhuset opført i grundmur mod gaden og størstedelen af gårdsiden samt de øvrige bygninger opført i rødt opstolpet bindingsværk med gulkalkede tavl bindingsværk med teglhængte tagflader. Anlægget udgør tilsammen en helstøbt og velbevaret historisk ejendom med oprindelse i slutningen af 1600-tallet og tilkomne bygninger i begyndelsen af 1700-tallet. Dette viser den traditionelle indretning med for-, side- og baghus anlagt på en lang, smal grund omkring et gårdrum. I det ydre knytter der sig tillige væsentlig kulturhistorisk værdi til forhusets grundmurede facade, der med sin smalle, pudsede murflade, gesimserne under tagudhænget, den høje gavlkvist med glughul samt det stejle teglhængte tag, der afspejler bygningens oprindelse i slutningen af 1600-tallet. Hertil kommer den tidstypiske placering af hoveddøren i yderfaget med kælderdøren i faget ved siden af. Endvidere knytter der sig kulturhistorisk værdi til hejsebommen øverst i facadens gavlkvist, der viser hvordan gods har kunnet hejses op til opbevaring i tagetagen. Endelig knytter der sig kulturhistorisk værdi til facadens firerammede vinduer, der med stor sandsynlighed stammer fra 1800-tallets anden halvdel, hvor det var blevet muligt at tilvirke store ruder. Disse vinduer afspejler også, at bygningen sandsynligvis har under gået en ombygning i samme periode. I modsætning til disse vinduer har man mod gården bibeholdt flere af de gamle vinduer, hvoraf flere stammer fra 1700-tallet. Forskellen mellem den grundmurede facade med de nyere vinduer fra 1800-tallet står således i let modsætning til gårdsiderne af bindingsværk med de ældre vinduestyper, hvilket afspejler vigtigheden af, at bygningen fremstod repræsentativ i gadebilledet. Således afspejler Nyhavn 9 i det ydre ejendommens høje alder og lange udviklingshistorie. I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til den traditionelle planløsning med en gennemgående forstue med hovedtrappen i stueetagen og hertil lejlighederne, der er disponeret med de repræsentative stuer mod gaden og de funktionsbetingede rum samt mindre rum til gårdsiden i både for-, side-, tvær og baghus. Køkkenernes oprindelige placering afspejler sig også i de bevarede skorstensmassiver med helt eller delvist bevarede ildstedskapper. Tværhusets skorstensmassiv med spor efter ildstedstedskapper viser endvidere, at der sandsynligvis også har været indrettet boliger i denne del af ejendommen. Hertil kan der knyttes kulturhistorisk værdi til den traditionelle materialeholdning med bræddegulve, glatpudsede vægge og lofter, lofter med delvis synligt bjælkelag, det bevarede bindingsværk og tagets tømmerkonstruktion samt til hovedtrappen med alle detaljer, vinduernes ældre dele- og detaljer, paneler og fyldingsdøre, der tilsammen vidner om datidens håndværksmæssige kunnen og stilidealer. De bevarede skorstenskerner og skorstensmassiver med ildstedskapper vidner ydermere om datidens opvarmnings- og madlavningsformer. De nævnte oprindelige og ældre overflader og bygningsdele vidner sammen med den traditionelle materialeholdning om bygningens oprindelse før år 1700 og dens lange udviklingshistorie herefter.

Arkitektonisk værdi

Den arkitektoniske værdi ved Nyhavn 9 knytter sig til forhusets sluttede bygningskrop, de taktfast placerede vinduer i facaden og den markante gavlkvist over tre fag og det stejle, teglhængte tag som afslutning. Forhuset fremstår solidt og harmonisk og får gennem sin høje, tilspidsede gavlkvist de få dekorative elementer et prunkløst og meget karakterfyldt udtryk. Bygningens fremtoning i gadebilledet tilpasser sig i kraft af det enkle facadeskema og den traditionelle materialeholdning og indgår herved som en umistelig del af helheden i Nyhavns bebyggelse. I gården får anlæggets sider i bindingsværk med den traditionelle farvesætning og de talrige små vinduer gårdrummet til at fremstå yderst stemningsfuldt. I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig primært til den klare hoveddisposition og lejlighedernes planløsning, herunder med gadevendte stuer og funktionsbetingede rum til gårdsiden på beboelsesetagerne. Hertil kan der knyttes arkitektonisk værdi til de velproportionerede rum og de ældre vinduers sprosser og profiler. Hertil tilfører de ældre snedkerdetaljer, den gedigent udførte hovedtrappe samt de traditionelle materialer stoflighed og atmosfære til det historiske anlæg fra slutningen ag 1600-tallet og begyndelsen af 1700-tallet.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links